Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hest ... - Ordbøgerne: M - motivering ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
mouche—moufle
ét frø, som mangler frøhvide, men har store
sammenvoksede kimblade; kimroden ligger i en fold af
frøskallet. 14 arter, hvoraf de fleste hører hjemme i
Nordamerika. Alm. h. (a. hippocastaimm) er i vort
land den bedst kjendte art og dyrkes her til 67° 56’.
Den stammer især fra det sydvestlige Asien, men har
været dyrket i Europa i tiere hundrede aar. Den vakre
rundformede krone og det mørke, rige løv og ikke
mindst de pragtfulde, kegleformede og oprette
blomstersamlinger i hvidt og rødt har gjort dette træ til et
yndet pr3^dtræ, især bruges det ofte til alléer. Selv om
vinteren har h. en vis skjønhed med sine store, brune
og af liarpiksoverdrag glinsende knopper paa de slanke
grene. De store, brune frø, som er indesluttet i en
pigget kapsel, spises ikke, da de smager bittert; derimod
udvindes der undertiden af dem som af den egte kastanjes
frø en slags stivelse. Andre dyrkede arter af h. er den
rødbio m s tre de h. (a. rubicunda) og den ligeledes
rød-blomstrede, men langt mindre pragtfulde a. pavia;
ligeledes de lave arter a. glabra og a. lutea, begge med
uanselige, grønliggule blomster, og den først i august
blomstrende busk a. parviflora, som har 30 cm. lange,
slanke toppe af hvide blomster. Alle disse arter kan
i Norge kun dyrkes i de sydlige egne.
Hestekjød er noget mørkere end oksekjød, men
mørere, mere fintrevlet og lidt klæbrigt. Fedtet er gult
og har et lavt smeltepunkt, hvorved det tydelig skiller
sig fra oksefedtet. H. benyttes nu mere og mere til
menneskeføde, men mange har endnu modvilje mod det.
Det egner sig mindre til kogning, men hruges meget til
steg, bif, karbonader og særlig i pølser. Røget h. sælges
ofte for røget renkjød. — I den hedenske tid spistes her
i landet ligesaavel h. som andet kjød; særlig skede dette
ved de høitidelige offerfester for guderne. De kristne
prester forbød derfor nydelse af h. som et led i den
hedenske kultus. Hos nomader som kirgiser og tatarer
og hos Øst-Asiens folk, f. eks. kineserne, har h. altid været
spist som jevngodt med andet kjød.
Hestekraft (hk.) er den ældre tekniske enhed for
effekt (s. d.) = 75 kilogrammeter pr. sekund == 736 watt.
Den engelske h. (horsepower, hp.) er 550 fodpund pr.
sekund = 1.0139 hk. = 746 watt. 1 kilowatt == 1.36 hk.
Hestelusfiue, se H i p p o b o s ci d æ.
Hesten (equus) hører til hovd3^renes orden (ungulata),
de uparret-taaedes underorden (perissodactijla),
h.-fami-lien (equidæ), som nu kun repræsenteres ved den ene
siegt h.; i en ældre jordperiode, tertiærtiden (s. d.),
fandtes flere andre slegter. Hovdyrene udmerker sig
bl. a. ved, at tærnes ytterste ledstykke er omgivet af en
hornkapsel, hov, klov, hvorpaa dyret støtter. Hos
h.-siegten er tærnes antal reduceret til én paa hvert ben;
foruden det til taaen svarende mellemfodsben har h. to
smaa ufuldstændige (rudimentære) mellemfodsben,
levninger af taabærende mellemfodsben hos h.s stamfædre.
3 1 4^3
Tandsættet: —, 4 3’ kindtand er dog rudi-
mentær, hjørnetænderne kommer til fuld udvikling kun
hos handyret (hingsten). For- og kintænder er foldede.
H.s han kaldes hingst, hunnen hoppe. De nulevende
h. deles almindelig i tre underafdelinger: de stribede
h., tiger-h. (hippotigris), æsler og egte h. Tiger-h.
Hestekjød—Hesteracer
80
lever alle i Afrika, lysere eller mørkere brune med
mørke til sorte striber over større eller mindre dele af
kroppen og benene: den egentlige zebra (e. zebra),
Grevys zebra (e. greviji), quagga (e. quagga), dau
(e. burchelli) ; de to første stribet paa hele kroppen og
benene, quagga kun paa forkroppen, dau over det meste
af kroppen, men ikke paa benene. Zebra og dau kan
tæmmes, og der drives nu nogen avl med dem. Æslet
(e. asiims) er hvidt til rodlig gult eller graat med mørk
rygstribe («aal») og som regel med mørk skulderstribe.
Hertil hører to afrikanske og to asiatiske vilde arter.
De afrikanske er somali-vildæslet (e. somaliensls) paa
Somali-halvøen og det nubiske æsel, steppeæslet
(e. africaiius). Fra disse stammer formentlig tamæslet.
De asiatiske er onager (e. onager) i Syrien, Arabien
og Persien, samt dj i g g et a i eller k i an g (e. hemioiuis)
fra Kirgisersteppen, nærmest en mellemform mellem h.
og æsel. H. og æsel er frugtbare indbyrdes (bastardering),
men bastarderne er indbyrdes ufrugtbare. Afkommet
mellem æselhingst og h.-hoppe er muldyret, der
finder udstrakt anvendelse som brugsdj^r istedetfor h.
Af V i 1 d e h. (e. cåhallus) findes nu formodentlig kun
én art, p r z e v a 1 s k y-h., beskrevet af den russiske
reisende Przevalsky 1877; den lever i Central-Asien. — I
tidligere jordperioder repræsenteres h. ved en ganske
talrig række nu uddøde slegter. De ældste hovdyr er
siegten phenacodus med fem tær, knudrede kindtænder
og af størrelse som en stor hund, samt coryphodon,
meget lig denne. Begge levede i tertiærtidens (s. d.)
ældste lag, eocentiden. Fra en af disse antages alle
uparret-taaede at stamme. Saavel i den gamle verden
som især i Amerika er fundet en række former, som
smukt betegner den gradvise udvikling (evolution)
henimod nutidens h. I den gamle verden findes efter
coryphodon i eocentiden palæotherium; anchiterium og
hipparioii henholdsvis i ældre og yngre miocentid, e. foasilis
i pliocentiden og endelig h. (e. caballus) i diluvialtiden
(ældste kvartærtid). I Amerika er overgangsformerne
endnu jevnere og talrigere: eohippus og orohippus i
eocen, mesohippus og miohippiis i miocen, protohippus
og pliohippus i pliocen og endelig h. (e. caballus) i øverste
pliocen og diluvialtiden. Udviklingen er den, at størrelsen
gradvis tiltager, tærnes antal reduceres til fire, tre og
endelig én, ligesom for- og kindtænder efterhaanden bliver
foldede. H. breder sig efter pliocentiden over alle
verdensdele undtagen Australien: men saa forsvinder den i
diluvialtiden helt fra Amerika. De nulevende amer. h.
stammer fra h. indført fra Europa efter Amerikas opdagelse.
Hesteracer. Hestens tæmning ligger langt foran den
historiske tid. I de ældste kinesiske skrifter fra ca.
3500 f. Kr. omtales tamhesten, og paa babyloniske
mindes-merker kan tamhesten paavises, ialfald fra ca. 2500 f.
Kr., og sandsynligvis ligger saa den første tæmning langt
før disse tider. I den palæolitiske tid (urbefolkningens
tid) i Europa har man alm. antaget, at tamhesten ikke
var kjendt; den skulde først være tæmmet i den
neoliti-ske tid. De senere tiders fund af afbildninger af heste
med antydning af dækkener og bidsler i den ældste
stenalders grotter gjør denne anskuelse tvilsom. Man har
været tilbøielig til at føre den nuværende tamhest
tilbage til én oprindelig vild form. Især siden Nehrings
moucheture (f) f, flek (paa tøi,
skind).
moucheur (D m, en sort ofte
pudser næsen; m, lysepudser.
mauchoir (f) m,
(lomme)tør-klæde.
mouchure (g f, snør;
(afklippet) skar, tande.
moudre ® male (paa mølle);
mouche (f) f, (zool.) flue;
(sjø-udtr.) tænder; skjønhedsplet;
centrum, blink; fip(skjeg); prik (i tøi);
søleskvet. (bateau) m. (liden)
dampbaad. m. à viande spyflue,
pattes, pieds de m. (fig.) kraake
tær. prendre la m. blive stødt
(over ingenting).
moucher ® pudse, snyde (næse,
lys); (q) læse en teksten, prygle.
il ne se mouche pas du pied
han er ikke borte, af veien.
moucherolle (g f, (zool.)
fluesnapper.
moucheron (g m, myg;
smaa-barn, unge; skar, tande (i lys).
moucheter (g flekke, fleuret
(ra) moucheté stump floret,
mouchettes ® f pl, lysesaks.
mørbanke, m. un air lire af en
melodi.
moue ® f, sur(e) mine(r). faire
la m. furte, sætte op et surt ansigt,
mouette (D f, (zool.) maage.
moulTard ® m, tykkindet
person.
moufle (D f, vante, vot;
trisse-verk; ’(mur)anker; m, (jernbane)
muffel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
