Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjerneblødhed ... - Ordbøgerne: M - myr ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
myrobolan—mystik
151
Hjerteposen—Hjort
152
stikkes ud, samt bagtil, hvor den er trukket ud i et
kloak- og et aanderør, som begge er temmelig korte.
Der findes to lukkemuskler. H. lever nedgravet i sand
og dynd, snart tæt ved kysterne, snart paa større dybder.
B
Hjertemiisling (cardium edule). Aa aanderør; U kloakrør; B
laas-baand (ligamenter) ; Sk skal; F fod; K kappe.
Ved hjælp af foden graver de; den kan ogsaa benyttes
til spring. Flere arter findes ved vore kyster. Enkelte
steder i udlandet spises de.
Hjerteposen (pericardium) er den bindevævssæk,
som omgiver hjertet. Dens indside er hos normale
individer glat, og den indeholder hos disse kun ubetydelig
klar vædske. Under vattersot kan denne vædskemængde
tiltage sterkt {hijdropericardium, vattersot i h.). Opstaar
der betændelse i h. (pericarditis), ansamles der en plumret
vædske samt blodlevrestof (fibrin) i den.
Hjerteskive er en hjerteformet metalskive, som ved
at rotere med jevn hastighed meddeler en stang, som
holdes trykket mod skivekanten, en frem- og
tilbage-gaaende bevægelse, som foregaar med jevnt tiltagende
og jevnt aftagende hastighed.
Hjerteskjold er i heraldiken betegnelsen for et mindre
skjold i midten af et dobbelt sammensat vaabenskjold ;
det indeholder altid slegtens egentlige vaaben.
Hjerteslag, se Hjertelammelse.
Hjertestykke er betegnelsen for den kileformede
spids, der danner sammenslutningen af to hinanden
krydsende jernbaneskinner, som mødes under en mere
eller mindre spids vinkel, naar to jernbanespor krydser
hinanden eller forenes til ét spor ved en sporveksel.
H. er en del af den saakaldte krossing.
Hjertesygdomme (morhi cordis) opstaar ved lidelser,
hyppigst betændelsesagtige, i hjertets forskjellige,
anatomiske dele: i hjertets indvendige hinde (endocarditis),
der ofte giver anledning til klappefeil med paafølgende
forstørrelse og udvidelse af hjertet, i hjertemuskulaturen
(myocarditis) og i hjertets udvendige hinde og
hjertesækken (pericarditis) samt i hjertenerverne, hjerteneuroser.
— Endocarditis opstaar, naar betændelsesbakterier slaar
sig ned paa hjertets indvendige hinde, især paa klapperne,
og optræder derfor ofte som komplikation til akute
infektionssygdomme, navnlig ved gigtfeber, men ogsaa
ved skarlagensfeber, difteri, mæslinger, tyfus, ved
blodforgiftninger, ved gonorrhoe o. a. Bakterierne sætter sig
paa hjerteklapperne i hobe eller danner saar. Ved
blodstrømmen kan de sammen med løsrevne dele af
klapperne som blodpropper føres rundt i legemet og give
anledning til betændelse i de forskjellige organer (nyrer,
milt, lunger o. s. v.) og medfører i de svære former
ikke sjelden døden. Den hyppigste følge af den akute
endocarditis er k 1 a p p e f e i 1 e n e, der derfor ogsaa
hyppigst sees som følgesygdom efter gigtfeber. Paa grund af
betændelsen lider de fine klapper i hjertet (se Hjertet,
Menneskets anatomi). Der dannes ar, og klapperne
mister sin evne til at lukke for blodstrømmen
(insufficiens) eller omdannes til stive ringe, som danner en
hindring for blodets passage gjennem hjertet (sklerose).
Klapperne i venstre hjertehalvdel (mitral- og
aortaklapperne) angribes hyppig. I begge tilfælde medfører
lidelsen et forøget arbeide for hjertemusklerne og et
forøget tryk, og derved fremkommer efterhaanden en
forstørrelse af hjertet, dels ved en forøgelse af
muskulaturen (hypertrophia cordis), dels ved en udvidelse og
forstørrelse af hjertet (dilatatio cordis). Klappefeilene
giver ofte i lange tider ingen eller lidet fremtrædende
symptomer. Men efterhaanden indtræder der en
svækkelse i hjertemusklerne i de tynde hjertevægge, og blodets
cirkulation bliver mangelfuld. Den syge bliver
kort-aandet; huden og slimhinderne bliver blaaligfarvede
cyanotiske. Organerne, navnlig lunger og nyrer, kan
ikke fungere. Der kommer hævelse af fødderne
(«vattersot»), og døden indtræder, ofte pludselig paa grund af
hjertelammelse. — Klappefeil i hjertet kan være
medfødt. Sygdom i hjertemuskulaturen (myocarditis) er
oftest foraarsaget ved en mangelfuld blodtilførsel til
hjertemusklerne paa grund af forkalkning og deraf
følgende forsnævring af hjertets egen pulsaare (arteria
coronaria). Muskelfibrene forandres herved til bindevæv
og mister sin kraft. Som aarsag til myocarditis opstilles
ogsaa yppig levemaade og navnlig den kroniske
alkoholisme, svært legemligt arbeide og sterk aandelig
anstrengelse, akute infektionssygdomme og syfilis. De mest
fremtrædende symptomer er kortaandethed og
hjertebanken, ofte ledsaget af en trykkende angstfornemmelse
i brystet. — Sygdomme i hjertesækken (pericarditis)
medfører ofte en sammenvoksning af hjertets udvendige
hinde og hjertesaëkken, hvorved hjertets bevægelighed
indskrænkes.
Hjo, by i Sverige, Skaraborgs län, Västergötland, ved
Vättern; 2342 indb. (1906). H. har en god havn, der
anløbes af Götakanalens dampskibe, skole og vandkuranstalt„
Hjob, se Job.
Hjort, se ogsaa Hiorth, Hjorth.
Hjort, Jens Johan (1798—1873), n. læge,
brigade-læge 1826, dr. med. 1830, overlæge ved Rigshospitalets
hudsygeafdeling i Kra. med forpligtelse til at holde
kliniske forelæsninger fra 1841 —71. Var en af stifterne
af det Medicinske selskab i Kra. (1833). Blev især
be-kjendt ved istedetfor den af hans fagfælle W. Boeck (s. d.),
der forestod en anden service af hudsygeafdelingen,
for-fegtede syfilisation at opstille den af ham selv opfundne
anvendelse af trækplaster («derivationskuren») som middel
mod syfilis. Denne kur er dog ellers blevet lidet benyttet.
H. udmerkede sig tillige som udtalt modstander af den
af Danielssen og Boeck hævdede anskuelse om
spedalskhedens arvelighed; istedet antog han, at sygdommen
fremkaldtes ved (udefinerbare) mangelfulde hygieniske
vilkaar.
mystificateur (f) (m),
spøgefugl; mystificerende.
mystificere — @ mystifizieren
— @ mysUJy, hoax — (f) mystifier.
mystifikation — ®
Mystifikation f — (e) mystification, hoax —
® mystification f.
mystik — (t) Mystik f,
Mysti-cismus m — (e) mysticism — (f)
musticité, mystique f.
myrobolan (e) & (f) m, (bot.)
myrobolan.
myrrh a — ® Myrrhe f — ©
myrrh — ® myrrhe f.
myrrhis (|) m, (bot.) spansk
kjørvel.
myrsnipe — ® Moorschnepfe
f - (e) snipe - ® barge f.
myrt — (t) Myrte(nbaum) f (m)
- @ myrtle - ® myrte f.
myrtiform (e) myrtlignende.
myse — (t) saure Molken (pl)
— @ whey — (f) petit-lait m.
myself © (jeg) selv; mig.
mystagogue © & (f) m,
myste-riefortolker.
mystère (î) m, mystery ©
hemmelighed(sfuldhed);
mysterie-(skuespil). sacrés (saints) m.s
® messeoffer.
mystérieux®, mysteriös (t),
mysterious © mysteriøs, mystisk,
hemmelighedsfuld, gaadefuld.
mystérisme (f) m,
hemmelighedskræmmeri.
mystic ©, mystique (f)
mystisk, dunkel, hemmelighedsfuld =
mystical © sb mysUker; (^ ogs.
f, mystik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
