Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hillevaag ... - Ordbøgerne: M - Mund ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
mundhule—mundvig
vinter, idet vinteren er meget kold og sommeren
forholdsvis varm, medens nedbøren er meget liden. I
vegetationen kan man adskille flere belter. Ved foden af
fjeldene i syd er der meget myrland med saltrær (bruges
til bygning), bambus, sissootræ o. fl., derefter kommer
tropisk skog med figentrær, bregnetrær etc. til 900 m. h.,
subtropisk skog til 2100 m., videre opover løvskog, ek,
kastanje etc., og endnu høiere op bartrær til trægrænsen,
som ligger 3500—4000 m. høit; ovenfor optil snegrænsen
er der bøifjeldsblomster. Af dyr findes der paa
sydsiden i de lavere egne aber, rovdyr (især mindre dyr
tilhørende katte- og hundeslegten) og mange fugle, høiere
op himalajabjørnen og tibetanske former som yakoksen,
stenbukken, moskusdj^ret o. fl. — Hvor mange mennesker
der bor i H., er ikke godt at sige, kanske 7 mill, (se
H.-f o 1 k). De bor især i de dale, som aabner sig mod syd.
og de lever af jordbrug; der er næsten ingen
bergverksdrift i H., da fjeldene er fattige paa nyttige mineraler.
Hvede kan i syd dyrkes til en høide af 3500 m., byg
endnu høiere; i de lavere egne kan der høstes to gange
om aaret, og her modnes ogsaa mais og ris. De vigtigste
husdyr er yakoksen, sauer og gjeter, som samtlige
ogsaa bruges som lastdyr; kasjmirgjeten er berømt for
sit fine ragg. Der bor meget faa hvide mennesker fast i
H., men paa de sydlige lavere kjeder har engelskmændene
anlagt en mængde sanatorier for sine hvide embedsmænd
og soldater; de mest kjendte er Darjiling s. f. Sikkim,
Darmsala og Dalhousie i Punjab og Simla (lige ved
Sutlej), vicekongens sommerresidens; disse steder ligger
alle i en høide af 2—3000 m.
Hima’laja-folk, en række mongolske stammer, der
bor paa Himalajas sydlige skraaning. De staar i det hele
tibetanerne nær. Der nævnes et større antal, tildels
tibetansk-mongolsk blandede stammer, dog ved man kun
lidet om dem. Kraftige af vekst. Ansigtstypen mongolsk.
De lever mest af kvægavl. Enkelte stammer er
buddhister, de fleste staar paa lavere religiøst trin.
HimaMaja-Stater, endel endnu uafhængige eller næsten
uafhængige stater paa sydsiden af Himalaja. De største
er Nepal (s. d.) og Butan (s. d.), som begge kan siges at
være uafhængige af England, og Sikkim (s. d.), som dog
bare er engelsk lydrige.
Himätion, hos grækerne i oldtiden overklædningen,
en løs kappe, ens for mand og kvinde, dannet af et stort,
aflangt tøistykke, som lægges eller slynges om legemet,
saaledes at i regelen kun hoved og fødder, stundom ogsaa
den ene arm er fri. Herved skabtes en folderig
klædedragt, der kunde bæres overordentlig smukt. H. blev
som regel haaret af alle ældre mænd, naar de færdedes
ude; de unges var kortere; kvindernes h. kunde have
rigere farver (mændenes var ofte af ufarvet uld) og bares
paa meget variabel maade.
Himbær, hindbær (s. d.).
Himeji, by i Japan paa øen Hondo, ved Jehikawa, v. f.
Kobe; 36 509 indb. (1903). Har et gammelt slot; vigtigt
jernbaneknudepunkt og bekjendt for sine læderarbeider.
Hïmeros, i græ. mytologi kjærlighedslængselen,
personliggjort som en ung, mandlig skikkelse, der kan
ledsage Eros og Afrodite.
Himjärer (himjariter, af grækere og romere benævnt
homeriter), et folk i det sydvestlige Arabien. I 3 aarh.
Hima’laja-folk—Himmel
116
e. Kr. fortrængte h. det gamle kulturfolk sabæerne, men
blev i 6 aarh. selv overmandet, først af ætioperne,
dernæst af perserne; 630 maatte de antage islam.
Efterhaanden afløste arabisk h.s gamle sprog, efter hvilket
der dog fremdeles findes spor i de hi mj ariske
(himja-ritiske) indskrifter. Af disses indsamling og tydning
har fornemmelig Joseph Halévy (s. d.) og Ed. Glaser (s. d.)
gjort sig fortjent. De af disse mænd erhvervede
syd-araB. indskrifter stammer imidlertid for en stor del
ogsaa fra sabæerne og fra det endnu ældre kulturfolk
minæerne. H.s sprog, som er nær besiegtet med det
ætiopiske, det saakaldte geez (i Abessinien), tilhører den
sydlige gruppe af de semitiske sprog.
Himmel. 1. (Astron.). H., h.-hvælving, h.-kugle,
firmament, er den i skyfri luft blaa sfære, der tilsyneladende
omgiver os som en uhyre hulkugle. At den synlige h.
dog ikke viser sig for os som nogen halvkugle, men som
et kugleafsnit, skyldes
den illusion, at man
uvilkaarlig forestiller sig
afstanden ud mod
horisonten større end
afstanden opad, hvor øiet
savner enhver
maalestok for bedømmelsen.
Herved bliver den
apparente h. fladtrykt, idet
afstanden til horisonten
omtrent regnes for det
tredobbelte af
afstanden til zenit. Paa hoie
bjerge med vid udsigt
viser h. sig endnu mere
flad. Derfor viser sol,
maane og
stjernebilleder sig størst i den lave stilling, idet vi i vor
forestilling henflytter disse kloder til den indbildte h. —
2. (Religionshist.). Saa længe det verdensbillede, der
sluttelig afløstes af det kopernikanske system, var
herskende, forestillede man sig vanligvis h. som en kuppel,
der hvælvede sig over den flade jordskive. I de
forskjellige mytologier finder man h. fremstillet under
vekslende billeder. I den nordiske er h.-hvælvingen dannet
af jøtunen Ymes hjerneskalle. I det gi. Ægypten tænkte
man sig h. som et stort ansigt, støttet af 4 haarfletter,
og hvis høire og venstre øie er solen og maanen (jfr.
Horus). Eller h. blev betragtet som en ko, identisk
med gudinden Hathor. Eller som en kvinde ved navn
Nut, som opr. laa ovenpaa sin broder, guden Keb, d. v. s.
jorden, indtil guden Shu skjøv sig indimellem dem og
løftede Nut op i veiret; hun tog da med sig guderne og
gjorde dem til stjerner; ogsaa solen var med, og den seiler
nu i sine fartøier langs Nuts krop (se illustr. næste side).
Hos inderne (i Veda-religionen) er det guden Varuna,
som skiller h. fra jorden. Her, som hos de fleste andre
folk, er h. forestillet som et mandligt væsen, «fader h.».
Ogsaa grækerne har kjendt forestillingen om et opr.
frugtbart samleie mellem jord og h. Hos kineserne er h.
(som indtil denne dag i statsreligionen har beholdt sit
gamle klassiske navn Thien) den høieste magt; keiseren
er h.s søn og repræsentant paa jorden, og h. beskytter
mundhule — ® Mundhöhle f
- (e) cavity of the mouth - ®
cavité (f) buccale.
mundieren ® renskrive,
mündig ® myndig,
munding — ® Mündung f —
@ mouth, outlet, (slørre, ved havet)
estuary; (paa vaaben) muzzle -®
embouchure ; (paa vaaben) bouche;
(dals) entrée f; (anat.) orifice m.
mundkurv — (t) Maulkorb m
- (e) (dog’s) muzzle — ®
muselière f ; (give m. paa) museler.
Mundlack ® m, oblat,
mündlich ® mundtlig.
Mündling (p m, myndling.
Mundschwämmchen @ n,
trøske (sygdom).
mundskjænk — (t) Mundschenk
m — @ cup-bearer — (F) échanson m.
mundsmag — ® Probe f;
Geschmack m — (e) taste — (f)
essai m.
mundspids — ® Pfeifenspitze
f, Mundstück n - @ mouth piece
— (D bouquin m.
mundsveir — ® loses Gerede n;
flüchtige Äusserung f, lose Worte
pl — (g mere vi^ords, idle promises,
breath — (f) propos (m) en l’air.
mundtlig — ® mündlich — @
oral, verbal; (adv) verbally, orally,
by word of mouth - (f) oral,
verbal, de vive voix.
mundtot einen m.
machen give en mundkurv paa,
bringe en til taushed.
Mundtuch ® n, serviet.
Mundum ® n, renskrift,
mundvig — (è Mundwinkel m
Virkelig og indbildt
himmel-kvadrant.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
