Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Himmelbjerget ... - Ordbøgerne: M - Mundvoll ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
munkevæsen—murage
119
Hindebægerfamilien—Hinnøen
120
inderside; saaledes slimhinderne i fordøielses-,
respirations- og urogenitalsystemet og hinderne i bryst- og
bughule (pleura og peritoneum). Slimhinderne bestaar i
hovedsagen af et epitel (s. d.) med underliggende
bindevæv; tillige dannes der ofte, ved indvoksning fra
epitelet, kjertier af meget forskjellig form og funktion.
Bryst-og bughulehinderne (ogsaa kaldt de. serøse h.) bestaar af
bindevæv, klædt med et tyndt lag endotel (s. d.)^ der
danner et glat overtræk i de to nævnte legemshulrum
og paa deres organer; de har væsentlig betydning ved
at lette organernes forskyvning mod hinanden.
Hindebægerfamilien, se Plumbaginaceæ.
Hindefossen, vandfald (15.6 m.) i Yndesdalsvasdraget
i Masfjorden, Søndre Bergenhus amt. H. opgives for
tiden at repræsentere 45 eff. hk.
Hindenburg, Karl Friedrich (1741—1808), t.
matematiker. Fra 1781 prof. i Leipzig, først i filosofi, derpaa
i fysik. Han grundlagde den kombinatoriske analyse og
udgav et matematisk tidsskrift.
Hinder, sportsudtryk for terrænhindringer, som ved
given anledning maa passeres af hest eller rytter tilhest.
Naturlige h. er gjærder, stengjærder, hækker, led,
grave, bække o. s. v. eller sammensætninger af flere af
disse. Forekommer særlig under jagtridning og
terrænridning. Kunstige h. er opbyggede efterligninger af
de naturlige, anvendt til opøvelse af jagt- og militærheste,
eller anlagt paa veddeløbsbaner til erstatning af
naturlige h. De har ofte med tiden antaget en konventionel,
fra sin model afvigende karakter : bullfinch, hrddle,
hæk, gjærde, koppelrick, mur, jordvold, banket, «irish
bank», tørre og vaade grave, engelsk sprang o. s. v.
Hindhede, Mikkel (1862—), d. læge. Bekjendt for
sine forslag til en forandring af kjørenes ernæiing og for
sin agitation for at nedsætte de kvælstofholdige og særlig
de animalske bestanddele af menneskets føde og derved
gjøre denne billigere. Har bl. a. skrevet «En reform af
vor ernæring» (1906) og udgivet «Økonomisk kogebog»
(1907). Efter hidtil at have praktiseret i Skanderborg
er han nu blevet gageret af den danske stat for ved
laboratorieundersøgelser o. a. nærmere at studere
folkeernæringen.
Hindi (d. e. «indisk»), et af hovedsprogene i Nord-Indien,
specielt i egnene om det øvre løb af Ganges. H., som tales
af mere end 60 mill, mennesker, og som gjennem prakrit
viser tilbage til sanskrit, er opdelt i en mængde
forskjellige dialekter, hvoraf den, som stammer fra Delhi,
gjør tjeneste som de dannedes sprogform. Det ældste
navn inden h.-litteraturen er Chand Bardai (ca. 1200
e. Kr.), som har forfattet talrige ballader, hvis stof er
hentet fra den sidste hindukonge af Delhis liv og
bedrifter. Forresten bestaar denne litteratur for en stor
del af oversættelser fra sanskritverker ; den orighiale
produktion omfatter mest religiøs poesi uden større
betydning. Af ringe værdi er ogsaa den mængde bøger,
som nu, efter bogtrykkerkunstens indførelse (i 19 aarh.),
bliver udgivet. Ved siden af dette bliver en mængde religiøse
digte og heltesange mundtlig overleveret — En med
persiske ord sterkt opblandet form af h. (derimod ikke,
som det ofte opfattes, noget eget, fra h. forskjelligt sprog)
kaldes hindûstânî, d. e. «hindustansk», eller ogsaa
ur dû, d. e. «leirsprog».
Hindley [haindli], by i det Nordvestlige England,
grevskabet Lancaster; 23 504 indb. (1901). H. har
bom-uldsspinderier og kulgruber.
Hindsgave, hovedgaard og stamhus i Vends herred
paa Fyn; især kjendt for sin vakre park. Var engang
kongsgaard.
Hindu, indisk folkebetegnelse, afledet af Sindhu,
Indus-elven. Opr. anvendt af persere og arabere som alm.
betegnelse for inderne, anvendes det nu oftest paa samme
maade i Europa. I Indien selv betegnes som h.
hinduismens tilhængere (modsat muhammedanere o. fl.) eller
de indfødte, der taler indoeuropæiske sprog.
Hindui’smen, se B r a h m a n i s m e n.
Hindukusj, stort fjeldsystem i det indre Asien,
hænger i 0. sammen med Himalaja og Karakorum. H.
begynder ved det sydvestlige hjørne af Pamir og gaar i
sydvestlig retning gjennem Afghanistan indtil
Bamian-passet. Herfra fortsættes H. af lavere fjeldkjeder, som
løber i vestlig og nordvestlig retning til det Kaspiske
hav; den mægtige fjeldkjede Elburs s. f. dette hav
tilhører det samme system, som danner den bratte
nordrand for den store iranske høislette. H. er høiest i ø.,
hvor Tarach Mir paa grændsen af Indien naar 7750 m.,
og baade v. og ø. f. denne top er kamhøiden paa en lang
strækning 5—6000 m. En mængde sidekjeder skyder ud
fra H., især mod s.v. i Afghanistan. De vigtigste pas er
Baroghilpasset i ø., Ghawakpasset og Bamianpasset i v.,
som begge fører ned til Kabuldalen. H. danner
vandskillet mellem Amu darja i n. og Indus i s.
Hindustan (Hindostan), d. e. hinduernes land, i videre
forstand hele Indien, i snævrere bare den store slette
omkring Ganges. Uden betydning som politisk begreb.
Se Indien.
Hindûstânî, se Hindi.
Hingst, se Hesten.
Hinkmar, se Hincmar.
Hinlopenstræde, Spitsbergen, adskiller nordøstlandet
fra Vest-Spitsbergen. Fra strædet skjærer en del bugter
sig ind i øerne. Den sydøstlige del er selv om sommeren
vanskelig at befare paa grund af is.
Hinna, Bernhard (1871—), n. maler, er født paa
Jæderen, hvor han har overtaget sin faders jordbrug,
og hvis natur han skildrer i sine billeder. Hans kunst
virker ved sine kraftige lysvirkninger og kan undertiden
synes lidt maniereret, men udmerker sig ved betydeligt
liv og kraft. Et landskab i Kunstmuseet.
Hinnøen, 2136.13 km.^ stor 0 paa grænsen mellem
Tromsø og Nordlands amter. 940.94 km.^ tilhører dele af
herrederne Kvæfjord og Trondenes i Tromsø amt og resten
eller 1155.19 km.^ udgjør dele af Lødingen^ Vaagan,
Hadsel, Sortland og Dverberg i Nordlands amt. H., der er
skilt fra fastlandet i øst ved det trange og krogede Tjelsund,
er ved det trange og vilde Raftsund skilt fra Østvaagø og
ved Sortlandssundet fra Langø i vest og ved Risøsundet fra
Andøen i nord. Øen er sterkt indskaaret af dybe og trange
fjorde, Kanstadfjorden og Øksfjorden i syd og Kvæfjorden
med dens fortsættelse Gullesijorden i nord, der har samme
retning mod syd som Øksfjorden mod nord. Fra bund
til bund mellem disse fjorde er der kun en
luftlinjeafstand af 6.5 km., med en pashøide paa vel 150 m.
Den s.v.lige del af øen, der tilhører Nordlands amt, er et
munkevæsen — (t) Mönchs-,
Klosterwesen n — (e) monachism,
monasticism — ® institutions
(pi) monastiques; monaciiisme m.
munter — (t) heiter, munter,
lebhaft — (ê) lively, cheerful,
sprightly, merry, gay, blithe, jocund
- (?) gai, enjoué, vif, alerte, de
belle humeur, gaillard.
munterhed - ® Munterkeit,
Heiterkeit, Lebhaftigkeit f — @
cheerfulness, liveliness, gaiety,
sprightliness - (g vivacité f,
en-jouément m, belle humeur, gaiété,
hilarité f.
muntre — (t) er-, aufmuntern,
erheitern, beleben - @ cheer,
enliven - ©égayer, animer; (m. sig)
Müntz (e): M.metal slags
messing.
Münzanstalt ® f, mynt (sted).
Münze (S f, mynt (sted), penge,
etw. für bare M. (hin)nehmen
tage noget for god fisk.
münzen (t) (ud)mynte, slaa
mynt.
Münzwährung ® f, myntfod.
muqueux ® slimet, slim-.
(menbrane) muqueuse
slimhinde.
mur — (t) Mauer f - © wall
— ® mur(aille) m (f).
mur (?) m, mur, væg; vold.
m. de planches plankeverk.
tirer au m. øve sig i angreb.
mûr (f) moden, fuldt udviklet;
ældre, sat, adstadig; gammel, slidt,
murage ® m, ind-, tilmuring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
