Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hippolytos ... - Ordbøgerne: M - murmuring ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
muscadin—muse
Hirosjîma, by i Japan, paa sydvestkysten af
hovedøen Hondo, 200 km. v. f. Kobe; 121196 indb. (1903).
Midtpunkt for handelen med lak, bronce og andre
kunstindustrielle ting. Var en af de vigtigste
udskibnings-pladser for hæren under krigene med Kina og Rusland.
Lige ved ligger Miyasjima, en hellig ø med mange templer.
Hirsch, August (1817—94), verdensberømt t. læge,
fra 1863 professor i Berlin. Hans paa grundlag af en
enestaaende læsning og udstrakte studiereiser forfattede
«Handbuch der historisch-geographischen Pathologie» er
et banebrydende kildeskrift.
Hirsch, Johan Leuthäuser (1843—), n. agronom
og landbrugsskolemand, uddannet ved Aas høiere
landbrugsskole. Var derefter en tid gaardsfuldmægtig ved
Mo landbrugsskole i Nordre Bergenhus, fra 1871 til 1895
bestyrer af Jønsberg landbrugsskole paa Hedemarken.
Beskikkedes i 1895 til direktør ved Aas høiere
landbrugsskole og blev samtidig formand i en parlamentarisk
landbrugskommission, som bl. a. havde til opgave at
ordne landbrugsundervisningen i Norge. Resultatet af
kommissionens arbeide blev bl. a. «Lov om Norges land-
brugshøiskole» af 1897.
I 1898 beskikkedes H. til
direktør for høiskolen,
hvis organisation
saale-des for en væsentlig del
skyldes hans arbeide og
initiativ. Hans sjeldne
agitatoriske og
organisatoriske dygtighed saavel
som hans faglige vidsyn
fandt her sit rette
virkefelt. 1905—09 var H.
bestyrer af Kristians amts
landbrugsskole, som
under hans ledelse blev
udvidet og reorganiseret.
Saavel her som i tidligere
stillinger har H. øvet en
betydelig indflydelse paa
den lavere
landbrugs-undervisnings udvikling
i Norge. Han har drevet
eget gaardsbrug paa Hedemarken og har indehavt
forskjellige tillidshverv, navnlig som medlem af
kommissioner, sidst bl. a. af statens høifjeldskommission ; han
har været en frugtbar landbrugsforfatter saavel i
fag-og dagspressen som ved udgivelse af særskilte
smaa-skrifter. — H.-fondet, «Joh. L. Hirsch’s fond for
landbrugsvidenskabelig forskning ved Norges
landbrugs-høiskole», er grundlagt ved frivillige bidrag til fremme
af landbrugshøiskolens formaal som videnskabelig
anstalt og til dens elevers videnskabelige uddannelse, samt
som en anerkjendelse af H.s arbeide for
landbrugs-høiskolen og det norske landbrugs fremme.
Indsamlingen til fondet begyndte i 1905 og har hidtil (okt. 1909)
indbragt kr. 11 000. Fondets statuter er stadfæstet ved
kgl. resol. af 12 dec. 1908.
Hirsch, Max (1832—1905), t. socialøkonom og
politiker. 1862—67 stor kjøbmand i Magdeburg, senere
bosat i Berlin og knyttet til det offentlige liv. Grundlagde
Hirosjîma—Hirschsprung
128
(Fot. af L. Szacinski.)
Johan Leuthäuser Hirsch.
fra 1868, efter engelsk forbillede, de s. k. H.-Duncker’ske
ikke-socialistiske fagforeninger og deres organ «Der
Gewerkverein». Indvalgtes 1877 i den tyske rigsdag, hvor
han tilhørte fremskridtspartiet, og var fra 1898 medlem
af det preussiske kammer. Skrev mange socialpolitiske
brochurer, hvoribl. «Die Arbeiterfrage und die deutschen
Gewerkvereine» (1893) og «Die Entwickelung der
Arbeiterberufsvereine in Grossbritannien und Deutschland» (1896).
Hirsch, Moritz von, baron (1831—96), jødisk
finansmand. Tjente en umaadelig formue ved
jernbaneanlæg i Tyrkiet og andre spekulationer. Gav over 13
mill. kr. til velgjørende formaal, navnlig til bedste for
sine trosfæller i Lilleasien. Anlagde bl. a. store
jordbrugskolonier i Argentina for jøder, udviste fra Rusland.
— Hans enke, Clara H., f. Bischoffsheim (1833—99),
testamenterede 350 mill, kr.. Vs af sin formue, til
velgjørende øiemed blandt jøder.
Hirschberg, by i Preussen, prov. Schlesien,
regjerings-distrikt Liegnitz, 11 km. fra den østerr. grænse; 19 317
indb. (1905). H. har 1 evang. og 4 kat. kirker,
synagoge, gymnasium. H. er midtpunktet for den schlesiske
lærreds- og slørindustri, har maskinfabriker og tilvirker
kniplinger, papir, kemikalier, porcellæn og frugtsafter. I
nærheden ligger Kavalierberg med sine vakre anlæg og
det sagnrige Hausberg.
Hirschfeld, Christian C aj us Laurenz (1742—
92), t. anlægsgartner, prof. i æstetik i Kiel, bekjendt som
forfatter af flere verker om havekunst, hvoraf «Theorie
der Gartenkunst» (5 bd., 1779—85) er blevet berømt.
Hirschfeld, Georg (1873—), t. digter. Som
dramatiker slutter H. sig nøie til Hauptmanns skole, og som
sin mester har han i sin produktion svinget mellem
realisme og romantik. Hans første arbeider var de
sociale studier «Die Mütter» (1896), «Agnes Jordan»
(1898) og «Pauline» (1899). Af hans senere skuespil kan
nævnes eventyrdramaet «Der Weg zum Licht» (1902),
«Spätfrühling» (1906) og «Mieze und Maria» (1907). Som
en talentfuld fortæller har han vist sig i novellesamlingen
«Dämon Kleist» (1895) og romanen «Das grüne Band»
(1906). [Litt.: A. Kerr, «Das neue Drama».]
Hirschfeld, Gustav (1847—95), t. arkæolog. Han
ledede 1875—76 de tyske udgravninger i Olympia og
blev 1877 professor i klassisk arkæologi i Königsberg.
Han deltog i udgivelsen af det store verk om Olympia;
desuden udgivet «Pausanias und Olympia»
(1883),«FeIsen-reliefs in Kleinasien und das Volk der Hettiter» (1887).
Hirschfeld, Heinrich Otto (1843—), t. historiker,
f. i Königsberg, professor i oldtidshistorie i Prag, Wien
og fra 1885 i Berlin; har særlig beskjæftiget sig med
forvaltningen i den romerske keisertid og udgivet de
latinske indskrifter fra Syd-Gallien i «Corpus
inscriptio-num latin arum».
Hirsch-fondet, se Hirsch, J. L.
Hirschfänger, t. jagtudtryk for et kort sidevaaben,
navnlig brugt i parforcejagtens tid.
Hirschholm, se Hørsholm.
Hirschsprung, Harald (1830—), d. læge. 1861 ’dr.
med. («Medfødt tillukning af spiserør og tyndtarm»).
1879—1904 overlæge ved dronning Louises børnehospital.
Stor kliniker med et ogsaa i udlandet anseet
videnskabeligt navn. Arbeider: «Om invagination hos børn», «Akut
muscadin (f) m, laps, sprade,
muscardin (?) m, (zool.)
hasselmus.
muscat ^ muskat.
Musche ® f, skjønhedsplet.
Muschel ® f, musling, skjæl,
konkylie.
Muschelei(t)f, juks, lumskeri.
Muschelkönig, -schlucken
{t) m, fiskeand; skjælsluger.
muscheln ® jukse, snyde,
muscle © & (î) m, muskel;
@ ogs. agn , kraake-, blaaskjæl.
musclé (f) muskuløs,
muscling (e) (fremstilling af)
muskulaturen.
musculaire (f), muscular (e)
muskel- ; @ ogs. muskelsterk,
muskuløs.
musculature ® f, muskulatur,
musklerne.
musculeux (?) muskuløs,
muskelsterk.
muscoid @ mosagtig.
muscology (ë) moslære.
muscovado (j^ raasukker.
Muscovite @ moskovit.
Muscovy (§ Rusland,
muscovy-duck (g) moskusand.
muscovy-glass (g) glimmer,
marienglas.
muscovy-hides, -leather (e)
ruslæder.
muscularity © muskelførhed,
-styrke.
muse (mytol.) — ® Muse f —
© Muse - (!) muse f.
muse © studere paa; gruble,
tænke; undre sig over; eftertanke;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
