Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hirschsprung ... - Ordbøgerne: M - museau ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
Hirschsprung—Hisingeri^t
130
rakitis», «Om den medfødte dilatation af den nederste
del af tyktarmen» (H.s sygdom).
Hirschsprung, Heinrich (1836—1908), d.
fabrik-eier og mæcen, begyndte i 1860-aarene at anlægge en
kunstsamling, for en stor del af studier, som giver et
ypperligt overblik over dansk kunst. Samlingen er
testamenteret Kjøbenhavns kommune, mod at den bevares
i en egen bygning.
Hirse (panicum), græsslegt, af hvilken tre arter dyrkes
som kornplanter, nemlig den alm. h. (p. miliaceum), som
er indtil 1 m. høi, kolbe-h. (p. italicum), der kan blive
endnu høiere, og den langt mindre, rødfiolette blod-h.
Den alm. hirse
(panicum miliaceum).
Kolbehirse
(panicum italicum).
(p. sangiiinale). Alle tre
er étaarige græs med kun
2—3 mm. lange
smaa-aks, som hos den alm. h.
er langstilkede og
danner en top, hos kolbe-h.
kortstilkede og tæt
samlet i en dusk, medens
de hos blod-h. sidder to
og to sammen paa lange
aksgrene. Alm. h. og
kolbe-h. hører til de
ældste kulturplanter;
især den sidste blev
dyrket i Kina allerede
et par tusen aar f. Kr., ligesom ogsaa i Syd-Europa
og i det sydlige Mellem-Europa, hvor der i Schweiz
er fundet alm. h. i pælebygningsfolkenes affaldsdynger
(ca. 2000 aar f. Kr.). H.-dyrkningen er gaaet sterkt
tilbage; nu er det væsentlig i det midtre Asien, Nord-
Blodhirse (panicum sanguinale).
museau—musicere
Indien, Kina og Japan, at denne kultur drives i større
maalestok. I Europa er dyrkningen af h. indskrænket til
de sydlige og østlige dele, medens den i Mellem-Europa,
hvor alm. h. i middelalderen var brødplante for den
fattigere del af befolkningen, nu er saa godt som
ophørt. H.-korn bruges mest til brød og grød; sjeldnere
anvendes planterne til grønfoder.
Hirsholmerne, danske øer udenfor Frederikshavn,
bestaar væsentlig af de to skogløse øer Græsholmen og
Hirsholmen; den sidste er beboet og forsynet med et
fj^rtaarn.
Hirson [irsô’J, by i det nordøstlige Frankrige, depart.
Aisne, ved Oise; 7278 indb. (1901). H. har bryggerier,
sagbrug og jernverk.
Hirsöva, by i Rumænien, landskabet Dobrudsja, ved
Donau; 3200 indb. (1902). Her har flere gange været
kampe mellem russerne og tyrkerne.
Hirth, Georg (1841—), t. socialøkonom og
kunsthistoriker, er især bekjendt som udgiver af en række
billige, meget udbredte kunsthistoriske billedverker. Han
er ogsaa udgiver af ugebladet «Jugend» i München.
Hirtïus, Aulus (d. 43 f. Kr.), rom. officer og politiker.
Gjorde krigstjeneste som legat under Cæsar i Gallien
(58—50); som konsul 43 sammen m-ed Pansa
bekjæm-pede han Antonius, men faldt i slaget ved Mutina; har
sandsynligvis forfattet ottende bog af Cæsars «De bello
Gallico», maaske ogsaa «Bellum Alexandrinum».
Hirüdo, se Blodigle.
Hiru’ndo, svale (s. d.).
Hirzel, Salomon (1804—77), t. boghandler, grundede
1853 en forretning i Leipzig, der fortsattes af hans søn
og sønnesøn. H. var en fremragende Goethe-kjender.
His, Wilhelm (1831—1904), schw. læge; 1857 prof. i
Basel og 1872 i Leipzig. Navnkundig som anatom, især
som mikroskopiker (arbeider om lymfesystemet,
embryologi o. m. a.). Har bl. a. ogsaa væsentlige fortjenester af
den mikroskopiske teknik (f. eks. ved at forbedre de
saakaldte mikrotomer).
His er det med jj^ forhøiede H = C.
Hisingen, ø ved Sveriges vestkyst, den næst største i
Bohusians skjærgaard, ligger mellem Göta alfs to
mun-dingsarme; 195 km.^ med 19 474 indb. (1908). H. er fuld
af aaser og meget skogfattig, men dalene er veldyrkede.
Dens beliggenhed lige ved Göteborg har fremkaldt en
livlig industri ; saaledes ligger her det store Lindholmens
mekaniske verksted, ligeledes Göteborg bys sindssygeasyl.
Hisinger, Wilhelm (1766—1852), sv. kemiker og
geolog. Var en kort tid ansat i bergkollegiet, men
levede forøvrigt som privatmand, beskjæftiget med driften
af sin landeiendom og videnskabelige sysler. Sammen
med Berzelius opdagede han bl. a. cerium og leverede
desuden flere værdifulde kemiske og geologiske arbeider.
Til hans mest bekjendte publikationer hører
«Anteck-ningar i physik och geognosie under resor i Sverige och
Norge» (1819—39), hans geologiske kart over det sydlige
Sverige samt «Lethaea svecica seu petrificata Sveciae
iconibus et cliaracteribus illustrata» (1837—41).
Hisingeri^t, et sort eller brunsort amorft og
kompakt mineral, som bestaar af et vandholdigt
jernoksyd-sillkat. Findes bl. a. ved Riddarhyttan og Långban i
Sverige. Er ogsaa som sjeldenhed fundet i Norge.
aabning (i gjærde o. 1.). be in
a m. sidde i dybe tanker.
museau ® m, snude, mule;
flab, kjæft.
musée (D f, museum,
musefælde — (D Mausefalle f
— @ mouse-trap — (|) souricière f.
musehøg, mus(e)vaag — ®
Bussard m — @ buzzard — ®
buse f.
museler (?) give mundkurv paa.
muselière (?) f, mundkurv,
muselmand — ® Muselmann,
Muhammedaner m — (g)
Mussul-man, Moslem, Mohammedan,
Mahometan — (î) musulman m.
muser (ê) drømmer,
muser ® spilde tiden, somle.
musero(l)le (D f, næserem (paa
bidsel).
musette ® f, sækkepibe ;
mulepose; (mil.) brødpose.
museum — ® Museum n —
@ museum — (f) musée f ;
(naturhistorisk) muséum m.
mush (e) maisgrød, -brød.
mushroom (e) sop;
champignon; paddehat; opkomling.
music Musik(t)f, musique
® f, musik; musikalier, noter;
(^ ogs. musikkorps, orkester, kapel.
musical @ & (f) musikalsk,
musik-; harmonisk, velklingende.
music(al)*box (e) spilledaase;
lirekasse,
musicastre, musicâtre (f) m,
musikant.
musiC’book @ notehefte,
musicere — ® musicieren.
5 — Illustreret norsk konversationsleksikon. IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
