Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjort ... - Ordbøgerne: M - mystiker ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
Hjort—Hjorte
154
mystiker—mæglerforretning
Hjort, Johan (1869—), n. zoolog og fiskerikyndig.
Student 1887, hvorefter han et par aar studerede medicin,
senere zoologi, 1892 konservator ved det zootomiske
museum, 1893 stipendiat ved saltvandsfiskerierne og s. a.
dr. philos, i München. Som fiskerimand har han bragt
studiet af havfiskerierne over i hydrografisk-biologisk
retning med sterk betoning af de praktisk videnskabelige
og økonomiske opgaver, og har paa dette omraade lagt
et frugtbart initiativ for dagen. Ved hans friske energi
blev først det zoologiske laboratorium i 1892 betydelig
udvidet; da han 1897 blev bestyrer af den biologiske
station i Drøbak, blev denne straks et centralpunkt for
fiskeriundersøgelsen i Kristianiafjorden, og endnu sterkere
kom denne drivende kraft til udfoldelse, da han 1900
blev medlem af fiskeristyret og leder af de
praktiskvidenskabelige undersøgelser vedkommende Norges
salt-vandsfiskerier udført ombord paa «Michael Sars». Siden
1 sep. 1906 er han fiskeridirektør. H. har ogsaa taget
betydelig del i den paa international foranstaltning drevne
havforskning og er medlem for Norge af det
internationale havforskningsraad. Under dettes møde i Kbh. aug.
1909 fremlagde han
planen til helt nye,
omfattende undersøgelser
angaaende sildens
naturhistorie og
sildefiskerierne; disse undersøgelser
blev det overdraget ham
at foretage under
samarbeide med skotske og
danske fagmænd. Blandt
H.s mange
videnskabelige arbeider er følgende
af særlig betydning:
« Hydrographic-biological
studies of the Norwegian
fisheries» (i
Videnskabs-selskabets skrifter 1896),
« Report on Norwegian
fishery and marine
investigations» (bd. I, Kra.
1900, bd. II, Bergen 1909),
«Fiskeri og hvalfangst i
det nordlige Norge» (Bergen 1902), «Norsk havfiske:
Norges fiskerier», I (Bergen 1905), «Rapport et
procès-verbaux du conseil permanent international pour
l’exploration de la mer» (bd. X, Kbh. 1909) og «Oversigt over
norsk fiskeri- og havforskning i aarene 1900 — 08» (Bergen
1909), hvori resultaterne af de i denne periode udførte
hydrografisk biologiske undersøgelser i kritisk sigtet form
fremlægges. Desuden har H. offentliggjort en række
økonomisk-sociale og politiske betragtninger: «Samarbeide,
økonomisk og nationalt» (Bergen 1902) og oftere givet
bidrag til diskussioner i dagspressen.
Hjort, Johan Storm Aubert (1835—1905), n.
læge, brigadelæge H.s son. Deltog som frivillig læge i
den dansk-lyske krig i 1864. Blev efter konkurrance
med Jacob Heiberg i 1873 ansat som professor i
øien-sygdomme og akiurgi samt overlæge ved Rigshospitalets
kirurgiske afdeling B i Kra. Var en usedvanlig afholdt
lærer og nobel personlighed og har dels som kirurg,
Johan Hjort.
dels og væsentlig som øienlæge udfoldet en meget
udstrakt forfattervirksomhed. Han var paa flere felter en
foregangsmand. Dette gjælder saaledes den kirurgiske
behandling af forsnævringer af spiserøret, men fremfor
alt den af H. opfundne geniale «aabne saarbehandling»
af øienoperationer (1897). Denne bestaar i at undgaa
alle forbindingssager, som berører øienlaagene, og har
vundet stor udbredelse.
Hjort, Peder (1793—1871), d. forfatter; lektor i
tysk ved akademiet i Sorø til dettes nedlæggelse 1849.
I striden mellem Baggesen og Oehlenschläger deltog han
paa den sidstnævntes side med «Tolv paragrafer» mod
Baggesen samt med en artikelrække om Baggesens
syngespil «Trylleharpen». Han beskyldte bl. a. Baggesen for
plagiat og blev i den anledning idømt en bod af 200 rdl.
Saavel under denne som i hans mange senere litterære,
filosofiske og politiske feider lagde han for dagen
betydelige kundskaber og megen slagfærdighed, men ogsaa
en bidskhed, der skaffede ham mange fiender. Hans
«Kritiske bidrag til nyere dansk tænkemaades og dannelses
historie» (1852—67) rummer mange værdifulde
kulturhistoriske bidrag. Det samme gjælder «Udvalg af breve
fra mænd og kvinder», der paa grund af sine
indiskretioner ved sin fremkomst vakte megen forargelse. [Litt. :
«P. H. Mindeord fra nærstaaende» (1893).]
Hjorte (cervidæ), familie tilhørende de partaaede
pattedyrs orden. Familiens vigtigste merke er. at de har takker,
d. v. s. større eller mindre forgrenede horn, dannet af
bensubstans. Takkerne forekommer som regel kun hos
handyret. De fældes og fornyes aarlig, og deres
forgreninger øges i antal, eftersom dyret ældes. Enkelte arter,
som er uden takker, har til gjengjæld hjørnetænderne
omdannede til lange hugtænder. De tygger drøv. H.s
størrelse varierer meget. De mindste er ikke større end
en kanin, de største er som elgen i størrelse. De er
med undtagelse af Australien, hvortil de forøvrigt er
indført, oprindelig udbredt i alle verdensdele. I Afrika
forekommer de ikke søndenfor Sahara. Men i de fleste
trakter i den gamle og nye verden, selv helt ud i de
fjerne asiatiske ølande er de udbredt. Der findes ca.
100 kjendte arter. H. føder som regel kun én unge.
I mange tilfælde er ungens haarklædning og farve meget
afvigende fra de voksnes. Saaledes er kalvene af mange
h.-arter i den første tid efter fødselen iført en
eiendommelig spettet eller stribet haarklædning. H. har i sine
mange arter tilpasset sig til de mest forskjellige
omgivelser. Renen (rangifer tarandus) er karakteristisk for
den nordlige halvkugles store aabne høifjeldstrakter, hvor
den lever snart over, snart i og i nærheden af skoggrænsen.
De myrlændte skøge i det nordlige Europa, Asien og
Amerika huser elgen (alces machlis). Det vekslende
græs- og skogland har sine typiske mindre h.-arter,
hvoraf raadyret (capreolus caprea) kan nævnes for Europas
og Nord-Asiens vedkommende. Bjergfulde skogtrakter
er kronhjortens (cervus elaphus) hjem i Europa, og
næsten alle steder i verden findes der under lignende
omgivelser arter, som ligner krondyret. Nordamerikas
bjerg-skoge huser saaledes den store wapiti. I Kaukasus og
nærmeste omgivelser lever m aralen, der meget ligner
kronhjorten, men er meget større. Indigjennem Asien
findes ogsaa store wapitier, som minder om den amer.
mystiker — (t) Mystiker m —
(e) mystic — (f) mystique m.
mystisk — ® mystisch, geheim,
unerklärlich — © mystic(al) - ®
mystique.
myte — ® Mythe f — © myth
— ® mythe m.
mytisk - ® mythisch,
mythen-haft — © mythic(al) — ®
fabuleux; mythique.
mytolog — (t) Mytholog m ~
© mythographer, mythologist - ®
mythographe, mythologue m (f).
mytologi — ® Mythologie f —
© mythology — ® mythologie f.
mytologisk — ® mythologisch
- © mythological ® mythologique.
mytteri — ® Meuterei f — ©
muUny — ® mutinerie f; (gjøre
m.) se mutiner.
mytteristifter — ® Meuterer
m - © mutineer; ringleader of a
mutiny — ® mutin, séditieux m.
myure ® : pouls m. aftagende
puls.
mæcen — ® Mäcen(as) m —
© patron — ® Mécène m.
mægle — (t) vermitteln;
(Frieden) stiften - © mediate, negotiate
— ® servir de médiateur;
intervenir; amener (un arrangement);
négocier (la paix); (m. imellem)
concilier.
mægler - ® (Ver)Mittler m;
(handel) Makler m — (e) mediator,
intercessor; (handel) broker - ®
médiateur, conciliateur,
intermédiaire; (handel) courtier m.
mæglerforretning - ® Mak-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
