Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hoffmann ... - Ordbøgerne: N - Nachachtung ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
Nacheifer(ung)—nachgeraten
Hofgaard—Hofmannsthal
176
Schafteløkkeii ved Kristiania. Efter en studiereise i
udlandet 1881 overtog han i 1882 bestyrelsen af den
nyoprettede døveskole paa Hamar. Her fik han særlig
anledning til at lægge for dagen sin dygtighed i at
undervise saadanne døve, som foruden af døvheden led af
andre dels aandelige dels legemlige mangler. Mest
opsigt gjorde det, da han paa en udmerket maade løste
den helt nye opgave at oplære den døve og blinde
Ragnhild Kaata (s. d.) i talesproget.
Hofgaard, Hans Jacob (1817—94), n. landmand;
uddannet som forretningsmand, men overtog 1850 sin
faders gaard Sjaastad i Lier. Denne store gaard blev
i H.s tid udvidet, saa den blev amtets største samlede
jordeiendom. H. var en overmaade driftig og energisk
mand; han anlagde paa sin gaard Lier’s første meieri,
ligesom han var en af de første i landet, der i større
udstrækning anvendte drænering. Den kjendte Sjaastad
trævarefabrik blev anlagt af H. 1876. Særlig omhu
viede han sin store have og den dertil kn3^ttede
planteskole. Medlem af herredsstyret omtrent uafbrudt 1853—
77. Stortingsrepræsentant 1862—66 (konservativ).
Deltog i 1880-aarenes politiske kampe med en række
brochurer.
Hofgaard, Simon Wright (1843—1908), n.
skolemand. Allerede som student knyttedes han til Aars og
Voss’ skole, blev senere inspektør ved samme og fra 1880
medbestyrer. H. var særlig interesseret for norsk sprog
og litteratur; hans norske grammatiker har faaet en
overordentlig udbredelse. Sammen med svogeren J. Aars
arbeidede han paa en reform af rigsmaalets retskrivning
i norsk retning. Hans sidste arbeide var en «Norsk
litteraturhistorie til skolebrug», som har vundet megen
udbredelse.
Hofgastein, se Gastein.
Hofgeismar, by i Preussen, regjeringsdistrikt Kassel,
Hessen-Nassau, ved Esse; 8474 indb. (1905). H. har 3
evang. og 1 kat. kirke, realskole, trykkerier og kem. fabriker.
Hofman, de. 1. Hans de H. (1713—93), d. historiker,
død som amtmand for Kolding amt. Da han ved sin
svoger E. Pontoppidans død maatte udgive 4—6 del af
dennes «^Danske atlas» (1768—74), lagde han betydelig
viden for dagen; han fortsatte broderen Tychos
fundatssamling i 11 bd. (1755—80), et udmerket verk med rige
noter, og udgav et adelsleksikon. — 2. Tycho H. (1714
—54), foreg.s broder, død som høiesteretsassessor,
dyrkede historie og genealogi. Hans hovedverk, «Portraits
historiques des hommes illustres de Dannemare» (6 bd.,
1746), udkom senere i en langt paalideligere udgave paa
dansk: «Historiske efterretninger om danske adelsmænd»
(3 bd., 1777—79). H. begyndte den af broderen fuldendte
fundatssamling.
Hofman (Bang), Niels (1776—1855), d. botaniker
og landøkonom, besidder af stamhuset Hofmansgave i
Nordfyn. Indførte paa sit gods adskillige nye
kulturplanter og forsøgte nye landbrugsmetoder, som han havde
lært paa sine reiser. Som videnskabsmand syslede han
særlig med algerne; leverede en del bidrag til «Flora
danica» og skrev adskillige artikler om naturhistoriske
emner. Flere senere bekjendte botanikere har hos H.
(B.) faaet interessen for videnskaben vakt og desuden
midler til at dyrke den.
Hofmann, August Wilhelm von (1818—92),
fremragende t. kemiker; elev af Liebig, fra 1865 prof. i Berlin.
Grundlagde 1868 Deutsche chemische Gesellschaft i
Berlin, hvis bygning bærer navnet «H.-haus». H. udførte
en række betydningsfulde organisk-kemiske undersøgelser,
især over aminer og tjærefarvestoffe; han er berømt
som en fremragende eksperimentator, foredragsholder og
taler, hvorom især hans «Introduction to modern
chemistry» (1865) og «Zur Erinnerung an vorangegangene
Freunde» (udg. samlet 1889) vidner. H.s talrige vidensk.
arbeider er offentliggjort som tidsskriftafhandlinger, især
i «Berichte der deutschen chemischen Gesellschaft».
Hofmann, Heinrich (1824—), t. maler, besøgte
akademiet i Düsseldorf og malte historiske billeder i dettes
manér. Efter at have mødt Cornelius i Rom
beskjæf-tiger han sig udelukkende med religiøse billeder og har
paa dette omraade frembragt en række store, vel
gjennem-tænkte, men ikke særlig originale arbeider, som
imidlertid har indbragt ham megen popularitet.
Hofmann, Johann Christian Conrad von (1810
—77), t. teolog; fra 1838 til sin død med en kortvarig
afbrydelse universitetslærer i Erlangen. Han var en af
T^^sklands genialeste teologer i 19 aarh., stifter af den
saakaldte «Erlangerskole». Af hans skrifter kan nævnes:
«Weissagung und Erfüllung» (2 bd., 1841—44), «Der
Schriftbeweis» (3 bd., 1852—56, 2 opl. 1857 -60), «Die
heilige Schrift des neuen Testaments» (8 bd., 1862—78).
Hofmann, Ludwig von (1861—), t. maier, begyndte
sin virksomhed i tilknytning til onkelen, H. H.s kunst,
men slog efter et ophold i Paris radikalt om og blev en
af forkjæmperne for impressionismen. I de senere aar
har han forfulgt retningen stadig videre mod dristige
farveeksperimenter.
Hofmann, Melchior (d. 1543(4)), gjendøber, optraadte
i Livland (1523) og senere i Sverige (1526) som
forkjæm-per for Luthers lære. Hans mystik og sværmeriske
forventninger om den yderste dag bevirkede snart, at han
sluttede sig til gjendøberne. 1527 maatte han forlade
Sverige, virkede derefter i Holsten, Holland og Tyskland
for gjendøberiet, som væsentlig ved ham slog rod i
Nord Tyskland («melchioriterne). Sine sidste leveaar
tilbragte han i fængsel i Strassburg.
Hofmannsthal, Hugo von (1874—), t. digter, f. i
Wien. Han sluttede sig ved sin fremtræden til den lille
kreds af kunstnere og forfattere, der gjennem tidsskriftet
«Blätter für die Kunst» belijæmpede naturalismen og
søgte at bane vei for en sjælfuldere og mere formskjøn
digtning, og han staar nu som en af den tyske
nyromantiks mest fremtrædende mænd. Han debuterede 1892
med «Gestern», et enaktsdrama, der som alle hans senere
skuespil er skrevet i bunden form. S. a. udkom «Der
Tod des Tizian», og senere fulgte «Der Tor und der
Tod», «Theater in Versen» (3 skuespil, 1899) og «Kleine
Dramen» (3 stykker, 2 opl. 1906). Stor lykke paa scenen
gjorde hans gjendigtning af Sofokles’ «Elektra» (1903).
Hans seneste arbeider er bearbeidelserne af et drama af
den engelske renaissancedigter Th. Otways «Das gerettete
Venedig» (1905) og af Sofokles’ «Ødipus» (s. a.). Hans
«Gesammelte Gedichte» udkom 1907, og s. a. begyndte
han at udgive sine «Prosaische Schriften», en samling
æstetiske studier og betragtninger beregnet til 4 bd.
Nacheifer(ung) ® m (f),
kappelyst, efterlignelse.
Nacheiferer ® m, medbeiler,
ivrig efterfølger.
nacheifern ® kappes med,
søge at naa, efterligne.
nacheinander (t) efter
hinanden, hverandre.
Nachen (D m, baad.
nacherzählen (t) fortælle noget
igjen; fortælle, sige (noget slemt)
om en.
nachexerzieren® have
straffe-eksercis.
Nachfeier (t) f, andendagsfest.
Nachfolge ® f, efterfølgelse;
efterligning.
nachfolgen ® følge bagefter;
efterkomme, holde sig
efterrettelig-
Nachfolger ® m, efterfølger;
eftermand.
nachforschen ® efterforske.
Nachfrage ® f, efter-,
forespørsel.
nachfragen ® forespørge,
eim. n. bryde sig om.
nachfüllen ® paafylde
nachgeben (t) give etter, vige;
falde (pris).
Nachgeben (t; n, eftergivenhed,
føielighed.
nachgehen (t) gaa for sagte
(om et ur); gaa efter, følge; varer
tage, passe.
nachgehends ® siden(efter),
bagefter.
nachgerade (^ efterhaanden,
lidt efter lidt.
nachgeraten ® siegte en paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
