Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjort ... - Ordbøgerne: M - mystiker ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mægling—mær
155
Hjortehals—Hjorth
156
Kronhjorten (cevviis elaphus).
art, og
Indiens,Bag-indiens og
Sunda-øernes bjergslioge
er fulde af store
h.-arter, som i visse
henseender afviger
fra den europæiske
h. Blandt disse
kan nævnes den
himalajiske
bara-sin ga, den alm.
indiske sa m bur,
den spettede a k s i
s-h., samt ru s a-h.
paa Malakka og i de
malajiske ølande.
Mange østlige
h.-arter er plettede
med hvidt cl. lyst
paa mørk hund,
saaledes svine-h.,
den filippinske
h., ligeledes s i k
a-h. paa Formosa og
i Japan. Disse to
sidste arter har
den
eiendommelig-hed, at de er
plettede om sommeren
og ensfarvede om vinteren. En eiendommelig gruppe af h.
er daadyrene (cervus dama), hvoraf der findes en
europæisk art, som er udbredt dels vild, dels i dyrehaver eller
forvildet i mange lande. Den findes i England,
Mellem-Europa, Middelhavslandene og dele af Forasien.
Oprindelig er den vistnok indført fra østlige Middelhavslande.
En anden og større art lever i Persien. Den uhyre
uddøde irske kjæmpe-h. (megaceros euryceros), hvis krop
har havt elgens størrelse, og hvis skovlformede gevir,
som findes i torvmyrerne, kan maale 2—3 m. mellem
begge horns spidser, ansees nu for at have været en
kjæmpemæssig daadyrart. Med undtagelse af elg, ren
og wapiti er de amer, h.-arter temmelig forskjellige fra
de tidligere nævnte. Hornene mangler gjerne
pande-spire, og dyrene har i modsætning til de fleste andre
h. en temmelig lang hale. Der findes et stort antal
arter, blandt hvilke kan nævnes den v i r g i n s k e h.,
mul-h., den sort halede h. I Sydamerika findes
sump-h., pampas-h., guemalerne i Andes, samt
endelig spy d-h., hvis takker er enkle spydformede. H.
besidder for manges vedkommende en stor
tilpasningsevne, og arter, der overføres til fjerne dele af verden,
kan i sine nye opholdssteder trives udmerket. Saaledes
er nu den indiske aksis og svine-h. indført saavel i
England som Frankrige. Den japanske hvidplettede h.
er ogsaa nu et meget alm. parkdyr i England og
Frankrige. Sambur-h. skal trives godt paa Ny Seeland. Den
engelske h., som ogsaa er blevet indført der, vokser
meget hurtigere og bliver meget større og kraftigere end
i hjemlandet. Den eneste h.-art, som er blevet tæmmet
og holdt som husdyr af mennesket, er renen. (Jfr.
artiklerne under de enkelte arters navne.)
Hjortehals, en halsform hos hesten, karakteristisk
ved at halsens nederste linje er nedadbuet (konveks),
øverste linje ligesaa (konkav); formen bliver især tydelig,
naar hesten holder hovedet høit («reiser» halsen sterkt).
Findes hyppigst hos de mere primitive, orientalske
hesteslag og giver som regel hesten et mindre tiUalende udseende.
Hjorterod (libanotis montana), skjermblomstret, haaret
plante med dobbelt finnede blade og tætstraalede,
hvælvede, hvide blomsterskjerme. I Norge er den næsten
udelukkende bundet til silurbergarterne omkring
Kristiania, hvor den er temmelig alm.
Hjortesvin (babimssa), en svineslegt, der kun
omfatter én art (b. alfiuus). Denne er næsten nøgen,
brunlig og udmerker sig især ved store, krumme og frit
fremstaaende hjørnetænder. Af disse gjennembryder de
i overmunden siddende overlæben, vokser i en bue
bagud og derpaa ofte atter fremefter; undertiden kan
de vokse ind i og gjennembryde kraniet. Den findes
paa øen Buru (Molukkerne) samt paa Celebes.
Hjortetakolje fremstilles ved tør destillation af
organiske stoffe som ben, horn, brusk o. s. v. (tidligere af
hjortetakker); tjæreagtig, ubehagelig lugt. Anvendes for at
beskytte dyr mod insekter, som middel mod rotter o. s. v.
Hjortetaksalt, se Ammoniumkarbonat.
Hjortetaktræet, se Anacardiaceæ.
Hjortetrøffel, se El ap homy ce s.
Hjortetrøst, d. navn for eiipatorium cannabinum (s. d.).
Hjortetunge, miltbregne (scolopendrium vulgare),
en bregne med udelte, helrandcde blade, paa hvis
underside de stregformede sporehobe sidder i to længderækker.
H. er vildtvoksende i Norge, men meget sjelden og er
kun fundet paa to steder. Den dyrkes som prydplante
i flere varieteter.
Hjorth, Anton David Svendsen (1830—91), n.
militær og politiker. Officer 1850, oberstløitnant og chef
for Norske jægerkorps 1868. Reiste 1862-64 og 1872 i
forskjellige lande for at studere militærspørsmaal. 1875
fik han uden sine overordnedes tilladelse en kopistpost
i statsrevisionen. Da han erklærede ikke at ville følge
det ham stillede valg mellem at frasige sig stillingen i
statsrevisionen eller træde tilbage fra den militære
stilling, blev han 31 juli 1875 uden lovmaal og dom
meddelt afsked fra krigstjenesten. Sagen fik en vidtstrakt
politisk rækkevidde; den indbragtes for det følgende aars
storting, der bevilgede ham Vs af hans gage i pension.
1877—88 var han statsrevisor, 1886—89 medlem af
styrelsen for Norges statsbaner. 1883-88 sad han paa
stortinget (militærkomitéen) som første repræsentant for
Smaa-lenene (venstre). H. skrev bl. a. brochurerne «Den norske
armees omorganisation», I—II (1877—78), og «Folket i
vaaben» (1879) og udarbeidede sammen med J. Sverdrup
det som st. dok. nr. 1 for 1879 trykte «Forslag til
om-organisation af den norske hær», der i det væsentlige
blev vedtaget af stortinget efter kommissionsbehandling
1880—81 og 1884—87.
Hjorth, Emma Alette, f. Lippestad (1858—), n.
lærerinde for aandssvage, 1890 gift med eftern. arkitekt
I. O. H. 1879 lærerinde ved den af broderen drevne
Torshaug offentlige skole for aandssvage. Reiste 1884
med stipendium i Amerika, senere flere studiebesøg i
andre lande. Aabnede høsten 1898 Fru H.s pleie- og
lergeschåft n — (e) broker’s
business — (f) courtage m.
mægling — (t) Vermiltelung f
— @ mediation, intercession — ®
médiation; entremise; intervention;
conciliation f.
mægtig — ® mächtig — @
mighty, powerful, potent ; (være
noget m.) be master of, have the
full command of — (g) puissant;
(stor) grand; (udstrakt) vaste ; (være
noget m.) être maître de (qc);
posséder (une langue).
mæhæ — ® Jabruder m;
Nachtmütze f - (e) minny ;
doughface; yay-nay - ® niais, nigaud
m.
mækre — ® meckern — @
bleat - ® crier.
mækregauk — ® Heerschnepfe
f — (e) (common) snipe - ®
bécassine f.
mæle — ® stimme. Rede,
Sprache f; (uden m.) sprachlos —
(e) speech ; voice - ® voix,
parole f.
mængde - ® Menge f - @
multitude, number(s); (i m.) in
plenty, in abundance; (den store
m.) the million, the vulgar, the
mob, the masses - ® foule (f),
(grand) nombre m, quantité f’,
beaucoup m; (m.en, den store m.)
ogs. la multitude; (hovedmassen)
la plupart, la plus grande partie;
(i m.) ogs. en abondance, à foison.
mær — ® Mähre, Stute f;
(tøite) Vettel, Metze f — @ mare;
(tøite) jade — (f) jument m ; (tøite)
carogne f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
