Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hillevaag ... - Ordbøgerne: M - Mund ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
Hillevaag—Hima^laja
114
Mund—mundhugge
ligger Hekkingen fyr (s. d.). Antagen formue 1908
487 745 kr., indtægt*^ 201 210 kr.
Hillevaag, jernbanestation med tæt samling huse
ved Jæderbanen straks syd for Stavànger, Hetland herred.
I H., der ligger ved en bugt af Gandefjorden, bor der
362 mennesker. Der er flere fabriker, saaledes H.
fabriker (uldspinderi, væveri og dampfarveri), en kemisk
fabrik og en sardinfabrik.
Hilmend (Helmund), elv i det sydlige Afghanistan,
udspringer paa Hindukusj, løber mod s.v., paa hvilken
strækning den optager flere bielve, gaar saa mod vest
og munder ud i Hamun-sumpen. Om sommeren er
H. vandrig, om vinteren kan man vade over den.
Hilmi pasha, egentlig Hussein H. (1857(55?)—),
tyrk. statsmand ; begyndte som kjøbmandssøn i sin faders
forretning paa Mytilene, 1882 generalsekretær for
provinsen Smyrna og havde senere flere betydelige
administrative stillinger, indtil han 1902 blev generalinspektør
for de tre makedoniske vilajeter, da disse efter
overenskomsten i Mûrzsteg mellem Rusland og Østerrige skulde
bringes ind under ordnede forhold, en stilling, hvori
han under yderst vanskelige forhold gjennemførte en
række vigtige reformer. Jan. 1909 blev H.
indenrigsminister i Kiamil pashas ministerium og efter dennes
fald 14 feb. s. a. storvesir. Han veg for det reaktionære
soldateroprør 13 april, men da ungtyrkerne et par uger
senere rykkede ind i Konstantinopel og afsatte Abdul
Hamid, blev H. 5 mai af Muhammed V valgt til storvesir
i spidsen for en frisindet og forfatningsmæssig
reform-regjering.
Hilprecht, Hermann Vollrath (1859—), t.
orientalist, studerede i Leipzig teologi og filologi, 1886 prof. i
sammenlignende semitisk filologi og arkæologi ved
Philadelphias universitet og bestyrer af dettes samling af ca.
60 000 kileskriftdokumenter. Deltog i 4 videnskabelige
ekspeditioner (1888—99), udsendt fra ovennævnte
universitet til Nippur i Mesopotamien. Ordnede den
babyloniske afdeling i det keiserlig tyrk. museum i
Konstantinopel. Har bl. a. skrevet «Assyriaca, eine Nachlese auf
dem Gebiete der Assyriologie», «Explorations in Bible
lands during the XIX century», «The Babylonian
expedition of the university of Pennsylvania».
Hilsen er den konventionelle handling, hvormed man
giver udtryk for sin ærbødighed, agtelse eller venskab
overfor andre, symbolsk ogsaa overfor hellige gjenstande.
H. optræder i mangfoldige former, hos primitive folk
som paa høie kulturtrin, og retter sig efter, hvem man
hilser, og hvilke følelser man vil udtrykke. Den dybeste
h. for fyrsten eller guddommen er hos mange folk at
kaste sig næsegrus ned; knæfald, den dybe bøining, det
lette buk er modificerede former heraf. Videre hilses
ved at trykke læberne til kys mod en andens læber,
pande, kinder, hænder, fødder, klædebon, ved at gnide
næserne sammen eller ryste hænderne. Den alm. h.
ved at berøre eller aftage hatten stammer fra nyere tid.
H. ledsages ofte af et udtalt ønske eller bøn, som
Goddag! Guds fred! Paa gjensyn! H. kan ogsaa
udtrykkes ved at fire flaget, sænke fanen, ved forskjellige
greb med vaaben og verge, ved salutskud o. 1.
Hilty, Karl (1833—1909), schw. statsretslærer og
forfatter, f. i Chur, 1874 til sin død professor i Bern og en
tid lang chef for den militære retspleie. Medlem af
nationalraadet og af den internationale voldgiftsret i Haag.
Af hans talrige skrifter merkes: «Die Neutralität der
Schweiz» (1893), «Die Bundesverfassungen der
schweizerischen Eidgenossenschaft» (1891) og det moral-filosofiske
verk «Glück» (3 udg. 1894).
Hilversum, landsby i Nederlandene, prov.
Nordholland, s.ø. f. Amsterdam; 24 752 indb. (1905). H. har
betydelige teppevæverier. I nærheden ligger det meget
besøgte Trompenberg.
Hima^laja (sanskrit, «sneens bolig^>), fjeldsystem i det
indre Asien, jordens høieste fjeldkjede, strækker sig fra
Indusdalen i vest først i sydøstlig retning, derefter i østlig
retning til Bramaputradalen i øst; den vældige bue har
en længde af omtr. 2500 km. (d. e. Kra.—Tunis) og en
bredde af 2—300 km. H. udgaar fra Pamir og hænger
i vest sammen med Hindukusj og Karakorum, i øst
støder fjeldet til de fjeldkjeder, som fra Tibet straaler
ud til Bagindien; sydranden er skarp, da fjeldsystemet
reiser sig brat op fra Indiens lavland, nordgrænsen
derimod er mere vilkaarlig, da Tibets store høislette
udbreder sig her, men i alm. regner man H. til Indus’s
og Brahmaputras dalfører. Geologisk seet bestaar H. af
lag lige fra urtiden til begyndelsen af tertiærtiden, og
disse er skjøvet sammen i folder ved en vældig
fold-ningsproces, som begyndte i slutten af kridttiden og
varede udover gjennem tertiærtiden. I sin store helhed
kan H. siges at bestaa af tre paralelkjeder, en
central-kjede af gneis, og to lavere kjeder i nord og syd
sammensat af lag fra senere jordperioder. Ved elven Sutlej, som
i en dyb dal gaar tvers gjennem hele systemet, deles H.
i en mindre vestlig og en større østlig del. I den
vestlige del, som opfylder Kasjmir, reiser lige ved Indus
Nanga Parbat sig til en høide af 8120 m., men ellers
naar toppene i denne del ikke 7000 m.s høide. Den
østlige del, som helt opfylder Nepal, Sikkim, Butan og
det sydlige Tibet, er høiere. De høieste toppe er i
Nepal : Mt. Everest (Gaurisankar), jordens høieste maalte
fjeld, 8840 m. (8882 m. efter en beregning i 1909),
Kan-chanchanga (eller Kanchinchinga) 8580 m., Davalagiri
8180 m. etc. Baade i Sikkim og Butan er der toppe
over 7000 m., men i øst ved Brahmaputra aftager fjeldene
meget i høide. Snegrænsen ligger paa sydsiden af
kje-derne i en gjennemsnitlig høide af 4600 m., paa
nordsiden 5400 m.; den ligger høiere i nord, fordi snefaldet
her er meget mindre. Der findes isbræer overalt i H.;
de gaar gjerne en 1000 m. ned under snegrænsen. Der
er en mængde pas over H., men for samfærdselen er
bare nogen faa af betydning, saaledes Niti, 5050 m.,- som
fører over til Sutlej s kildeomraade i det vestlige Tibet,
og Bara-Lacha, 4890 m., n.v. f. Niti. Vanskeligheden
ved at overskride H. ligger ikke netop i den store høide
af passene, men i den vældige bredde af fjeldsystemet
og den store udstrækning paa nordsiden af ørkenagtigt
land. — H. er kanske den vigtigste klimagrænse paa jorden,
idet fjeldene skiller mellem det store sydasiatiske
mon-sunomraade og det indre Asiens stepperegion med sit
udprægede indlandsklima. S. f. H., i Indien, er der sterk
hede hele aaret rundt, og monsunen bringer især i øst
mere nedbør end paa noget andet sted paa jorden; i
nord derimod er der stor forskjel paa sommer og
(snakke en efter m.en) parler au
gré de q.
Mund (t) m, mund.
mundane (e) verdens-; verdslig,
jordisk.
Mundart ® f, dialekt,
mundartlich ® dialektisk,
mundbid - (t) Gebiss n — (e)
bit - (f) embouchure f.
munde: m. ud — (t) ausmün-
den — @ debouch, disembogue
-® (elv) se jeter, tomber (dans);
(gade, vei) déboucher (dans), aboutir
(à); (flg.) aboutir à, mener à.
Mündel ® n (m), myndling.
Mündelgelder ® pi,
umyndiges midler.
munden ® smage,
mundering, mundur — (g
Montur f - © uniform, accoutre-
ment, equipment; regimentals —
(f) équipement, habillement m;
effets (pl) d’équipement,
mundfaul (t) ordknap.
Mundfäule ® f, trøske
(sygdom)
mundfuld — ® Mundvoll m
— @ mouthful — (f) bouchée; (af
drik) gorgée f.
mundharmonika — ® Mund-
harmonika f - (g (child’s)
harmonica; mouth-organ — 0
guimbarde f.
mundheld — ® Leibspruch m ;
Redensart f - © by-word, (familiar)
saying, adage — (f) dicton m.
mundhugges — ® sich zanken
— @ bandy words, wrangle; bicker
- d) se quereller, se chamailler;
se prendre de bec.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
