Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hieroglyfer ... - Ordbøgerne: M - muggy ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
Hierogly’fer
102
saa vidt bekjendt, vigtig og vidt forgrenet virksomhed.
Valgt paa livstid levede han, i det mindste fra sin
tiltrædelse, i cølibat. — Hierofantis er en prestinde,
som ligeledes virkede ved mysterierne.
Hierogly’fer (græ., «hellige indhuggede skrifttegn»)
kalder man de tegn, hvoraf de gamle ægypteres skrift er
sammensat. Det er et vidnesbyrd om den ægyptiske
kulturs høie alder, at den allerede i fjerde aartusen f. Kr.
kan fremvise et fuldt udviklet og gjennemarbeidet
skriftsystem. At man tiltrods for denne tidlige tilblivelse
fremdeles kan følge skriftsystemets gradvise udvikling,
skyldes ægypternes sterkt udprægede konservatisme,
som paa alle omraader, og saaledes ogsaa paa skriftens,
altid lod det gamle og i grunden udbrugte blive staaende
ved siden af det nye. — I lighed med andre folk har
ægypterne begyndt med at udtrykke sine tanker og
forestillinger ved hjælp af billeder. Man afbildede det, man
vilde betegne. — blomst, Ø sol, ^^ = mund
(den aabne mund, seet forfra), O — brød (i tversnit),
–- = vand (bølgelinje) etc. Ogsaa handlinger, ja endog
abstrakte begreber forstod man at bringe til udtryk paa
= slaa, = flyve, A (to
denne maade. F. eks.
fremadskridende fødder) = gaa, (et udspilet seil) —
vind, J (et scepter) — herske, (en krukke, hvoraf der
rinder vand) = ren, etc. — Allerede meget tidlig,
tidligere end hos de fleste andre folk, har der nu af denne
billedskrift udviklet sig en lydskrift, idet man af enkelte
billeder og deres udtale vandt et alfabet paa 24
konsonanter. F. eks. af ordet ro = mund (skrevet fik
man bogstaven r = af ordet nu = vand (skrevet -)
fik man bogstaven n = .wvw^ etc. Og nu kunde man da
ved hjælp af bogstaver gjengive ord og begreber, som
vanskelig lod sig udtrykke gjennem billeder. Et «navn»
f. eks. heder i ægyp. ran, og man skrev da d. e. rn.
Ligesom i de semitiske sprog har ogsaa i ægyptisk
vokalerne en helt underordnet rolle og kommer derfor ikke
til udtryk i skriften. — Men istedetfor nu at gaa helt
over til alfabetisk skrift bibeholdt ægypterne de gamle
billeder ved siden af. Og disse billeder blev bl. a.
benyttet til at udtrykke stavelser. Saaledes blev f. eks.
der opr. skulde betegne ordet wr = svale, ogsaa anvendt
som stavelsetegn i verbet swr = drikke, eller i v^^rsh =
tilbringe tiden. Men desuden blev dette tegn brugt til
at betegne et andet ord wr = stor (et ord, som altsaa
tilfældigvis har de samme konsonanter som det wr, der
betyder svale; vokalisationen i de to ord har derimod været
forskjellig, men den kommer som sagt ikke til udtryk).
Paa samme maade tjente n-r, eg. pr hus, ogsaa til at
betegne pr = gaa ud; eg. s’ = and, blev ogsaa brugt
til at udtrykke s^ — søn, etc. Ofte er den sekundære
anvendelse af skrifttegnet blevet den mest benyttede og
har næsten fortrængt den oprindelige. Naar begge
anvendelser var i hyppig brug, maatte man finde midler
til at forebygge misforstaaelser. Saaledes udtrykte man
pr = hus ved tegnet –i alene; skulde man derimod
skrive pr = gaa ud, tilføiede man bogstavet r, altsaa g!.
Til yderligere tydeliggjørelse lod man denne tegngruppe
n»"ggy—muk
følges af de to fremadskridende fødder: ^A- Disse
fødder gjør i dette tilfælde tjeneste som saakaldt
«determinativ», d. v. s. et tegn, som skal lette læsningen ved
bestemt at pege paa, hvad det er for et ord, det gjælder.
Determinativerne, der udgjør den yngste bestanddel af
den ægyptiske skrift, tjener desuden til at holde de enkelte
ord ud fra hverandre. Saadanne determinativer er f. eks.
^ efter mandlige og ^ efter kvindelige betegnelser, ^
(en dyrehud) efter dyrebetegnelser o. s. v. — Saaledes
er hieroglyfskriften fremgaaet af et kompromis mellem
den præhistoriske billedskrift og den historiske tids
lydskrift. Men tiltrods for denne sin komplicerede art
frembyder den ubestridelig et af de bedste og lettest læselige
skriftsystemer i den antike verden. Ægypterne var da
ogsaa meget stolte af sine skrifttegn og kaldte dem
«gudsord», idet de fandt ophavet til dem hos ingen
ringere end Thoth, visdommens og lærdommens gud. —
Antallet af h. er meget stort; det er dog bare ca. 500
billed- og lydtegn, som kommer til nogen hyppig
anvendelse. Man skrev i regelen fra høire mod venstre, og i
lodrette linjer. Ved indskrifter paa tempel vægge, i grave
o. s. v., hvor skriften samtidig gjorde tjeneste som
ornament (ligedan som f. eks. de arabiske indskrifter i den
islamitiske bygningskunst), ordnede man ofte h. ogsaa i
retning fra venstre mod høire (og saaledes bliver
sedvanlig de ægyptiske tekster gjengivet i moderne verker,
for bekvemheds skyld). I det daglige liv skrev man
bedst paa papyrus (ægyp. pa-p-iur, d. e. «den fra Nilen
stammende (plante)»), som man lavede af papyrusplantens
bast, hvoraf stykker blev presset sammen ovenover
hinanden, det ene lag paa tvers og det andet paa langs. Man
skrev med en pensel lavet af siv. Skrivetoiet bestod af
en slags palet (af træ eller sten) med fordybninger for
sort og rød tusch; desuden en beholder med vand, som
man dyppede penselen i, og hvoraf den fromme skriver,
forinden han gik til sit verk, ofrede nogle draaber til
den guddommelige Imhotep, skriverlaugets skytshelgen.
— De med pensel paa papyrus anbragte skrifttegn antog
naturligvis efterhaanden en enklere og mere letvindt form
end de paa tempelvægge o. 1. indmeislede monumentale h.
Saaledes opstod en ny skriftart, som man har betegnet
som «hieratisk» (græ., hellig); den blev imidlertid ikke,
som man har ment, fortrinsvis anvendt ved religiøse
tekster, men ved papyrus-skrivning overhovedet. Af den
hieratiske skrift fremkom atter, gjennem yderligere
forenkling, den saakaldte «demotiske» (græ., folkeskrift).
Ved siden heraf vedblev monumentalskriften at være i
brug; en hieroglyfisk indskrift er paaviselig opstaaet saa
sent som under keiser Theodosius I (394 e. Kr.);
dengang var denne skrift dog forlængst forsvundet fra det
daglige liv. Da hellenismen med Alexander den store
holdt sit indtog i Ægypten, maatte h. vige for den græske
skrift. Siden blev der saa af 24 græske og 7 demotiske
bogstaver dannet det koptiske alfabet, som blev benyttet
af kopterne, de gamle ægypteres kristnede efterkommere,
hvis sprog (den sidste udløber af det gammelægyptiske)
i 16 aarh. e. Kr. blev fortrængt af arabisk. Den gamle
hieroglyfskrift ophørte samtidig med, at den seirende
kristendom tilintetgjorde de gamle guder. Og det skulde
vare næsten halvandet tusen aar, inden man paany lærte
(miithed) sulkiness, crustiness — (?)
moisissure f, (muthed)
rechigne-ment, refrognement m.
muggy © fugtig; myglet;
lummer; fuld, drukken.
mugir (f) brøle, bruse, suse,
tude.
mugissement (f) m, brøl(ing);
brus(ing), sus(ing), tuding.
mugne — ® schimmeln ; muffig
werden — (e) mould, grow mouldy,
contract mould — ® (se) moisir;
(se) couvrir de moisissure.
muguet (f) m, (bot.) liljekonval,
muguetter ® gjøre kur (til),
mug-wort @ burodmalurt.
muh (t) (i udraab) bu!
Mühe (t) f, møie, umage,
ulei-lighed.
Mühelosigkeit ® f, lethed.
muhen ® brøle,
mühen (t): sich m. gjøre sig
umage, anstrenge sig.
mÜh(e)voll ® møisommelig,
brysom.
Müh(e)waltung (t) f,
uleilig-hed, umage.
Mühle ® f, kvern, mølle.
Mülil(en)gang (î) m, kvern.
Mühlwehr® n, mølledæmning.
Muhme ® f, tante, kusine,
kvindelig slegtning.
Mühsal ® n, møie, besvær,
møisommelighed.
mühsam, mühselig ®
møisommelig.
muid®m, skjeppe; oksehoved,
muir (e) (skotsk) mo.
muire ® f, saltlud.
muk I — ® Muck(s), Laut m;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
