Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hoffmann ... - Ordbøgerne: N - Nachachtung ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
Hoffmann—Hofgaard
174
Nachachtung—nachdrücklich
ud af virksomhed, da det sidstnævnte land 1806
okkuperedes af franskmændene. I de følgende aar førte han
en omflakkende tilværelse; napoleonskrigenes rædsler
gjorde sterkt indtryk paa ham og befrugtede hans
fantasi. Til en begyndelse fremkaldte disse indtryk en
række geniale karikaturer af de franske. Forøvrigt
levede han i denne tid som musiklærer, orkesterdirigent
og teaterarkitekt og kom først i fast stilling igjen, da
han 1816 udnævntes til medlem af kammerretten i
Berlin. Sin forfattervirksomhed begyndte han med
«Phantasiestücke in Callots Manier» (4 bd., 1814), og
senere fulgte «Elixire des Teufels» (1816; hans
betydeligste verk; overs, til svensk 1904), «Nachtstücke» (4 bd.,
1817), novellesamlingen «Seraphionsbrüder» (4 bd., 1819
—21, 5 opl. 1825), «Klein Zaches» (1819),
«Lebensansichten des Katers Murr» (2 bd., 1821—22; overs, af
Hazeland, Kra. 1870) o. fl. I sine fantastiske
fortællinger, til hvilke han oftest hentede inspirationen under
sine hyppige besøg paa Berlins vinstuer, sammenblandede
han med megen virkning det skrækindjagende og det
burleske, de mest besynderlige og de hverdagsligste
motiver, og gjennem sin aldrig hvilende selvbetragtning er
han blevet det romantiske dobbeltgjængeris mest typiske
forfatter. Et udvalg af hans fortællinger, «Fantastiske
noveller», udkom 1897 i overs, ved Joh.s Magnussen.
[Litt.: G. Brandes, «Romantiken i Tyskland».]
Hoffmann, Friedrich (1660—1742), t. læge. 1693
prof. i medicin i Halle. Hørte til det 18 aarh.s store
systematikere. Søgt læge og lærer. Bekjendt for sine
far-makol. undersøgelser (H.s-draaber). Stor litt, virksomhed.
Hoffmann, Friedrich Eduard (1818—1900), t.
industridrivende, særlig kjendt som opfinder af en
«ringovn » til brænding af teglsten, kalk o. 1., hvortil han havde
idéen allerede 1840, men først i 1857 opfandt en
brugbar konstruktion. Ovnen dannes af en række kammere
sammenstillet til en ring, og hvori brændingen foretages
i en rækkefølge. F^orbrændingsluften tilledes, saa den
ben3ttes til at afkjøle de brændte varer, medens den
selv opvarmes, og forbrændingsgaserne ledes fra kammer
til kammer, saa de gradvis opvarmer materialet, før den
egentlige brænding foregaar. 1865 stiftede H. Verein f.
Fabrikation v. Ziegeln, Kalk u. Zement og udgav
foreningens organ «Töpfer u. Ziegler Zeitung».
Hoffmann, Hans (1848—1909), t. digter. Hans
fortællinger, der minder lidt om Gottfried Keller, maa baade
fra formens og indholdets side betragtes som noget af
det værdifuldeste i den nyere t^^ske novellelitteratur.
Debuterede 1881 med en række skildringer fra Italien,
«Unter blauem Himmel». Af hans hist. fortællinger kan
nævnes «Der Hexenprediger» (1883) og af hans moderne,
til hvilke han ofte henter stoffet fra sit hjemsted Pommern,
«Von Frühling zu Frühling» (1889), «Geschichten aus
Hinterpommern» (1891) og «Irrende Mutterliebe» (1900).
En digtsamling «Vom Lebenswege» udkom 1892. H., der
opr. var gymnasielærer, beklæder siden 1902 stillingen
som generalsekretær ved Schillerstiftelsen i Weimar.
Hoffmann, Heinrich (1809—94), t. forfatter, levede
som læge i Frankfurt a. M. H. off’entliggjorde 1842 en
samling «Gedichte», men har især vundet sig et navn
som forfatter for ungdommen. Mest bekjendt er hans
barnebog «Der Struwwelpeter» (1847, 248 opl. 1902).
Hoffmann, Joseph (1831—1904), østerr. maler, har
paa grundlag af indgaaende naturstudier malet en række
landskaber i den «heroiske» stil. Fra hans ophold i Rom
omkr. 1860, da han slog igjennem, skriver sig en
samling udmerkede billeder fra byens ruiner. I Wien har
han senere udført adskillige store, dekorative opgaver.
Hoffmann, Ludwig Ernst Emil (1852—), t.
arkitekt. Uddannet ved Bauakademiet og den tekn. høiskole
i Berlin. Seirede sammen med den norske arkitekt
Dyb-wad i konkurrancen om rigsretsbygningen i Leipzig, der
som en prægtig monumentalbygning er opført efter H.s
planer. Senere ansattes han som Stadtbaurath i Berlin
og har i denne stilling indlagt sig stor fortjeneste ved
planlæggelsen af en række smagfulde og i rig afveksling
udførte kommunale byg verk. Udgav 1903 «Neubauten
der Stadt Berlin».
Hoffmann, Ludwig Friedrich Wilhelm (1806
—73), preus. prest; død som overhofprest i Berlin.
Han besad i høi grad Fredrik Vilhelm IV’s tillid, og
øvede en afgjørende kirkelig indflj^delse i Preussen. I
kirkelig henseende tilhørte han det positive unionsparti
og arbeidede navnlig for en synodalforfatning for kirken.
Han har udgivet flere skrifter vedrørende missionen,
samt flere prækensamlinger.
Hoffmannsdraaber (aether spiriiuosus, liquor
ano-dgnus) (jfr. Hoffmann, F.), en blanding af æter og
spiritus af sp. v. 0.80—0.810. 20—30 draaber mod
besvimelse, kvalme etc. Da den indeholdte æter let
antændes, bør tællingen af draaberne ikke ske i nærheden
af en aaben flamme.
Hoffmann’s eventyr («Contes d’Hofïmann»), opera
af Offenbach.
Hoffmann’s ringovn, se Hoffmann, F. E.
Hoffmeister, Heinz (1851—94), t. billedhugger,
deltog i krigen med Frankrige og begyndte sin virksomhed
med en del mindre arbeider fra denne. Senere har han
udført militære buster og statuer for Zeughaus i Berlin.
Hoffmeyer, Niels Henrik Gor du lus (1836—84),
d. meteorolog. Blev 1872 stifter af det danske
meteorologiske institut, hvis bestyrer han var fra 1872—84.
H. har udgivet meteorologiske verker af stor betydning:
6 aars «synoptiske veirkart» og «Étude sur les tempêtes
de l’Atlantique septentrional et projet d’un service
télégraphique international rélatif à cet océan» (1880).
Hoffory, Johan PeterJulius (1855—97), d.
sprogforsker, var fra 1878 bosat i Tyskland og blev 1883
docent og 1887 professor i nordisk filologi og alm. fonetik
ved universitetet i Berlin. 1889 rammedes han af en
sygdom, der gjorde ham uskikket til aandeligt arbeide,
og fra 1893 til sin død levede han paa en sindssygeanstalt.
Udgav «Oldnordiske konsonantstudier» (1883) og
«Eddastudien» I (1889). For udbredelsen af nordisk litteratur
i Tyskland var han meget virksom, og navnlig har han
indlagt sig fortjenester ved at gjøre det tyske publikum
fortrolig med Ibsens digtning. I Eilert Løvborg («Hedda
Gabler») har Ibsen skildret hans aandfulde og vindende
personlighed.
Hoff-Rosencrone, se Rosendal.
Hofgaard, Elias Peter Hansen (1856—1906), n.
døvelærer, blev udeksamineret fra Asker seminar i
1876 og ansattes i 1877 ved skolen for døve børn paa
Nachachtung ® f, regel (til
efterlevelse).
nachäiFen ® efterabe,
nachamen ® efterligne,
nacharten ® siegte paa.
Nachbar(in) (t) m (f),
nabo-(erske), gjenbo(erske).
nachbarlich ® nabo .
Nachbarschaft (t) f, nabolag.
nachbessern ® gaa (noget)
efter, efterse.
Nachbesserung (D f, eftersyn,
nachbeten ® bede efter, med ;
eftersnakke, efterplapre.
Nachbild(ung) ® n (f), kopi.
nachbleiben ® blive tilbage,
sidde igjen.
Nachbleibsel ® n, levning,
rest.
Nachblüte (t)f, efterblomstring.
nachdatieren (g) postdatere,
nachdem ® siden, bagefter;
efterat; da, eftersom, efterdi,
saa-som. je n. (alt) efter som.
nachdenken ® tænke efter;
tænke sig om.
Nachdenken ® n. eftertanke,
betænkning.
nachdenklich (t) eftertænk-
som, tankefuld; som kræver
efter-tanke, alvorlig.
nachderhand(t) bagefter,
efter-paa.
Nachdruck @ m, eftertryk;
fynd.
nachdrucken ® optrykke;
eftertrykke.
nachdrücklich ®
eftertrykkelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
