Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holst ... - Ordbøgerne: N - natif ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
Holst—Holstein
210
natif-natklokke
Holst, Peter Theodor (1843—1908), n. militær og
politiker. Officer 1863, repræsenterede som radikal
venstremand Nordre Trondhjems amt paa stortinget
1886—91. Medlem af første Steenske regjering 6 mars
1891—2 mai 1893, hvorefter oberstløitnant i kavaleriet,
1899 generalmajor. 1895—97 atter stortingsmand og
gjenvalgt fra 1898—1900, men medlem af det andet
Steenske ministerium 17 feb. 1898—6 nov. 1900,
hvorefter udnævnt til amtmand i Kristians amt. Med aarene
mere moderat. H. var en praktisk anlagt mand og har
fortjenester af kommunikationsvæsen og landbrug.
Holst, Poul (1789—1840), n. embedsmand og politiker,
f. i Drammen, cand. jur. 1811; var ansat i det danske
kancelli, men vendte i 1814 hjem til Norge, hvor han
s. a. blev justitssekretær i høiesteret. 1819—29 var han
ekspeditionssekretær i kirkedepartementet og fra 1831
assessor i høiesteret. Fra 1818 var han stortingsarkivar ;
repræsenterede Kra. paa stortingene 1833—39, hvor han
fungerede som præsident i odelstinget. H. vandt stor
anseelse i sin samtid paa grund af sin dygtighed og sit
retsind.
Holstebro, d. kjøbstad i Ringkjøbing amt, Jylland, ved
Storaa, som deler H. i «Nørreland» og «Sønderland»,
forbundet ved Storbro. Anlæg og plantager rundt om i
den før saa nøgne egn, der mod syd er et gammelt
hedeland, mod nord frugtbarere; 5968 indb. (1906).
Holstein, Franz von (1826—78), t. komponist, elev
af Hauptmann, opr. officer, har til egne tekster skrevet
flere operaer («Der Haideschacht» o. a.), ouverturer,
sange, kor, kammermusik, i det hele ca. 50 verker.
Ogsaa talentfuld tegner.
Holstein, Friedrich August Karl Ferdinand
Julius von (1837—1909), t. diplomat og
udenrigspolitiker. Var først jurist, men gik over til diplomatiet
og blev 1860 attaché ved Preussens gesandtskab i
Petersburg under Bismarck, til hvem han nært sluttede sig.
1870—71 var han Bismarcks høire haand i de diplomatiske
anliggender, der knyttede sig til fredsslutningen efter den
fransk-tyske krig. 1876—1906 var H. ansat i det tyske
udenrigsministerium, først som konsulent i internationale
spørsmaal senere som direktør for dets politiske afdeling,
og øvede her i beskeden tilbagetrukkenhed en overordentlig
indflydelse saavel i Bismarcks tid som under
rigskanslerne Gaprivi, Hohenlohe og Biilow. At han blev staaende
efter Bismarcks fald, indbragte ham et uforsonligt had
fra dennes partigjængere. H. antages at være den, der
havde planlagt keiser Wilhelms reise til Tanger 1905 og
den dermed indledede paagaaende politik ligeoverfor
Frankrige i Marokko-affæren. Da denne politik
mislykkedes, trak han sig, dog ikke godvillig, tilbage i april
1906. H. stod bag de angreb, Harden (s. d.) okt. 1906
rettede mod fyrst Philipp zu Eulenburg og
«hofkamarillaen». I 30 aar var H. udenrigsministeriets almægtige
mand, idet han i virkeligheden havde alle dettes traade
i sin haand.
Holstein, Johan Ludvig, lensgreve af Ledreborg
(1694—1763), d. statsmand. Blev 1721 hofmarskalk hos
Kristian VI, hvis yndest han vandt, og efter hvis
tronbestigelse han 1730 blev stiftamtmand i Kbh., 1734
deputeret for finanserne og 1735 præses i
missionskolle-giet, endelig 1735 oversekretær i danske kancelli og med-
lem af konseilet. Skjønt tysk født nærede H. levende
interesse for dansk sprog og aandsliv; som præses i
general-kirkeinspektionskollegiet, forstander for
Herlufsholm og patron for universitetet indlagde han sig stor
fortjeneste.
Holstein, Johan Ludvig Carl Christian Tido,
lensgreve til Ledreborg (1839—), d. politiker.
Statsvidenskablig embedseksamen 1866 og gik kort efter over til
katolicismen, 1872—90 folketingsmand, opr. som
konservativ, men fra 1874 af som uafhængig liberal, men naaede
aldrig fast position inden nogen bestemt gruppe; 1875 gik
han ind i det forenede venstre, var 1877—90 ordfører i
finansudvalget. Glimrende taler og debattant. Overtog
1895 grevskabet Ledreborg. Afslog at indtræde i
regjeringen ved systemskiftet 1901 og ligeledes 1908. Da det
i aug. 1909 viste sig umulig at opnaa enighed mellem
N. Neergaard og J. G Ghristensen angaaende forsvarssagen,
lod han sig bevæge til at danne regjering, nærmest med
støtte i det Neergaard’ske venstre, spillede en
fremtrædende rolle ved vedtagelsen af militærlovene og
overtog 18 okt. selv forsvarsministeriet, men indgav allerede
23 s. m. sin dimission som følge af et mistillidsvotum
dagen iforveien.
Holstein, Ludvig Ditlef (1864—), d. digter; udgav
1895 en samling «Digte», der indtager en meget
fremtrædende plads i nyere dansk lyrik. H. er i besiddelse
af en høit udviklet formel evne, og hans stemnin’ger
svinger mellem angstfuld uro og en stilfærdig, inderlig
livsglæde. Hans anden bog, det af Maeterlinck
paavirkede lyriske kjærlighedsdrama «Tove», udkom 1898.
[Litt.: G. E. Jensen, «Vore dages digtere» (Kbh. 1898).]
Holstein (Holsten), 1474—1864 hertugdømme, forenet
med Danmark, nu en del af den preussiske provins
Schleswig-H., ligger mellem Østersjøen og Nordsjøen,
Eider, Elben og Trave; 8453 km.^ med 1 mill, indb.;
bestaar af landskaberne Stormarn, H., Wagrien og
Ditmarsken; midten af landet danner en stor slette; v. f.
den fede marskegne, i øst bakket og skogrigt land. H.s
tidligere hovedstad var Glückstad. — Historie. H.
beboedes af frieser (i Ditmarsken), slaver (vagrer) mod
øst og sachser mod nord og vest. Efter Karl den stores
erobring af sachsernes land 804 befolkedes dette med
slaviske obotriter fra Mecklenburg. Fra 1110 regjeredes
H. af grever, først under den sachsiske hertugs, senere
under det Tyske riges lenshøihed. 1203 erobrede
Valdemar Seier hele H., men grev Adolf IV gjenvandt landet
1225—27. Senere deltes H. mellem fem linjer, som dog
uddøde paa to nær (H.-Rendsburg og H.-Schauenburg) i
det 14 aarh. Af greverne i Rendsburg vandt Gerhard
den store (d. 1340) store dele af Danmark, men hans
rige faldt sammen ved hans død. Sønnen Jens Henrik
tog 1386 Sønderjylland (Slesvig) som len af Danmark,
og hans sønnesønner gjorde sig faktisk uafhængige her
under en langvarig krig mod Erik af Pommern. Da
Rendsburglinjen var uddød 1459, valgte den holstenske
og slesvigske adel Kristian I af Danmark til herre, og
samtidig fastsloges begge landes fremtidige udelelighed.
1484 ophøiedes H. til hertugdømme, og 1490 deltes det
(og Slesvig) i den segebergske og gottorpske del mod
be-,stemmelsen af 1460. Men 1523 forenedes atter hele H.
med Danmark under Fredrik I. Fra 1544 indtraadte
natif (D, native © indfødt;
medfødt, naturlig; hjemmehørende;
(f) ogs. gedigen; Ce) ogs. (min.) ren,
naturlig, n. country @
fædreland. n. forest urskog, n.
speech modersmaal.
nation - ® Nation f - © &
® nation f.
national - (t) national,
volkstümlich — ©&(?) national.
nationaldragt — (t)
Nationaltracht f - © national dress - ®
costume (m) national.
nationalforsamling — ®
Nationalversammlung f - © national
assembly, (imperial) parliament —
® assemblée (f) nationale.
nationalisere — (t)
nationalisieren, naturalisieren - ©
nationalize - (î) nationaliser.
nationaliste ® nationalistisk;
m, nationalist.
nationalitet ~ (t) Nationalität
f - © nationality - ©
nationalité f.
nationalsang se
fædrelandssang.
nationaløkonom se
statsøko-nom.
Nationalwirtschaft ® f,
national-, statsøkonomi.
nativité (f) f, nativity ©
Kristi fødsel; (astrol.) horoskop.
natkappe — ® xNachthaube,
-kappe f - © night-cap - (?)
bonnet (m) de nuit.
natklokke - ® Nachtklingel f
- © night bell - ® sonnette (f)
de nuit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
