Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holmsen ... - Ordbøgerne: N - nasaliser ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
Holst
208
nasilonnement—nathue
til universitetets og Bygdø kongsgaards historie. Hans
efterladte papirer beror (i forseglet stand indtil 1940)
i Rigsarkivet.
Holst, Clara (1868—), n. filolog; den første kvinde,
som ved Kra. universitet tog sproglig-historisk
lærereksamen (1896) og doktorgraden (1903). Den sidste
op-naaede hun ved sin afhandling: «Studier over
middelnedertyske laaneord i dansk i det 14 og 15 aarh.» (Kra.
1903). Senere har hun bl. a. virket nogen tid som
universitetslærer i Amerika (statsuniversitetet i Kansas).
Holst, Elling Bolt (1849—), n. matematiker, cand.
real. 1874, 1876 stipendiat og siden 1894 docent i
matematik ved universitetet; fik i 1878 guldmedaljen for en
afhandling «Om Poncelets betydning for geometrien» og
vandt i 1882 doktorgraden med «E^t par syntetiske
metoder især til brug ved studiet af metriske egenskaber».
Hans senere matematiske produktion omfatter
væsentlig lærebøger (deriblandt «Differential- og
integralregningens elementer») og biografier af norske matematikere,
Lie, Guldberg. Bjerknes og Abel (i anledning af
Abeljubilæet 1902, varmt og fængslende skrevet). H har som
lærer i sjelden grad forstaaet at vække sine elevers
interesse for matematiken; han oprettede i 1886 det
Matematiske seminar, som har havt stor betydning for en
række yngre matematikeres udvikling. Som
barnebogs-forfatter (særlig ved «Norsk billedbog for barn» (1888—90)
og en «Abc») har han forstaaet at anslaa en egte barnlig
og samtidig norsk sprogtone. Har under merket E. H.
forfattet en mængde stemningsfulde og morsomme
leilig-hedsdigte (enkelte til egne melodier). H. var i otte aar
(fra 1897) formand i Nationalgalleriets direktion.
Holst, Fredrik (1791—1871), n. læge, den første
dr. med. ved Kra. universitet (1817), i 1818 stadsfysikus
og fra 1824—65 professor i farmakologi, toksikologi og
h3’giene sammesteds. Var en af stifterne af det
Medicinske selskab i Kra. (1833). Ved siden af at udfolde
en overmaade rig forfattervirksomhed paa de forskjelligste
andre felter af sine fag har han særlig gjort sig fortjent
ved det grundlæggende arbeide, han har udført paa
medicinalvæsenets omraade. Saaledes har de
undersøgelser, han i 1820-aarene udførte om de sindssyges
vilkaar i Norge, et felt, som dengang laa helt brak,
grundlagt de bestræbelser, som efterhaanden, væsentlig
ved dr. Majors arbeide, førte til den fremragende norske
sindssygelov af 1843. Han har ogsaa en væsentlig andel
i den første norske farmakopø (1855) og i det første
forslag til en sundhedslov (1847), hvoraf et afsnit vedtoges
som loven om karantænevæsenet af 1848. Endelig har
hans arbeide i 1820- og 1830-aarene været grundlæggende
for de reformer, som efterhaanden indførtes i det norske
fængselsvæsen, og som bl. a. bestod i opførelsen af
Bods-fængslet i Kra.
Holst, Hans Peter (1811 — 93), d. digter. Efter at
have skrevet adskilligt uden at vække større
opmerk-somhed kom hans navn paa alles læber, da han 1849
udgav «Den lille hornblæser». Hverken i sine
skuespil, sine noveller eller sine digte viser H. sig som en
original eller dybtgaaende digter.
Holst, Hermann Eduard von (1841- 190r, t.-amer.
historiker, f. i Livland; reiste 1867, efter at have skrevet
en piece om russiske forhold, til Amerika, hvor han var
korrespondent. 1872 blev han professor i Strassburg,
1874 i Freiburg. 1892 modtog han en kaldelse til
universitetet i Chicago, hvorfra han 1900 vendte tilbage til
Freiburg. Han skrev «Verfassung und Demokratie der
vereinigten Staaten» (4 bd., 1873—91), en værdifuld
fremstilling af staternes forfatningshistorie; desuden flere
andre historiske verker.
Holst, Johan Throne (1868—), n. industridrivende
og politiker. Overtog 1892 ledelsen af aktieselskabet
Freia chokoladefabrik, som han har oparbeidet til et af
de største foretagender i sit slags i de skandinaviske
lande. Viste tidlig interesse for det offentlige liv og
indvalgtes 1904 i Kra. kommunestyre, af hvis
repræsentantskab han fremdeles (1909) er et meget virksomt medlem,
navnlig i komitéer og ved behandlingen af finansielle
spørsmaal. Med betydelig saglig indsigt behandler han
oftere saadanne ogsaa i pressen. H. er medlem af
Statsøkonomisk forenings bestyrelse og af Handelsstandens
femtimandsudvalg. Valgtes 1909 af de forenede
konservative og frisindede partier til stortingsrepræsentant for
Hammersborg kreds i Kra.
Holst, Lars Kristian (1848—), n. politiker og
redaktør. Gand. jur. 1871, 1872 medudgiver af O. J, Fjørtofts
«Fram», 1873—83 medredaktør i «Bergens tidende»,
1883—1 juli 1898 chefredaktør for «Dagbladet», som han
fratraadte efter udnævnelse til justitssekretær i Kra.
byret; har dog ogsaa senere leilighedsvis skrevet i bladet.
Har fra yngre dage af været maalmand og stod i
venskabsforhold til Vinje og andre af maalsagens tidligere
for-kjæmpere. Som politiker udpræget venstre med stor
indflydelse inden partiet. Kyndig teatermand og
smagfuld litteraturkritiker. Har en aarrække været formand
i Journalisternes pensionsforening.
Holst, Paul Christian (1776—1863), n. statsmand,
f. paa Røken prestegaard; tog lat.-jur. embedseksamen
1798, ansat i rentekammeret 1800, blev slotsfoged paa
Akershus og foged i Aker og Folio 1806, medlem af
overkriminalretten 1814; deltog i mødet paa Eidsvold
verk 16 feb. s. a. ; repræsenterede Akershus amt paa det
første overordentlige storting og blev udnævnt til
statssekretær. Fra 1817 ledede han med stor dygtighed
forhandlingerne med Danmark om opgjøret af den tidligere
fælles statsgjæld og afsluttede, efterat Karl Johans
underhandlinger med Lord Castlereagh havde afgjort sagen,
opgjørsakten af 1820 samt konventionen af 1822. 1 feb.
1821 blev det overdraget H. at forhandle med den eng.
agent F. G. Denowan om Bodøsagen (s. d.). H., som i
1822 var indtraadt i statsraadet, bestyrede
justitsdepartementet 1825—37 og kirkedepartementet 1837—48; levede
derefter i Kra. som privatmand, sysselsat med at skrive
sine erindringer; disse blev udg. 1876 af Hist. forening.
Holst, Peter Fredrik (1861—), n. læge. I 1895 dr.
med., s. a. konstitueret som overlæge ved den ene af
Rigshospitalets medicinske afdelinger, i 1897 konstitueret
som docent og i 1902 udnævnt til professor i indre
medicin. Har vundet stor anseelse som en fremragende og
klar lærer. Har bidraget til at grundlægge det
bakteriologiske studium af de saakaldte kjødforgiftninger
(doktorafhandling). Har tillige bl. a. foretaget en række
studier over nyresygdomme og er især blevet bekjendt
ved sine udstrakte undersøgelser af hjertets lidelser.
nasilonnement (f) m, snøviing.
nasilonner (f) snakke i næsen,
snøvle.
nasitort ® m, havekarse,
nass (t) vaad.
Nass ® n, væde, vædske.
Nässe ® f, fugtighed,
nasse (f) f, teine,
nässen ® gjøre vaad, væde,
bløde.
nasskalt (t) klam.
nastiness (e) afskylighed,
ekkel-hed.
nasty © afskvlig, ekkel;
uanstændig; (dagligtale) grætten.
nat - ® Nacht f - @ night;
(i n., som var) last night; (som
kommer) to-night ~ ® nuit f.
natal (e) & ® fødsels-, føde- ; (f)
ogs. fædre , hjem-; hjemlig.
natant (ê) (bot.) svømmende,
natarbeide - (t) Nachtarbeit f
- © night-work - ® travail (m)
de nuit; veilles f pl.
natation (^ f, svømning,
natatoire natatory ©
svømme-.
natbord - (t) Nacht-,
Toilettentisch m - © toilet table, dressing
table - ® table de nuit.
natch © korsrvg (paa hornkva-g).
natdragt - ® Nachtkleid,
-ge-wand n — © night-dress - ®
toilette (f) de nuit; déshabillé m.
natfiol - ® Nachtviole f
(hes-peris matronalis) - (e) night
smelling rocket - ® julienne f.
nathue - ® Nachtmütze f
-©night-cap; (fig.) dough-face, muff
— (f) bonnet (m) de nuit ; ganache f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
