Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hest ... - Ordbøgerne: M - motivering ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
Hest—Hestekastanje
78
motivering—moucharder
tilhænger af reformationen, men udsvævende og
egennyttig og uden indre overbevisning. Han skrev
glimrende latinske vers baade i sine egne digte og sine overs,
af Salmerne og «Iliaden». Han udgav latinske lyriske
digte og desuden æresdigte om Nürnberg og andre byer.
Hest. 1. Se Hesten. — 2. (Sjøudtr.). Taug til at
holde perten (s.d.) under en raa; kaldes ogsaa rier.
Hestbræpiggerne, ca. 2000 m. høie fjeldtoppe, der
stikker op af den omgivende snebræ paa grænsen mellem
Lom og Skiaaker herreder, n. f. Jotunheimen.
Hestbøætten, en af de mægtigste og mest anseede
stormandsætter i Norge i den senere middelalder, opkaldt
efter hovedgaarden Hestbø paa Finnø i Ryfylke.
Stamfaderen Ag mund Sigurdssøn (d. 1320), kong Haakon
V’s merkesmand i hirden, var besiegtet eller besvogret
med kongehuset. Hans sønner var Finn og Ivar Rova,
af hvilke den første blev befalingsmand i Bergen, senere
i Ryfylke, medens den sidstnævnte, efter under kong
Magnus’ mindreaarighed at have været befalingsmand
paa Baahus, en kort tid (1334—35) fungerede som
drot-seie. Trods den gunst, han havde opnaaet hos kong
Magnus, sluttede Ivar sig derefter ’til de misfornøiede
stormænd og deltog 1338 i et formeligt oprør mod
kongen, som nødtes til at give efter for nordmændenes
krav angaaende rigsstyrets fremtidige ordning. Finns
søn. Ag m und, en af de indflydelsesrigeste stormænd
under Haakon VI, var drotsete 1366—71 og 1381—87.
Med ham uddøde H.
Hesteblomst, et i Norge alm. udbredt navn paa
løvetand (s. d.).
Hestebønne (vicia faba el. faha vulgaris), en énaarig,
meterhøi plante, besiegtet med vikker, men uden
klatre-traade; den hverken klatrer eller slynger sig. Blomsterne
er hvide med to sorte flekker, og belgene kan blive over
10 cm. lange. De store frø har ytterst et svampet væv.
H. er en gammel kulturplante, og der er flere
vidnesbyrd om dens udbredte dyrkning i oldtiden. Den
anvendtes til brød og grød. I vore dage dyrkes den dels
til menneskeføde, dels som kreaturfoder, særlig dog i
Ægypten, Syd-Europa, Tyskland og England. Der er
flere former; den varietet, der alm. dyrkes som
kjøkken-plante i Tyskland, er «valske bønner». Dyrkningen af
denne plante er dog gaaet sterkt tilbage, idet den er
fortrængt af andre belgfrugter.
Hestefod (pes equinus), en deformitet af foden, som
viser sig ved en sterk strækning i fodleddet, fra hvilken
stilling foden ikke kan føres op til en ret vinkel. H. er
sjelden medfødt (se Klumpfod), men oftest foraarsaget
ved lammelse af de muskler, som ligger paa forsiden af
underbenet, idet da musklerne paa bagsiden af benet
trækker hælen op og derved strækker foden. H. kan
ogsaa opstaa ved arkontraktioner, efter daarligt helede
benbrud o. s. v.
Hestehaar i snævrere forstand betegner de lange,
tykke haar langs øvre kant af hestens hals («manen»)
og paa hestens hale. Paa grund af sin længde, styrke
og elasticitet finder h. megen anvendelse: til haar i
fiolinbuer, «haardug» (haarsigter), krølhaar o. 1.
Hestehakke, se Hakke.
Hestehale (hippuris vulgaris), en vandplante, fæstet
i bunden ved rødder fra den krybende, hule stængel.
Hestehale
(hippuris vulgaris).
De smale, hele blade sidder i tætte
kranse opover stængelen, de
nedsænkede er tynde og hindeagtige.
Blomsterne er smaa og uanselige
og sidder i bladhjørnerne i den
øverste del af stængelen, som gjerne
rager frit op af vandet. H. er alm.
i sumpe, tjern, stillestaaende og
rindede vand overalt i Norge.
Hestehavre (avena elatior), en
indtil l\/2 m. høi havre-art, som i
Norge vokser vildt paa
strandkanterne helt op til 68° 42’. H.
har glinsende, glatte straa og oftest
glatte, men ru blade. Toppen er
mest bleggrøn eller gulagtig;
smaa-aksene har to blomster, hvoraf den
ene er tokjønnet, den anden
hankjønnet.
Hestehov (tussilago farfara), en
kurvblomstret plante, som særlig
udmerker sig ved, at bladene og
blomsterne kommer frem til
forskjellig tid. Dens
blomsterkurve, sorti sidder enlige
i spidsen af en lav, skjællet
stængel, kommer tilsyne
allerede i mars og april og hilses
da som det første vaarbud.
Det er disse tindrende gule
blomster paa den ellers
vinterlig nøgne jordbund, som
har skaffet planten saa
poetiske navne som I e i r g u 11,
leirfivel, medens navnet
h. refererer sig til bladenes
form. Disse, som er grønne
ovenpaa med et
spindelvævs-agtigt overtræk og graafiltede
under, viser sig først længere
udpaa sommeren, naar
planten er afblomstret. Under
jorden er der et rigt grenet
system af hvidlige, tynde
stængler, som sender talrige grene op i dagen for der
at udvikle blade. Af denne grund kan bladmængden
fra et eneste individ blive meget stor og kan helst paa
lergrund, som er denne plantes gunstigste jordbund,
danne et sammenhængende bladdække over større
strækninger. Bladene kaldes ogsaa paddeblade. H. er i Norge
alm. paa Østlandet, derimod sjeldnere paa Vestlandet,
gaar dog mod nord helt til Magerøen.
Hesteiglen (aulosiomum gulo) ligner blodiglen og
tilhører som den kjæveiglerne (se Igler), men har stumpe
kjæver, som ikke kan bide gjennem varmblodige dyrs
hud. Forekommer alm. i sjøer og damme hos os og
lever af orme og smaa vanddyr.
Hestekastanje (aesculus), siegt af sapindaceæ, oftest
trær, der har modsatte, 5—7-koblede blade og skjæve
blomster med 5-talligt bæger og krone, men 7 støvdragere
og 3 frugtblade. Frugten er en 3-klappet kapsel med
lag o farfara).
motivering — ® Motivierung,
Begründung f - © explanation (of
the reasons), vindication — ®
argumentation f ; exposé (m) des motifs.
motivity © drivkraft;
bevægelighed.
motley © broget, spraglet;
blandet.
motocycle ® m, -cyclette f,
motorcykel.
motor - (D Motor m - ©
mover, motor — ® moteur rn.
motorvogn — ® Motorwagen
m — © motor-car — (f)
automobile, voiturette f.
mot-phrase (f) m, slagord.
Motte ® f, møl.
Motte ® f, haug, (jord)klump;
tue; torve, rodjord.
Mottenfrass ® m, møl (i tøi).
mottenfrässig, -zerfressen
® mølædt.
motter ®: se m. (jagtudtr.)
trykke.
motteux ® m, (zool.) stendulp,
-skvette.
mottle © gjøre spraglet,
mottled © broget; spraglet;
spettet; marmoreret.
motto — ® Motto n, Wahl-
spruch m —• © motto — ®
épi-graphe f.
motus ® (udraab) hys!
mou ® blød(agtig), lind; mat,
slap, svag; m, lunge (af slagtet
dyr), donner du m. à slappe,
slakke (taug).
mouchard ® m, politispion,
mouchardage (f) m, spioneri,
moucharder ® (ud)spionere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
