Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herred ... - Ordbøgerne: M - morganatiquement ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
Herred—Herrera y Tordesîllas
lagen kjendtes h. ikke; der var fylket (s. d.) grundenheden.
Al myndighed inden h. udøvedes af h.s-tinget, hvor
enhver hjemmehørende fri mand havde adgang og
stemme, om end odelsbønderne efter gammel sed og
skik havde mest at sige. Hersen ansees i Norge i
almindelighed som selvgiven leder af h.s-tinget. Paa dette
afgjordes først og fremst alle retstvister; erklærede V^
af forsamlingen sig uenig i et domsudslag, kunde sagen
henskydes til fylkes- el. lagting. I ældste tid havde
h.s-tinget ogsaa stor politisk og administrativ myndighed ; dette
bortfaldt med opkomsten af et kraftigt kongedømme
med selvstændige stedlige repræsentanter. H. bevaredes
ned igjennem tiderne som laveste retskreds (bygdeting
i Kr. V’s lov) og har med indførelse af kommunalt
selvstyre ved formandskabsloven af 14 jan. 1837 faaet stor
betydning for den offentlige forvaltning udenfor
kjøb-stæderne. H.s-styr et er paa landet navn paa det
samlede formandskab og repræsentantskab. H. falder i
moderne kommunal henseende som regel sammen med
prestegjeldet, se Kommunalt selvstyre.
Herred, herred i Lister og Mandals amt, straks n. f.
Farsund, 87.54 km.^ med 1012 indb.; 12.17 pr. km.^
Herredet, der svarer til H. sogn af H. prestegjeld, ligger
omkring den ytre del af Lyngdalsfjorden og dens
forgreninger og strækker sig mod nord til Fedefjorden.
Terrænet er smaaknauset med høider op til 470 m.
(Homskniben i øst) og oversaaet med større og mindre
vande, hvoriblandt særlig nævnes Framvaren (s. d.),
der omtrent med halvparten ligger i dette herred;
ferskvand ialt 4.4 km.^ Bebyggelsen er spredt langs kysten
og opefter heierne. Af arealet opgives 3.4 km.^ at være
aker og eng, 10 km.^ skog, væsentlig løvskog. Der er
gode torvmyrer, men kun lidet til dyrkning skikket jord.
Havnegangene er tilstrækkelige. Den vigtigste
næringsvei er jordbrug, specielt fædrift. Fiskeri er ogsaa af ikke
uvæsentlig betydning. For H. sammen med naboherredet
Spind var udbyttet af fiskerierne i 1907 23 167 kr., hvoraf
18 750 falder paa hummerfangsten. Herredet staar ved
hovedvei med færge over Framvarstrømmen i forbindelse
med Farsund. Der er gjort endel oldfund, deriblandt
et fra stenalderen. Antagen formue (1908) 669 100 kr.,
indtægt 106 855 kr.
Herredag. Ved h. forstodes i Danmark i alm.
rigs-raadets regelmæssige møder. Benævnelsen anvendtes
ogsaa i Norge fornemmelig under Fredrik II om de
møder, som holdtes under forsæde af kongelige
kommissærer, deriblandt gjerne nogle danske rigsraader. Paa
disse møder afgjordes administrative anliggender af
forskjellig art, ligesom der udfærdigedes recesser eller
forordninger med lovs kraft. Af disse er særlig recessen
af 1539 bekjendt. Endvidere udøvedes her kongens
øverste domsmyndighed af kommissærer, som paa kongens
vegne sad retterting (s. d.). Under Kristian IV afholdtes
h. regelmæssig helst hvert tredje aar, ofte under kongens
forsæde. Af særlig betydning var h. i Bergen 1604, hvor
arbeidet med Kristian I V’s norske lov blev afsluttet, og
h. i Stavanger 1607, hvor den norske kirkelov blev
publiceret. H. holdtes ofte samtidig med de norske hyldinger
og stændermøder. Siden 1893 er h.s domme under
udgivelse af Kildeskriftkommissionen: «Norske
herredags-dombøger», 1—2 række (1578—1623); ved E. A. Thomle.
58
morganatiquement—morgenländisch
Herregaard bruges i Norge og Danmark som
betegnelse for de største gaarde. Betegnelsen har ingen
retslig betydning.
Herrehuset el. herrernes hus er i Preussen og i
Østerrige navn paa førstekammeret. I Preussen bestaar
h. af myndige prinser af kongehuset, hoveder for visse
slegter, som af monarken er tillagt arvelig medlemsret,
og visse medlemmer paa livstid, i egenskab af høie
embedsmænd eller efter kgl. udnævnelse paa grundlag
af forslag fra visse korporationer. Det østerigske h. er
sammensat i det væsentlige paa samme vis.
Herreid, Charles Nelson (1857—), n.-amer. advokat
og politiker, f. af norske forældre; sagfører i Syd-Dakota;
valgtes 1892 af republikanerne til viceguvernør, med
gjenvalg 1894; 1900 valgtes han til guvernør med
gjenvalg 1902; advokat i Aberdeen, Syd-Dakota.
Herreklostre kaldtes i Norden de med jordegods
udstyrede klostre i modsætning til tiggermunkenes klostre
og hospitalsklostrene.
Herreløst er saadant gods, som enten ikke har været
eiendomsret undergivet, eller hvortil eiendomsretten er
opgivet. Hovedregelen er, at h. gods tilfalder den, som
bemægtiger sig samme; men i denne bemægtigelsesret
er forskjellige indskrænkninger, f. eks. gjennem jagt- og
fiskerilovgivningen, lov om fortidslevninger af 13 juli
1905 m. V.
Herremænd kaldtes i middelalderen og i nyere tid
adelsmændene (i kat. tid ogsaa biskopen), fordi de stod i
et særeget tjenesteforhold til landets herre, særlig kongen.
Ordet forklaredes i samtiden som «herrernes mænd».
Herrera [æræra], Fernando de (1534—97), kaldt
«el Divino» (den guddommelige), en af Spaniens største
lyrikere. Hans liv er kun lidet kjendt; det heder i
almindelighed, at haandskrifterne til hans poetiske verker
herjedes af en ildebrand kort efter hans død, og at det
resterende blev udgivet af en ven. H.s digte bestaar af
sonetter og elegier i Petrarcas smag; han var chef for
Sevillaskolen og stod paa deres side, som vilde erstatte
de nationale digtformer med de da over hele Europa
beundrede italienske; han besørgede en udgave af den
italianiserende Garcilaso. Skrev ogsaa høitstræbende,
formskjønne oder med bibelsk klang, deriblandt den om
sjøslaget ved Lepanto.
Herrera/æræra7. 1. Francisco de H., «el viejo» (den
gamle) (1576—1656), sp. maler, brød med den ital. retning,
som beherskede datidens sp. kunst, og skabte en
national sp. stil. Hans billeder, som ofte er meget store og
væsentlig findes i Sevilla, bærer præg af at tilhøre
inkvisitionens land, mørke og voldsomme og af kraftig
malerisk virkning. — 2. Francisco H., «el mozo» (den
yngre) (1622—85), foreg.s søn, fulgte i faderens spor,
baade kunstnerisk og menneskeligt, ved sit stridbare,
brutale sind. Ogsaa hans billeder findes væsentlig i
Sevilla. Foruden de store religiøse billeder har han malet
udmerkede stilleben.
Herrera y Tordesillas/œrœm-7, Antonio de(1549
—1625), sp. historiker; var som ung i Italien, blev siden
under Filip II kgl. historiograf for Indien og Kastilien,
endelig statssekretær. Udgav talrige historiske arbeider,
hvoraf det vigtigste er «Historia general de los hechos
de los castellanos en las islas y tierra firme del Mar
morganatiquement (g) til
venstre haand.
morgay @ slags hundehai.
morgeline (Î) f, (bot.) vasarv,
fuglegræs.
morgen — ® Morgen m; (om
m.en) morgens, des Morgens, am
Morgen; (i morges) heute morgen;
<i m.) morgen — (e) morning; (i
morges) this morning; (i m.) to-
morrow — ® matin m ; (i m.)
demain m; (imorges) ce matin.
Morgen ® m, omtrent et kvart
hektar land.
Morgenbrot (t) n, morgenmad,
frokost.
morgenbøn — (t) Morgengebet
n, -segen m - (e) morning prayers
— (?) prière (f) du matin.
morgendag — ® Morgen n,
der morgende Tag m — (g)
morrow - (D lendemain m.
morgendlich ® morgen , om
morgenen; (sjelden) østlig.
morgenfugl — ® einer, der
des Morgens früh aufsteht — (§
an early riser — (f) matineux m.
morgengry - (t)
Morgendämmern, -dämmerung f, -grauen n —
@ dawn (of morning);
morning-twilight - ® point (m) du jour;
aube f.
morgenkjole — ®
Morgenkleid n — (g morning-gown — ®
peignoir, déshabillé m.
Morgenländer (t) m,
østerlænding.
morgenländisch (t)
østerlandsk, orientalsk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
