Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Himmelbjerget ... - Ordbøgerne: M - Mundvoll ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
Himmelbjerget—Hinde
118
Shu løfter Nut i veiret; nedenfor ligger Keb.
Over Nut seiler solen.
hans trone og hans dynasti. I det gamle testamente er
h. tænkt som en fast hvælving (hebr. rakia, lat.
firma-meiitum); ovenover den findes opbevaringsstederne for
regn, sne og hagel, som Gud slipper ned paa jorden
gjennem gittere el. afløbsrender. Deroppe er ogsaa Guds
palads, hvor han troner, omgivet af talrige himmelske
væsener. De
senere jøder har,
høist sandsynlig
efter babylonisk
mønster, tænkt
sig 7 h. En
forestilling om flere
h. møder man
ogsaa hos de s. k.
naturfolk. Hos
turko-tatarerne
tror man, at den
mandlige maane
bor i den 6 h.,
den kvindelige
sol i den 7 h. og
hovedguden Bai
Uelgøn i den 16.
Tiltrods for sin
principielle
ateisme har
buddhismen befolket h.
med utallige guder; der opholder sig ogsaa bodhisattva’erne,
d.v.s. de vordende buddhaer. I den pers. religion betragtes
h. som skabt i den hensigt at skulle være de retfærdiges
bestemmelsessted. Ifølge de senjødiske, for en "stor del af
kristendommen overtagne fremtidsforventninger, skal de
dødes opstandelse og verdensdommen efterfølges af en stor
verdensfornyelse, da der skal skabes baade en ny jord og
en ny h. Paa den nye jord skal de retfærdige have sin
bolig; men man finder ogsaa paradiset, som de
retfærdige skal have til opholdssted, henlagt til h. Nær
besiegtet hermed er forestillingen om den himmelske stad.
Himmelbjerget, høidedrag i Gamle Skanderborg amt,
Jylland, med udsigtspunktet Køllen (147 m.), længe
med urette anseet som Danmarks høieste punkt. Paa
toppen Fredrik VlTs mindetaarn, mindestene for Blicher,
Tscherning, Budde. Hoteller.
Himmelbrev er navn paa breve, som antoges at være
skrevet af Kristus selv og kunde bruges som amuletter,
saa at den, som bar h., var sikret mod hug, skud,
ildebrand o. s. V. De fleste h., som findes nu, gaar mere
eller mindre tydelig tilbage til en form af h., som er
kommet fra Spanien i det 6 aarh., og indeholder
formaninger om at helligholde hviledagen. Men
forestillingen om h. som en form af guddommelig aabenbarelse
er ældre og findes baade hos grækerne, romerne og jøderne.
Himmelfart. Allerede i de ældgamle ægyptiske
pyramidetekster er der tale om h. Og i den babyloniske
religion berettes ikke alene om gudernes nedstigning
(aiadu) til underverdenen, men ogsaa om deres opstigning
(elû) til himmelen. Desuden berettes om en fortidens heros
ved navn Etana, at han for til himmels, baaret af en
ørn; tilslut kom han saa høit, at han blev grebet af
rædsel, og følgen var, at baade han og ørnen styrtede til
Mundvoll—munkeorden
jorden. Denne beretning om Etanas h. synes at skinne
igjennem i flere orientalske myter og ligeledes i enkelte
græske. I det gamle testamente skildres profeten Elias’
h. (2 Kong. 2); om at «fare op til himmelen» er der ogsaa
tale Amos 9, 2, jfr. 5 Mos. 30, 12 (Rom. 10, 6 flg.), Salme
139, 8, og den antike naive forestilling om himmelstigen
1 Mos. 28, 12. I jødiske apokalypser tales om h. af
Henok, Levi, Esaias, Baruk, Abraham. I en række
forskjellige religioner møder man idéen om en sjælens h., dels
efterat sjælen ved døden er adskilt fra legemet, dels ved
hjælp af ekstase, medens vedkommende endnu er i live.
Herhen hører apostelen Paulus’ bekjendte h. (2 Korinth.
12); vi ved, at en række af Paulus’ yngre samtidige
blandt rabbinerne var fortrolige med den samme
eiendommelige form af ekstasen. Forestillingen af den samme
ekstatiske mystik gjenfindes i den persiske religion.
Den findes forøvrigt ogsaa hos primitive folk; ved hjælp
af kraft fra de afdødes aander som er tvunget ind i
trylletrommen som i en elektrisk konduktor, foretager
présten (schamanen) sin h. Til Kristi h. (ascensio) er
senere kommet Marias h. (assumptio) ; begge disse har
som bekjendt ydet billedkunsten yndede emner.
Forestillingen om en h. hører hjemme i oldtidens og
middelalderens verdensbillede.
Himmelfotografï, se Astrofotografi.
Himmelske rige, et i Europa brugt navn paa Kina,
som imidlertid ikke bruges af kineserne. Misforstaaelsen
stammer rimeligvis fra en i Kina tidligere brugt
betegnelse af dynastiet som «det himmelske» og keiseren
som «himmelens son».
Himmeltegn, se Dyrekredsen.
Himmeltinderne, 963 m. høie mod vest steilt
affaldende spidse tinder paa vestsiden af Vestvaagø i Lofoten.
Himmerland (tidligere Himbersyssel, navnet afledes
af «kimbrer»), et vel afgrænset jydsk landskab s. f.
Limfjorden. Mange oldtidsgrave. Lidet frugtbart; en del hede.
Hine illæ la^crimæ! (lat.,«heraf (kommer) de taarer!»),
citat af Terents’ «Andria>, første akt, første scene;
tale-maaden betyder: «der har vi altsaa den virkelige grund».
Hinckley [hi’ijkli], by i det mellemste England,
grevskabet Leicester; 10 215 indb. (1901). H. har
strømpevæveri. 6 km. syd ligger slagmarken ved Bosworth (s. d.).
Hincks, Edward (1792-1866), irsk assyriolog, har
indlagt sig store fortjenester af den babylonisk-assyriske
kileskrifts tydning. De fleste af hans afhandlinger, der
ogsaa angaar historiske og arkæologiske spørsmaal, er
offentliggjort i «Transactions of the Boyal Irish academy».
Hind [hai’nd], John Bussell (1823—95), eng.
astronom; opr. civilingeniør, 1840 assistent ved Greenwich
observatoriet, 1844 astronom ved Bishops
privatobservatorium i London; opdagede 10 planetoïder, 3 kometer
samt variable stjerner og stjernetaager ; var fra 1853 —91
udgiver af «Nautical almanac».
Hind, se Hjorte.
Hindarfjeld, i nordisk heltedigtning det sted, hvor
valkyrjen Brynhilds sal stod, og hvor hun, stukket af
Odins søvntorn, sov sin lange søvn, indtil Sigurd
Fafnes-bane kom og vækkede hende.
Hindbær, dansk navn for bringebær.
Hinde er i anatomien betegnelse for et tyndt vævslag,
som beklæder organernes overflader og legemshulernes
- © corner of the mouth — ®
coin (m) de la bouche.
Mundvoll (t) m, mundfuld,
municipal @ & (?) by-, stads-;
kommunal, herreds ; @ ogs, stats-,
rigs-; (D m, borgergardist.
municipalité ® f,
municipality © (by)kommune ; by-,
herredsstyre ; ® ogs. raadhus ; © ogs.
by territorium.
munificence © & (?) f,
gavmildhed (i stor stil); rundhaandethed.
munificent © gavmild,
rund-haandet.
muniment © dokument, papir,
m. house, room arkiv.
munir (g: (se) m. de forsyne,
udruste, væbne (sig) med.
Munition 0 f, munitions (?)
f pl, ammunition, m. de bouche
® proviant. pain de m.
soldaterbrod.
munitionnaire(f)m,
proviant-mester.
munk - ® Mönch m — ©
monk, friar, conventual — (ß
moine; religieux m.
munkekappe, -kutte — (t)
Mönchskutte f — © cowl — (f)
froc m.
munkeln ® snakke i krogene,
smaasnakke, mumle, ymte.
munkeløfte — (t) Mönchs-,
Klostergelübde n — © monastic
vow — (?) ^œu (m) monastique;
(aflægge m.) faire, prononcer ses
vœux.
munkeorden — ®
Mönchsorden m — © monastic order —
(?) ordre (m) monastique, religieux.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
