Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herred ... - Ordbøgerne: M - morganatiquement ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
HerreshofF—Herse
morgenrøde—morlingue
Océano» (4 bd., 1601—15), en spansk kolonialhistorie,
der er rig paa værdifulde detaljer,
Herresholf, Nathaniel Greene (1848—), amer.
baadbygger, leder af et verft i Bristol, Rhode Island.
H.s navn er særlig knyttet til kampen om
Amerikapokalen, som H.s baade har vundet en række af aar,
siden de 1891 traadte frem paa scenen. H.s principer er:
stor stivhed, store seil og mindst mulig gnidningsmodstand.
Herrick [hérik], Robert (1591—1674), eng. digter.
Han hører til den lille gruppe af digtere, som dels ved
deres digtnings art, dels ved deres stilling i tidens
politiske strid betegner senrenaissancens protest mod den
fremtrængende puritanisme. Han er nden sammenligning
den betydeligste af disse. Sit embede som prest paa
landet i Devonshire mistede han vistnok paa grund af
sine royalistiske sympatier; han vendte dog senere
tilbage dertil efter restaurationen. Sine lyriske digte
samlede han i to grupper, en verdslig, «Hesperides», og en
geistlig, «Noble numbers». Der aander et smukt og
egte poetisk liv ud fra hans friske skildringer af engelsk
natur og folkeliv. — «Hesperiderne» foreligger i en smuk
oversættelse paa antikiseret dansk ved V. J. v.
Holstein-Rathlou (1907).
Herrick [hérik], Robert (1868—), amer. forfatter,
siden 1893 prof. i eng. sprog og litteratur ved Chicagos
universitet. Foruden sprogvidenskabelige arbeider har
han skrevet en række romaner, der giver livlige og
karakteristiske skildringer af moderne samfundsliv i staterne;
blandt disse er «The man who wins» (1895), «Love’s
dilemnas» (1898), «The web of life» (1900), «The real
world» (1901), «Their child» (1903), «The memoirs of
an American citizen» (1905; overs, af H. Trautner, 1907)
og «Together» (1908).
Herrig, Hans (1845—92), t. digter, skrev især hist,
dramaer. Til Lutherfesten i Worms 1883 skrev han det
kirk. festspil c Luther», som ofte er blevet opført siden.
Hans verker er udkommet i 7 bd. (Berlin 1887—89).
Herrlïn, Per Axel Samuel (1870—), sv. psykolog,
dr, filos. og docent ved Lunds universitet i teoretisk
filosofi 1892,^1906 docent i filosofi ved Göteborgs høiskole.
Skrifter bl. a. «Renaissancens etik» (I og II, 1898),
«Ândamâlsbegreppets historik» (1900), de interessante
undersøgelser fra grænseomraadet mellem psykologi og
psykiatri, «Själslifvets underjordiska värld» (1901, d. udg.
1905), «Snille och själssjukdom» (1902) og
«Tillräknelig-het och själssjukdom» (1904), i hvilke han udviklede
en straffeteori paa deterministisk grundlag, samt de
aand-fulde monografier «Filosofi och fackvetenskap» (1906),
«Själsbegreppets utveckling i myt och vetenskap» og
«Minnet och dess pedagogiska problem» (1909).
Herrmann, Hans (1858—), t. maler, har udført en
række gode landskaber og folkelivsbilleder. Mest
be-kjendt er maaske hans prospekter fra Hamburg.
Herrmann, Max (1865—), t. litt.-historiker, fra 1903
prof. i Berlin. H. har skrevet «Albrecht v. Eyb u. die
Frühzeit des deutschen Humanismus» (1893), udgiver
fra 1891 «Lateinische Litteraturdenkmäler des 15 und
16 Jahrhunderts». H. bar grundlagt en samling af
privat-og manuskripttryk i det kongelige bibliotek i Berlin.
Herrmann, Wilhelm (1846—), t. teolog, siden 1879
professor i Marburg. Slutter sig til den Ritschlske
60
Frederick William Herschel.
teologi (s. d.), som han søger at føre videre i nøie
tilslutning til Kants filosofi. Af hans skrifter kan nævnes:
«Die Religion im Verhältnis zum Welterkennen und
zur Sittlichkeit» (1879), «Der Verkehr des Christen mit
Gott» (1886, 6 opl. 1908) og «Ethik» (1901, 3 opl. 1904).
Herrnhut, herrnhuter, se Brødremenigheden.
HerscheL 1. Sir Frederick William H. (1738
—1822), eng. astronom, grundlæggeren af
stellar-astro-nomien. Som søn af en musiker blev H. oboist ved et
hannoveransk regiment,
med hvilket han 1755
kom til England, blev
1765 organist i Halifax,
1766 i Bath, hvor han
fortsatte sin videre
uddannelse i mange
forskjellige retninger, indtil
Fergusons «Astronomi»
aabnede hans blik for
verdensrummets
mysterier, hvorpaa han 1772
begyndte sin
astronomiske løbebane med at
bygge speilteleskoper.
Det speil, med hvilket
han 13 mars 1781
opdagede planeten Uranus,
havde han engang
arbeidet paa 16 timer itræk.
Opdagelsen af en
hovedplanet i solsystemet var
noget hidtil uhørt. Kong Georg III ansatte H. som
hof-astronom og lod i Slough indrette et observatorium,
som efterhaanden forsynedes med den tids største
teleskoper, bl. a. et 40 fods kjæmpeteleskop med fem
fods vidde. H. opdagede senere de to inderste
Saturn-maaner, de to ytterste Uranusmaaner, ca. 700
dobbeltstjerner og ca. 2000 stjernegrupper og taager. H. var
den første, som paaviste kredsbevægelser ved
dobbeltstjerner og kaldes med rette «alle aarhundreders største
astronomiske opdager». Hans arbeider findes i
«Philosophical transactions» o. a. eng. tidsskrifter. H. ligger
begravet i St. Laurence kirke i Upton. — 2. Caroline
Lucretia H. (1750—1848), søster af foreg.; opholdt sig
hos broderen fra 1772 og deltog i hans vidensk. arbeider,
opdagede otte kometer; flyttede efter broderens død
tilbage til Hannover, hvor hun døde ugift. — 3. SirJohn
Fred erick William H. (1792—1871), eng. astronom,
søn af 1., fik en grundig videnskabelig uddannelse og
fortsatte faderens verk, opdagede 1816 — 28 over 1000
nye dobbeltstjerner, studerede 1834—38 fra Kaplandet
den hidtil næsten ukjendte sydhimmel, blev 1838 adlet,
var 1850—55 myntmester; levede senere som privatmand.
Herse (oldn. hersir) er i Norges oldtid betegnelsen
for en vistnok arvelig høvdingeværdighed, som antages
at have været knyttet til herredet. Ordet overflyttedes
ikke til Island eller de øvrige norske kolonier og afløstes
i Norge ikke længe efter enekongedømmets indførelse af
benævnelsen «lendemand», som i modsætning til li. gav
udtryk for det forhold til kongen, i hvilket høvdingerne
nu indtraadte. Om h.-værdighedens alder og oprindelsen
morgenrøde — (t) Morgenrot
n, -röte f - © dawn, aurora-®
aurore f.
morgens ® om morgenen.
Morgen Seite ® f, østside,
morgensko — ©Morgenschuh
m — (e) slipper(s) — ® pantoufle f.
morgenwärts ® mod ost.
morgig ® (som Ander sted)
imorgen, næste dag. der m.e
Tag morgendag, den dag imorge..,
næste dag.
morgue (f) f, lighus (for
forulykkede); hovmod, stolthed,
morguer (?) trodse,
moribond (f), moribund (e)
døende, dødssyg.
moricaud ® mørk, sort i huden,
morigéner (g) optugte, tage i
skole; lære (en) folkeskik.
morild - ® Meerleuchten n
-@ phosphorescence (of the sea),
phosphorescent (phosphoric) light;
(der er m.) the sea sparkles — ®
phosphorescence f.
morille ® f, (hot.) morkel,
morillon © & ® m, (zool.)
topand; (sort) vindrue.
morinel © pomeransfugl.
morion ©&®m, aaben hjelm;
stormhue.
morisco @ maurer, maurisk
dans (med kastagnetter); maurisk,
morish © som giver mersmag.
morkel — ® Morchel f — ©
morel, moril — ® morille f.
morken - ® faul, verfault
-© decayed, rotten — ® pourri,
morlingue ® f, penge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
