Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hesteracer ... - Ordbøgerne: M - mouflée ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
moulding-plane—mount
83
Hesterive—Hestevandring
84
til en værdifuld sværere landbrugshest el. middelstor
industrihest, som bl. a. i Tyskland finder god afsætning.
Frederiksborg-hesten er en temmelig blandet hestetype,
opstaaet ved indblanding i en oprindelig landrace af den
gamle stutterihest fra Frederiksborg stutteri og
forskjellige andre racer. Sjællands i sin tid saa berømte
Frederiksborg stutteri, hvor der blev trukket frem en
spanskarabisk, smidig, vakker ridehest, er oprettet i midten af
16 aarh. og blev endelig nedlagt 1871. Ellers drives
paa øerne endel avl af fremmed, især tysk halvblod.
Sverige har gjennem lang tid i stor maalestok anlagt
sin avl paa renavl af eller indkrydsning af fremmed blod,
især belgisk til arbeidsbrug, navnlig i det sydlige
Sverige, fuldblod og forskjellig halvblod til dannelse af
ride-og kjøreheste, ogsaa i s. I det nordlige Sverige søges i
de senere aar fremhjulpet avlen af den nordsvenske
hest, bl. a. ved anvendelse af gudbrandsdalske hingste,
hvilken race den meget ligner. — Den norske hest
kan deles i en vestlands- og en østlands-hest.
Den mest typiske repræsentant for førstnævnte er
fjordhest e n i Bergenhus- og Romsdals-amterne ; blak el. borket,
8V2—9V2 kvart stor (baandmaal), tør, let, fodsikker.
I Nordland og Tromsø findes endnu levninger af en liden,
langhaaret udganger-hest. I Finmarken er der tilført
adskillige finske heste. Den mest kjendte østlands-hest er
gudbrandsdals-hesten, oftest brun, 9 kv. 5 tommer
—10 kv. 3 tommer stor, landets trækhestform; racen
har fundet anvendelse som avlsmateriale over det meste
af Østlandet, i Trondhjems-amterne, enkelte distrikter
vesten- og nordenfjelds. De to racer repræsenterer
sikkert to oprindelig forskjellige typer, fjordhesten synes
besiegtet med den keltiske i nordlige Skotland og dele af
Irland. Den hypotese, at fjordhesten er den opr. i landet,
og at den, ved at komme under gunstigere forhold paa
Østlandet, er tiltaget i størrelse, har forandret type og derved
er blevet til en gudbrandsdals-hest, kan ikke opretholdes.
[Litt.: Wrangel, «Haandbog for hestevenner», oversat
af Lund og Balle (2 bd., Kbh. 1888; samme forfatters
«Hippologia», Stockh. 1906), «Stambog over heste af
gud-brandsdalsk race, ved S. Petersen (bd. 1) og O.
Borchgrevink» (bd. 2—5), 1903—09, Mørch, «Hestevennen» (1906).]
(Se planche Hesteracer.)
Hesterive, rive som kjøres med hest, bestemt til at
rake hø. Den ældste h. bestod af en 2—2^2 m. lang,
sterk træbjelke med en enkelt række 25—30 cm. lange
trætinder. Senere gjordes tinderækken dobbelt og
bjelken dreibar under tømningen. Den moderne h. (engelsk
og amerikansk mønster) har en række sigdformede,
elastiske tinder
af staal mellem
to store, lette
kj ørehjul; den
kan rumme en
større mængde
hø,som den
slipper ved, at
tinderne løftes
enten helt eller
delvis ved
kjørekarens vegt, el.
ved at denne
sætter foden paa et bremsebaand. H. bør paa jevn
mark rake fuldstændig saavel raat græs som tørt hø;
den er et meget arbeidsbesparende redskab, som findes
paa ethvert noget større gaardsbrug ogsaa her i landet.
Af norsk-fabrikerede h. kan nævnes «Mesna».
Hesteskaanere anbringes paa vogndraget og tjener
til at udjevne de mange stød, som hestene er udsat for
ved at trække tunge vogne og maskiner. I regelen
bestaar h. af en staalskruefjær, der ender med en krog
og øie. H. burde anvendes langt mere end tilfældet
endnu er; de beskytter ikke alene hestene, men ogsaa
vogne og maskiner, saa de faar en roligere gang.
Hesteskjærer, en person som «skjærer», kastrerer,
heste (og andre husdyr). Kjendes fra sagatiden
(hesta-geldir). Professionen har i stor udstrækning været
udøvet af tatere.
Hestesko, se Hovbeslag.
Hesteskomagnet, magnet, som er bøiet i form af
et U. Ved denne form opnaaes et sterkere felt mellem
polerne, end man kan faa udenfor polerne af en
stavformet magnet. Jfr. Elektromagnet.
Hesteskosøm, for befæstigelse af skoen til hoven,
gives et større eller mindre hoved, tyndt skaft med
rektangulært tversnit og skarp spids. H. fremstilles af
fint stangjern, som smedes i en smedemaskine, strækkes
og rettes i en svikkemaskine, spidses ved et V-formet
snit og sorteres. Norge y.
havde tidligere flere h.-
-fabriker, men en del er
nu paa grund af
fremmede toldhindringer for
indførsel overflyttet til
udlandet (Sverige,
Tyskland, Frankrige, Spanien).
Hestespreng (allosurus
crispus), en bregne, som
har fint delte, lysegrønne
blade; de sporebærende
blade er betydelig mindre
end de golde og er mere
langstilkede. H. er i Norge
udbredt væsentlig langs
kysten, hvor den
forekommer i alle høider o. h.
Længere inde i landet er
den fjeldplante. Denne
art er i Europa den eneste
af siegten allosurus, som
især i Amerika tæller
mange flere arter.
Hestevandring er et mellemled, der tjener til at
overføre dyrets kraft til arbeidsmaskinen. Der er to
former: 1. Træk-h., som har en lang bom (eller flere),
hvori dyrene trækker, og ved hvis kredsformige vandring
kraften overføres gjennem udveksling af ledestænger til
arbeidsmaskinen. Der gives mange forskjellige
konstruktioner; den enkleste bestaar af et stort tandhjul paa en
lodretstaaende akse, der sættes i omdreiende bevægelse
af trækbommen ; dette store hjul griber ind i et mindre,
hvis akse er forbundet med den til arbeidsmaskinen
gaaende ledestang. 2. Træde-h. bestaar af et endeløst
Hestespreng (allosurus crispus).
Hesterive.
ning; liste(verk). bottom m.
fodlist. top m. taglist,
moulding-plane © kelhøvl.
mouldy © skimlet, myglet,
moule ® m, (støbe)form, model;
f, musling.
mouler (f) støbe; forme, prente;
tage aftryk (afstøbning) af;
modellere. se m. støbes, sidde stramt
(tøi). se m. sur danne sig efter,
efterligne.
mouleur (f) m, støber, former,
moulin (?) m, kvern, mølle,
moulinage (?) m, silketvinding,
mouliner (Î) æde (om orm);
tvinde (silke), mouliné ormædt,
-stukken.
moulinet ®m, hjul (paa vind-
mølle); korsbom (paa vei); mølle
(dansetur).
moulineur, moulinier ® m,
silketvinder.
moult © skifte fjær, myte;
skifte haar, røte; skifte horn eller
ham.
moulure (D f, gesims, list.
moumote ® f, pusekat.
mound © haug; (jord)vold,
dæmning; rigsæble; befæste med
en vold, dæmme for.
mount © stige (op, til hest);
hæve sig; beløbe sig til; hæve,
løfte; bestige; sætte paa, forsyne
med hest; montere, smykke;
opklæbe (kart); føre (kanoner, om
skib); bjerg, fjeld; høi;
forskansning; opklæbningskarton, -lærred;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
