Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hieroglyfer ... - Ordbøgerne: M - muggy ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
muk—mule
103
Hîerogrammater—Hil
104
at tyde dem (jfr. G hamp o Ilion). — Som eksempel paa
en hieroglyfisk tekst kan anføres (i anden linje
transskriptionen, i tredje den formentlige udtale og i fjerde
oversættelse) :
n
jkr - k mr(j) - k lXj)m. t - k m h h. t - s
jekrok merjok himtek meh chetes
« ifald du er klog, elsk din hustru, fyld hendes mave,
F
□
n
J?bs’ si-s Ih. i pw ’n3(j).t n nb-s
hebs so’es johet pu achet ne enbos
klæd hendes ryg; en aker er (hun), fortrinlig for hendes
gemal».
Hierogrammäter, græ. betegnelse for ægyptiske lærde,
navnlig saadanne, som var beskjæftiget med studiet af
ægyptisk litteratur og tradition.
Hieron. 1. H. den ældre (d. 467), konge i Syrakus
478—67 f. Kr. ; ofte grusom, naar det gjaldt at hævde
stillingen som Siciliens mægtigste mand, men beskytter
af kunsten; han havde hos sig mænd som Pindar,
Bac-chylides og Aischylos. — 2. H. den yngre (d. 215),
konge i Syrakus 269—215 f. Kr. Først ledede han Syrakus
som feltherre og slog mamertinerne, derefter valgtes han
til løn for sin kloge ledelse til konge. I den første
puniske krig støttede han først karthagerne, men sluttede
saa forbund med romerne 263 og vedblev at være deres
trofaste forbundsfælle til sin død. Styrede sit rige godt,
fremmede næringsveiene og opførte mange pragtbygninger.
Hieronymus, Eusebius Sophronius, den hellige
(omkr. 345—420), en af de 4 store kirkelærere, født i
Stridon paa grænsen af Dalmatien og Pannonien. Efter
mange reiser og nogen tids eneboerliv kom han 382 til
Rom, hvor han paa pavens opfordring begyndte sin
latinske bibeloversættelse Vulgata (s. d.). Kjæmpede
for asketisk livsførelse og vandt mange tilhængere,
navnlig fornemme kvinder. Med disse bosatte han sig senere
ved Betlehem, hvor han stiftede et munke- og et
nonnekloster, hvor asketiske øvelser og studier baade af
kirkelig og klassisk litteratur gik haand i haand. H. udfoldede
en rig forfattervirksomhed, skrev bl. a. fortolkninger
til de bibelske skrifter, bekjæmpede hæretikerne og førte
en udstrakt brevveksling. Han er den lærdeste af de
latinske kirkefædre (en af de faa, som forstod hebraisk),
men ofte pirrelig og bitter i sin polemik. I slutningen
af sit liv oplevede han mange sorger. Kunstnerne har
ofte afbildet ham med en løve ved siden, hvis pote han
efter legenden havde helbredet. [Litt.: G. Grützmacher,
«H.» (2 bd., 1901—06).]
Hieronymus fra Prag (d. 1416), Johan Hus’ ven
og discipel, født i Prag. Sluttede sig i England til
Wiclifs lære (s. d.), siden i Prag til Hus i hans kamp
mod hierarkiet (1407). Da Hus blev fængslet i Konstanz,
ilede han derhen for at forsvare ham, men fik ikke
frit leide og blev paa hjemreisen fængslet og ført til
Konstanz. I fængslet lod han sig bevæge til
tilbagekaldelse af sin lære, men tog den senere tilbage og blev
brændt som kjetter.
Hieroskopi (græ.), varseltydning ved ofringer, dels af
andre forekommende forhold og navnlig af offerdyrenes
indvolde. Den anvendtes ofte i efterhomerisk tid (smig.
romernes haruspex).
Hierosolyma (lat. og græ.), Jerusalem.
Hierro, se Ferro.
Hierta, Hans, se Järta.
Hierta, Lars Johan (1801—72), sv. publicist og
politiker. Blev allerede 1821 dr. phil. og cand. juris,
1823 deltog han i rigsdagen og udgav 1830 — 52 det
liberale «Aftonbladet». Som rigsdagsmand, 1828—58 blandt
adelen, 1859—66 i borgerstanden, virkede H. utrættelig
for humane, frisindede reformer. Efter 1866 fik han sæde
i andet kammer (1866—72). Ved siden af sin politiske
virksomhed var H. industridrivende i stor stil og skabte
sig en betydelig formue, hvoraf enken skjænkede 400 000
kr. til en stiftelse, «Lars H.s minne», som skulde have
til opgave at fremme alskens humane formaal.
Hietzing, se Wien.
High church [hai’ tzdts] (eng., høikirke), den eng.
statskirke og navnlig den retning inden denne, som
strengest holder fast ved de gamle kirkelige traditioner.
(Jfr. Anglikansk kirke.)
High court of justice [hai kåat dv dzùstis], engelsk
overdomstol, se Court.
Highgate [hai’gdt], se London.
High steward of England [hai stjûdd dv i’ngUnd]
leder forhandlingerne efter særskilt udnævnelse for hver
sag i overhuset, naar dette er konstitueret som domstol
for at paadømme anklage mod en lord for landsforræderi
eller andre grove forbrydelser.
Higravstinderne, en række spidse tinder paa
Vest-vaagø, v. f. Troldfjorden paa grænsen mellem Hadsel og
Vaagan herreder, Nordlands amt. Øst for disse tinder,
der naar op i en høide af 1162 m., gaar en steil
snebræ ned i vestre ende af Troldvandet, og i vest ligger
den ca. 1 km.^ store snebræ Blaaskavlen. Det lave 18
km. brede eid straks vest for H., mellem
Higravs-fjorden, en liden arm af Hadselfjorden, i nord, og
Østnesfjorden, en arm af Vestfjorden, i syd, benævnes
Higravseidet.
Hihhuliter [hichu-], finsk sekt, stammer fra den
vækkelse i Lappmarken, som fremkaldtes af Læstadius (s. d.).
De fordømmer statskirken, lægger al vegt paa det forkyndte
ord (bibelen er det døde ord) og kræver offentlig
synds-bekjendelse af den enkelte. Navnet skyldes mystiske
udbrud «hi», «hu», som de undertiden udstøder i ekstase
og henrykkelse. Bevægelsen er i romanform skildret
af Jac. Ahrenberg, «H.» (1889; dansk oversættelse ved
Edgar Collin, 1891).
Hikke (singultus), en lyd, som fremkaldes ved en
pludselig, uvilkaarlig indaandingsbevægelse, der udgaar
fra en krampagtig sammentrækning af mellemgulvet.
Findes navnlig hos børn og nervøse personer. Som
sygeligt sympton optræder h. ved bughindebetændelse
og ved hjernesygdomme.
Hikone, by i Japan, i den mellemste del af øen
Hondo, ved Biwasjøen; 20 563 indb. (1903).
Hil, sideform til hel (oldnorsk heill, sund, rask),
med underforstaaet vær brugt som godt ønske («h. dig»);
deraf hilse, eg. «ønske sundhed og velvære», hilsen.
(jeg vil ikke hore et m.) ich will
kein Wort hören — © mutter,
grumbling; (ikke sige et m.) not
open one’s mouth ; (ikke forstaa et
m.) be quite at sea, not
understand a word — ® son, mot m;
(ikke sige et m.) ne dire mot, ne
pas souffler.
muk II (D (hestesygdom) Mauke
f - © quittor - (jD javart m.
mukke — ® muck(s)en, murren
— © mutter, grumble — (f) souffler,
gronder, raisonner.
mulasse ® f, muldyrsføl,
mul-æselsføl.
mulassier (f) muldyrs ,
mulæsels-.
mulat(inde) — (t)Mulat(in) m
(f) — © mulatto(woman) - (f)
mulatre(sse) m (f).
mulberry (e) morbær(træ).
mulch @ lang, halmet gjødsel;
halvraadden halm.
mulct © mulkt; ilægge bod,
bøder; mulktere; berøve, skille
ved, forholde.
muld - ® (Damm-, Frucht-)
Erde f; Staub m - © mould
-® terre f; (m.jord) terreau m;
terre franche, végétale; humus m.
Mulde (t) f, traug.
muldenförmig (Î) traugformig.
muldvarp - (t) Maulwurf m
mole(-warp) — (f) taupe f.
muldvarpeskud - ®
Maulwurfshügel, -häufe m — ©
mole-cast, -hill — ® taupinière f.
muldyr — ® Maultier n - ©
mule — (5 mulet m, mule f.
mule — (t) Maul n — © muzzle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
