Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hofmann's fiolet ... - Ordbøgerne: N - Nachgeschmack ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
Hofmann’s fiolet—Hogarth
Hofmann’s fiolet, se Tj ærefarvestoffe.
Hofmarskalk, se Hof.
Hofmeister, w il h el m (1824—77), t. botaniker; blev
1863 professor i botanik i Heidelberg og forflyttedes i
1872 til Tübingen. Hans undersøgelser angik særlig
planternes befrugtnings- og udviklingsforhold. Sammen
med de Bary og Sachs udgav han «Handbuch der
physiologischen Botanik», hvoraf han liar skrevet det
første bind: «Die Lehre von der Pflanzenzelle» og
«Allgemeine Morphologie der Gewächse» (1867—68).
Hofmeyr, Jan Hendrik (1845—1909), sydafrik.
politiker af boll, siegt. Bladudgiver i Capetown; 1879
medlem af parlamentet, hvor han snart blev afrikandernes
fører; selv kun minister en kort tid (1881) var han i
ca. 20 aar koloniens ledende mand. Han krævede fuld
ligeberettigelse for englændere og hollændere og stod
længe i godt forhold til Cecil Rhodes. 1899 ventede
man sig meget af den smidige politikers sendelse til
Krüger; det lykkedes ham dog ikke at hindre krigen,
hvad der noget svækkede hans indflydelse.
Hofnagel, Peter (1721—efter 1776), n.
industridrivende. Studerede først jus. i Kbh., slog sig derefter
ned i sin fødeby Fredrikshald, hvor han en tid var sin
broder behjælpelig med at bestyre postmesterembedet
og kjøbte 1753 gaarden Herrebø i Id. Her forsøgte han
sig som landbrugsreformator i stor stil, og her
grundlagde han 1758 Herrebøe fajancefabrik (s. d.), men maatte
sælge baade den og gaarden allerede 1762. Ved hjælp
af en liden kgl. bevilgning søgte han uden held at faa
et lignende anlæg igang i Drammen og drog derpaa til
Kbh, hvor han 1765—70 drev en fajancefabrik paa
Østerbro. Senere dukker han op som
bergverksspeku-lant paa Skienskanten. Hans dødsaar er ubekjendt. H.
var en for merkantilismens tid typisk projektmager, der
i sine talrige foretagender kun kavde lidet held med sig.
[Litt.: H. Grosch, «Herrebøe-fayencer» (1901), H. K.
Steffens, «Herrebøe fayencefabrik og dens grundlægger» (1904),
«Tidsskrift for kunstindustri» (Kbh. 1896).]
Hofnar var en ved middelalderens fyrstehoffer ansat
clown, som ved muntre indfald op kaade streger tjente til
forlystelse, men ved en dristig ytringsfrihed ofte fik stor
personlig indflydelse. Professionelle narre var helt fra
oldtiden vel kjendt, men middelalderen udformede h.s
embedsstilling; ogsaa verdslige som geistlige stormænd
holdt da ofte narre. Først henimod 19 aarh. forsvandt
de sidste rester af h.-institutionen. H. var hyppig en
dverg; hans dragt var altid afstikkende, gjerne rigelig
besat med bjelder, med hanekam eller æselører paa
luen, i haanden et narrescepter.
Hof- Og stadsretten i Kbh., oprettet 1771, var opr.
underinstans i alle retssager inden byen; men i 1845
udskiltes straffesager, som henlagdes under kriminal- og
politiretten, og derhos er der oprettet en særlig sjø- og
handelsret. Paa den anden side blev retten i 1845, under
navn af landsoverhofretten samt h.- og s., appelinstans
for underretterne inden østifterne. Dens domme
appelleres til høiesteret.
Hofret er i Sverige og i Finland betegnelse for den
melleminstans, som i det væsentlige svarer til vore
overretter (s. d.), dog saa, at h. ogsaa dømmer i
straffesager og i Finland i visse sager ogsaa dømmer i første
178
Nachgeschmack—Nachlassenschaft
instans. Af h. findes i Sverige tre, Svea, Göta og
Skånes, og i Finland ligeledes tre, i Åbo, Viborg og Vasa.
H. bestaar af en præsident med de fornødne h.s-raader
og assessorer (samt underordnet personale).
Hofsfossen, vandfald (26 m.) i Aadalselven, straks
n. f. Hønefoss, Norderhov herred. Ved vandfaldet, der
opgives at repræsentere 4488 eff. hk., er der flere store
brug, hvoriblandt kan nævnes Follum træsliberi. Hofs
krudtverk, Hofsfoss træsliberi, Hofs brug m. fl. 1
nærheden tætbebyggede arbeiderkvarterer med ialt 606 indb.
Hoftebetændelse (coxitis), en sygdom i hofteleddet
oftest hos børn og i regelen kronisk forløbende samt af
tuberkuløs natur. De første symptomer er halten og
smerter, som hyppig lokaliseres til knæet, hvorfor
hoftelidelser ikke sjelden oversees i begyndelsen. Overladt
til sig selv giver den tuberkuløse h. anledning til
destruktioner i hofteleddet med paafølgende stillingsforandring
og stivhed i leddet, saa at gangen bliver umulig.
Behandlingen er bandagering eller operation (hofteresektion).
H. kan ogsaa ligesom andre ledlidelser være af almindelig,
betændelsesagtig natur med akut forløb.
Hoftegigt, se Ischias.
Hoften er partiet om hofteleddet; dette bestaar
af en skaalformig fordybning (h o f t e s k a a 1 e n) paa
forsiden af bækkenbenet, i hvilken den øverste runde ende
af laarbenet («laarbenshovedet») passer ind og er fæstet
ved sterke baand. Hofteleddet er ikke sjelden sædet for
en oftest tuberkuløs betændelse. (Jfr. Hoftebetændelse.)
Hofteren (tildels skrevet Hufteren\ 49.37 km.^ stor,
smaaknauset og træbar ø i den vestlige del af
Bjørnefjorden, s. f. Bergen. Øen, der ved dybt indgaaende,
krogede bugter og poller med indenforliggende vande
flere steder er sterkt opdelt i mindre partier forbundet
ved smale, lave eid, hører med en del (35.32 km.^) til
Austevold og med en del (14.05 km.^) til Fitjar herred,
Søndre Bergenhus smt. Ialt bor der paa øen 1088
mennesker i 189 huse.
Hofteskaal, se Hoften.
Hofweyl (ved Bern, Schweiz), se Fellen ber g, P. E.
Hogarth [hogap], W i 11 i a m (1697—1764), eng. maler;
gik først i guldsmedlære og besøgte derefter
tegneakademiet under Thornhill, indtil han rømte med dennes
datter og giftede sig med hende. Han ernærede sig nu
væsentlig som illustrator (bl. a. af «Don Quixote»), men
malte ogsaa portræter og altertavler. Af portræterne
rager hans «Shrimpgirb i nationalgalleriet i London høit
ved sin blændende, skissemæssige udførelse; hans religiøse
billeder har derimod ikke længere særlig værdi. Sin
berømmelse og sin indflydelse paa samtiden skylder H.
de mange satiriske billeder, hvori han skarpt angriber
tidens brøst. De har ofte en moraliserende tendens, som
ikke er ubetinget til kunstens gavn; de er saaledes ofte
forsynet med lange, nu forældede forklaringer; de er ogsaa
gjennemgaaende fulde af overdrivelser, men de eier ikke
destomindre en lidenskab, som fremdeles gjør sin virkning.
For eng. karikatur og samfundssatire har de været
banebrydende. Nationalgalleriet i London eier i seks
olje-billeder hans mest berømte serie: «Egteskab paa moden»
(se illustr. næste side). En anden skildrer i otte billeder
«En vellystnings liv». Disse serier har han ogsaa udgivet
i kobberstik, ligesom han i denne kunstart har behandlet
Nachgeschmack ® m,
eftersmag.
nachgiebig ® eftergivende.
Nachgiebigkeit (t) f,
eftergivenhed.
nachgrübeln (t) gruble.
Nachhall (t) m, efterklang,
gjenlyd.
nachhaltig ® vedholdende,
varig.
iiachhandeln (t) efterkomme,
nachhangen, -hängen (t)
hengive sig til.
nachher © siden(efter\
(bag)-efter; saa.
Nachherbst ® m, efterhøst,
nachherlg ® senere.
Nachhilfeunterricht (t) m,
leksegjennemgaaelse
nachholen ® indhente.
nachhorchen ® lytte.
Nachhut ® f, bagtrop; bag-,
eftertrav.
nachklingen (t) klinge igjen,
gjenlyde, give gjenlyd.
nachkommen ® komme
bagefter; (kunne) følge med;
efterkomme.
Nachkommen,
Nachkömmling (t) m, efterkommer.
Nachkommenschaft ® f,
afkom, efterkommere.
Nach kost ® f, dessert.
Nachlass ® m,
efterladenskaber; (døds)bo; afslag, rabat.
nachlassen ® efterlade sig;
eftergive; slaa af (paa); holde op;
Nachlassenschaft (^ f,
efterladenskaber.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
