Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hesteracer ... - Ordbøgerne: M - mouflée ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
Hesteracer
82
undersøgelser af fossile heste i tyske diluviallag i
1880-aarene har man maattet forandre denne anskuelse, idet
Europas svære marskhest synes at være fremgaaet af en
herlevende sværere vild form. Imidlertid har de fra Asien
indkomne heste spillet en stor rolle i Europas hesteavl;
specielt er dette tilfældet med araberhesten. Den tidligste
tæmning af hesten maa antages at have fundet sted i
det sydlige Asien. Orientalske h. kaldes de asiatiske
og afrikanske h. ; ogsaa i Europa drives i enkelte lande
en udstrakt avl med repræsentanter for denne gruppe.
Mest kjendt er den arabiske hest, som først ved
Muhammeds tid (ca. 600 e. Kr.) er kommet til Arabien;
be-kjendt for sin raskhed og udholdenhed. Den anvendes
meget til forædlingsmateriale i Rusland, Ungarn, Tyrkiet
og Frankrige. De fleste europæiske statsstutterier
(avisgaarde, avlscentrer for forbedring af h.) har i sin tid
anvendt mere eller mindre araberheste i sin avl, og den
engelske fuldblodshest skylder sin oprindelse i væsentlig
grad samme race. Berber- el. kabyle r-h esten langs
Afrikas nordkyst staar araberen meget nær, men er noget
større. Den m o n g o 1 s k-t a t a r i s k e gruppe i største
delen af Asien findes i mangfoldige racer: Den
mongolske hest i Kina, Japan o. a. østasiatiske lande,
primitiv ; den turkmenske hest i russisk Turkestan og
Persien, den største, bedst udviklede af denne gruppe.
Vestenfor, paa Kirgisersteppen, ø. f. Volga, lever k i
r-giser-hesten. Kalmuk-hesten el. nomade-hesten
V. f. Volgas nedre løb, ligner forrige. Den donske hest
(kosak-hesten) omkring Dons nedre del, en af de
mestbe-kjendte, skaffer Rusland aarlig tiere tusen kavaleriheste.
I Kaukasus er der forslîjeilige typer; mest kjendt er tsch
er-kesser-hesten. Ruslands mange h. forøvrigt er tildels
meget paavirket af den tatariske gruppe, de er oftest
primitive, daarlig holdt. Af større trækracer findes
bitjug-h es ten i distriktet s. f. Woronesj. Paa de mange
private og endel statsstutterier drives en vellykket avl af
arabere. Orlofftraveren er en fremragende traver,
grundlagt af grev Alexis Orloff i slutningen af 18 aarh.
Den finske indfødte hest er ogsaa af tatarisk herkomst;
den har adskilligt anlæg for trav. Den spanske og
den italienske hest var i sin tid Europas mest
anseede; nu har den ingen betydning mere; den spanske
hesteavl har længe været i forfald, og i Italien lægger
man sig nu mere og mere efter avl af andre, indførte slag.
I England finder man verdens sværeste trækhest, den
mægtige shire hest, eiendommelig ved det betydelige
haarbehæng paa piber og koder; meget lig den, men noget
mindre er den skotske cly desdale-hest. S uf
folkhest en i England er ogsaa en tung trækhest, men den
anvendes langt mindre end shire-hesten ; den er konstant rød
af farve. Ved siden af disse har England smaa landheste
(ponyer) : Wales ponyen, den mest kjendte, e x m o o
r-ponyen i Cornwall, new forest-ponyen nær London,
shetland s-ponyen, som er mest anseet, naar den ikke
overstiger 1 m. i stanghøide; den opdrættes ogsaa endel
i England. Af lettere h. har England flere:
Fuldblodshesten, hvis grundlæggelse gaar tilbage til midten af d.
17 aarh. Den skylder i det væsentlige araber-hesten sin
dannelse. Nu er racen temmelig forskjellig fra araberen,
er verdens raskeste, mest energiske hest. Den har havt
en uhyre betydning for hesteavlen ved dannelsen af
mouflée—moulding
nutidens mangfoldige halvblodsheste. Jagt-hesten,
bekjendt sports- og ride-hest, opstaaet ved en sterk
anvendelse af fuldblod i en bestand af nu høit forædlede
hopper. Hackney en, anseet lettere, høitgaaende
gighest (landeveishest). Yorkshire coach horse(vognhest\
stor vognhest, ogsaa fremkommet ved fuldblodets hjælp.
Cleveland-hesten, mindre forædlet, nærmest
mellemform mellem en landhest og den ædlere hest. I
Frankrige drives i nord en betydelig avl af svære heste:
Boulon nais-hesten i n.ø., percheron-hesten s. f. Paris,
poitou-hesten (race «mulassière») i landskabet af samme
navn, simplere af udseende, holdes væsentlig for den i
distriktet i stor maalestok drevne muldyravl (æselhingst og
hestehoppe). I Normandiet findes en af Europas mest
be-kj endte halvblodstyper, den angl o-normanniske hest,
opstaaet ved indkrydsning af fuldblod; dels svær
vognhest, dels lettere ridehest (traver, «le trotteur»). I det
sydlige Frankrige har man især avl af arabisk halvblod,
støttet til araberstutteriet i Pompadour (i Limousin). I
Belgien findes den svære belgiske hest
(«brabanter-hesten»), som konkurrerer med shire-hesten i størrelse;
meget anvendt som avlsmateriale i andre lande, især i det
V.Tyskland. Den hollandske hest er mindre bekjendt,
bærer endnu tydelige spor af spansk indblanding fra
spansketiden. Flere tyske halvblodstyper anvendes nu
adskillig som avlsmateriale i landet. 1 T^^skland spiller fra
gammel tid halvLlodsavlen den største rolle; landet har
nu ingen stedlig sværere race. I Oldenburg har man
verdens sværeste forædlede vognhest, dannet væsentlig ved
indkrydsning af engelsk halvblod og endel spansk blod.
Hannoveraneren er høiere forædlet, findes dels som
sværere vognhest, dels som lettere ridehest. Lig den er
den holstenske hest. I Schleswig drives avl af en
j y d s k type. I Øst Preussen har der fra langt tilbage
-i tiden udviklet sig en ensidig avl af forædlede heste;
en god støtte herfor har stutteriet Trakehnen (1725),
nær den russiske grænse, været, hvis hest nu er en af
de af fuldblod mest paavirkede typer. I Rhinprovinsen
er avlen væsentlig en trækhesteavl bygget paa den
belgiske h.; ligesaa drives i Thüringen og Sachsen adskillig
trækhesteavl. I de andre tyske lande er avlen
forskjelligartet uden specielt stedlig udviklet type. Foruden
Trakehnen har Preussen statsstutterier i Graditz (ved Torgau),
fuldblod og halvblod, Beberbeck (i Hessen-Nassau),
halvblod, og Neustatt an der Dosse (Brandenburg), halvblod.
I Østerriges vestlige dele har fra gammel tid hjemme
en større arbeidshest, den noriskehest, hvis bedste
repræsentant erpinzgaue r-h esten, I hofstutteriet Lipizza
ved Triest (1580) avles en skimlet, af araberblod sterkt
paavirket spansk hest, i hofstutteriet Kladrub i Böhmen
(1562) en interessant levning af den før saa berømte
spansk-italienske hest. Ungarns landhest er en
primitiv, udholdende, nøisom let-hest af væsentlig orientalsk
rod. Den velopdrættede, af stutteriheste paavirkede type
har ry for udholdenhed og energi (juck er). Af
statsstutterier har Ungarn fire: Mezöhegves (1798), forskjellig
halvblod, Bâbolna (1789), arabisk blod, Kisbér (1853),
engelsk fuld- og halvblod, Fogaras (1874) i Siebenbürgen,
lipizzanere. I Danmark findes to stedlige racer: den
jydske hest og ø-hesten eller
frederiksborghesten. Den første er, især siden 1860-aarene, udviklet
mouflée®: poulie m.
trisseblok.
mouflon (D m, (zool.) muflon.
mouillage ® m, (sjøudtr.)
ankring, ankergrund, -plads, être
au m. ligge for anker.
mouille-bouche ® m, saftig
pære.
mouiller (f) fugte, væde,
gjen-nembløde ; dugge, dynke (tøi);
krympe (klæde); fortynde, spæde
op, slaa vand i; (gram.) muljere,
m. (Panere) kaste anker, être
mouillé ligge for anker, til ankers.
mouillette ® f, stykke brød
(til at dyppe med).
mouilloir (Î) m, vandkop (paa
rok).
mouillure (f) f, fugtning;
fugtighed, vaad flek.
moulage (g m, (af)støbning,
formning; mølleverk.
mould © muld; (flg.) stof;
skimmel, mug; (rust)flek;
støbeform; skabelon; patron (i
haand-verk); form; skikkelse; art, slags;
præg, sammenfoining i
hjerneskallen; mugle, skimle; forme,
(til)danne; éiøre model til; kna(de),
elte (brød); støbe (lys).
mouldable @ emnelig;
danne-lig; som kan formes, tildannes.
mould-board @ veltefjæl (paa
plog).
moulder (e) former;
(hen)-smuldre ; folde sammen ;
pulverisere.
mouldiness (§ myglethed,
skimmel.
moulding @ støbning, form-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
