Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjerneblødhed ... - Ordbøgerne: M - myr ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149 Hjerneblødhed—Hjertemuslinger 150
myr—myrmidon
bcstaar af de to kamre (ventrikler), den bagerste og
mindste af de to forkamre (arterier), hvert med en liden
udbugtning (aurikel). I høire forkammer munder de
to store blodaarer (vena cava superior og inferior]; fra
høire kammer udgaar lungepulsaaren (arteria piilmonalis).
dens hinder. Den mest kjendte form af h. er den
tuberkuløse hjernehindebetændelse (meningit), der navnlig
angriber børn og unge mennesker, samt den
hjernehindebetændelse, der kan slutte sig til andre betændelser, f.
eks. mellemørebetændelser. Hertil kommer den
epidemiske hjerne-rygmarvsbetændelse {cerebrospinalmeningit),
som i de senere aar bl. a. har optraadt i større epidemier
i Tyskland og tildels ogsaa har vist sig i Danmark. Den
har af og til ogsaa optraadt i smaa epidemier i Norge.
Hjerneblødhed kaldes den sygelige forandring, som
hjernevævet undergaar, naar blodomløbet af en eller
anden grund stanses eller formindskes sterkt i en del
af hjernen.
Hjerneblødning opstaar pludselig eller mere sivende
ved bristning af et hjernekar. Det er navnlig hos
mennesker med udtalt arteriosklerose, at der ofte efter
ubetydelige leilighedsaarsager opstaar h., der kan
medføre forbigaaende eller blivende invaliditet (se A p o p 1 e k s i).
Hjernehinde, se Hjerne.
Hjernehypofysen, se Hjerne og H y p o f y s i s.
Hjernelammelse, se Apopleksi.
Hjerne-rygmarvsbetændelse, se under
Hjernebetændelse.
Hjernerystelse opstaar ved ulykkestilfælde, f. eks.
fald under skøiteløb, hvor hovedet slaar haardt imod
isen. H. viser sig ved kvalme og opkastning samt tildels
bevidstløshed. Den kræver ofte et noksaa langt sengeleie.
Hjernesvulst er en forholdsvis sjelden lidelse.
Svulsten kan have sit sæde overalt i hjernen, men sidder
hyppigst i pandehjernen eller i den lille hjerne. Nogle h.
kan helbredes ved lægemidler, nogle kan fjernes ved en
operation, medens andre ifølge sit sæde eller sin natur
ikke er tilgjængelige for en virksom behandling.
Hjernetryk kaldes det tryk, som de hjernen
omgivende vædsker udøver. Det er normalt ringe, men
kan under forskjellige sygdomme forøges meget
betydelig og giver da anledning til en række karakteristiske
symptomer.
Hjernevattersot, «vand i hovedet», kan opstaa ved
flere sygdomme (f. eks. den tuberkuløse og epidemiske
hjernebetændelse), men er hyppigere en medfødt lidelse.
’ Hjerpeslegten, se Jerpeslegten.
Hjerte (cor) kaldes en i dyrenes blodkarsystem
indskudt muskel, hvis kontraktioner bevirker blodets
cirkulation i deres legeme. Hos lavere dyr, som
krebsdyrene, hvor blodet ellers cirkulerer frit uden egne
blodkar, ligger h. under ryghuden som et langt rør med
en række aabninger paa siden og én i forreste ende;
naar h. kontraheres, lukkes de første ved klapper og
blodet presses ud i legemet gjennem den sidste. Hos
hvirveldyrene bestaar h. af to eller flere hulrum.
Saa-ledes strømmer blodet hos fiskene fra legemet ind i et
«forkammer» og herfra ind i et «kammer», som igjen
driver det ud i gjellerne og herfra videre ud i kroppen.
De fleste krybdyr og slanger har derimod to adskilte
forkamre, men endnu kun ét kammer, medens
krokodillerne, fuglene og pattedyrene ogsaa har to kamre.
Hos mennesket ligger h. fortil og tilvenstre i
brysthulen og veier gjennemsnitlig hos voksne omtr. 350 g.
Det har formen af en uregelmæssig og skraat liggende
kegle med spidsen fortil. Den forreste og største del
Meiiiieskehgt hjerte (sterkt formindskel) A seot forfra; B sect
fra venstre side bagfra og nedenfra, d. dcxlcr, d. e. høire.
s. sinister, d. e. venstre.
I venstre forkammer munder lungevenerne (venæ
pulmonales) ; fra venstre kammer udspringer livpulsaaren
(arteria aorta). Paa indsiden af h.s vægge er der mellem
kamrene og forkamrene samt ved udspringet af
lunge-og livpulsaaren fæstet klapper; disse bevirker, at h. kan
funktionere som en kombineret tryk- og sugepumpe. Se
forøvrigt Blod. H.s muskulatur bestaar som
ekstremiteternes af tverstribede fibre; men de er smalere end
ekstremiteternes og danner i modsætning til de sidste
et tæt fletverk. Se ogsaa M u s k 1 e r.
Hjertebanken, hjerte palpitation er. Ved h.
for-staar man den subjektive fornemmelse af
hjertebevægelserne, i regelen fremkaldt ved en forsterket hjerteaktion.
H. optræder hos sunde mennesker ved løb, forceret
arbeide o. s. v., ved nydelsen af vin, kaffe o. 1. Uden
at være symptom paa sygdom i hjertet sees h. hos visse
nervøse personer, den nervøse h., hvor de letteste
psykiske indvirkninger, den ringeste legemlige
anstrengelse, visse legemsstillinger (venstre sideleie) kan give h.
H. kan være symptom ved hjertesygdomme (s. d.).
Hjertefeil, se Hjertesygdom me.
Hjertehypertrof ï, se H j e r t e s y g d o m m e.
Hjertekrampe (angina pectoris), se Angina.
Hjertelammelse (paralysis cordis), «hjerteslag», en
pludselig indtrædende lammelse af hjertemusklerne,
hvorved hjertevirksomheden stanser. Undertiden er h.
forbigaaende, men ofte medfører den døden. Foruden at
være symtom paa de egentlige hjertesygdomme sees h.
ikke sjelden ved svære infektionssygdomme, navnlig i
rekonvalescensen, f. eks. ved difteri og lungebetændelse.
Hjertelyd opstaar ved hjertets sammentrækning (sz/sfoZe)
og udvidning {diastole) og høres ved auskultation (s. d.).
Ved klappefeil (se Hj ertesy gdom me) bliver de «urene»,
«blæsende» o. 1.
Hjertemuslinger (cardium), siegt af muslinger (s. d.).
Let kjendelige paa sine sterkt hvælvede, paa tversnit
hjerteformede skaller, som er forsynet med sterke, ofte
piggede radialribber, som ved randen griber ind i
hverandre. Laasbaandet ligger udvendig. Kappen
sammenvokset undtagen fortil, hvor den lange, knæboiede fod
myr — (t) Sumpf m, Moorn —
(e) marsh, morass; bog, moss —
® marais, marécage m.
myrde — ® (er)morden — @
murder — (f) tuer, assassiner.
myrden, myrderi - (t)
Morden; Gemätzeln — @ murder(ing),
massacre; butchery - (g tuerie f;
carnage, massacre m.
myrdun - ® Wollgras n ; Bin-
senseide, Wiesen wolle f - @
cotton grass - (D linaigrette f.
myre - ® Ameise f — © ant
- (f) fourmi.
myreløve — (t) Ameisenlöwe
m — (e) ant-lion — ® fourmilion
m.
myrepindsvin — ®
Ameisenigel m — © echidna — (f) échidné.
myresluger — ® Ameisen-
fresser m — © ant-bear, • eater ~
(?) fourmilier m.
myretue — (t) Ameisenhaufe m
- © ant-hill — ® fourmilière f.
myriade - ® Myriade f - ©
myriad — ® myriade f.
myriagramme ® m, loooo g.
myriamètre ® m, 10 OOO meter,
myriapode ® m, (zool.)
tusen-ben.
myrlændt — ® sumpfig — ©
marshy, fenny, swampy, boggy —
(?) marécageux; limoneux.
myrmidon — ® Myrmidone f
— © & (f) myrmidon m.
myrmidon © raa kriger;
hjælpershjælper, myrmidon; (f) m,
dverg, pusling, pygmæ ; (fig.)
ynkelig kar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
