Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Houssaye ... - Ordbøgerne: N - nettoyeur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263
neulich—neutralisation
saalen (dragtgruberne, se fig.). H.-kapselens nederste
rand træder frit frem over saalen og benævnes h.-randen
eller bæreranden, det parti, hvortil skoen ved beslaget
lægges. H.-kapselens ydre masse, hovedmassen, bestaar
af sammensmeltede horntraade (haar), nedvokset fra den
hudfold langs h.s øverste rand, som benævnes kronen,
medens det indre bløde, lysere lag deraf paa h.s
underflade fremtræder som den hvide linje eller sømlinjen,
det parti, hvori skoens søm placeres. Det slid, som h.
undergaar nedentil, erstattes væsentlig ved nedskydning,
vekst fra den ovenfor nævnte krone, hvorved h.s normale
høide bibeholdes. Et sviemerke, som anbringes udvendig
paa h. f. eks., vil saaledes lidt efter lidt vandre nedover
for tilslut at forsvinde. En fuldstændig fornyelse af h.
tager ca. 9 mdr. Under bevægelse foregaar i h. visse
formforandringer, der er nødvendige for blodcirkulationen
og for h.s normale udvilding. H.s form og størrelse er
noget forskjellig paa for- og baglemmerne. H. angribes
ikke sjelden af sygdom, hvilket i de langt fleste tilfælde
nok maa tilskrives feilagtigt eller daarligt h.-beslag (s. d.)
eller daarlig h.-pleie. Særlig er de heste udsat for h.-lidelser,
som anvendes til arbeide paa byernes stenbrolagte gader
(se ogsaa Hornkløft, Hovkræft og Klo).
Hov (Hove), flere steder forekommende navn paa
gaarde, kirker og kirkesogn over det hele land.
Eksempelvis nævnes H. sogn med jernbanestation af samme
navn i Søndre Land paa østsiden af Randsfjorden ; Hove
gamle stenkirke i Vik i Sogn; gaardene H. med Storhove
(landbrugsskole for Kristians amt) straks nordvest for
Lillehammer o. s. v. Navnet skriver sig fra de gamle
hedenske offersteder.
Hov, d. fiskerleie og badested, Aarhus amt, Jylland.
Havnen er 3 m. dyb.
Hovarer kaldes den største og mægtigste af de tre
indfødte hovedstammer paa Madagaskar. Opr. var de
indvandret fra Asien, neppe
i meget gammel tid, dog
i hvert fald aarhundreder
før europæernes ankomst.
De er vistnok af malaiisk
race; herpaa tyder saavel
sproget som ydre
kjende-tegn. De bebor det indre
(Imerina) og den nordlige
del, og de havde i det
18—19 aarh. undertvunget
store dele af øens øvrige
befolkning. De var sterkt
klassedelt, med en paa
mands- og kvindesiden
arvelig, despotisk kongemagt.
Tøilesløshed og vildskab var
fremherskende
karaktertræk. Slaver, der oftest holdtes haardt kuet, forrettede
alt arbeide, navnlig akerdyrkningen.
Hovbeslag anvendes for at beskytte hoven mod for
sterkt slid. Som beskyttelsesmiddel anvendes nu overalt,
hvor beslag overhovedet bruges, hesteskoen. Denne
bestaar af et efter hovens form krummet jernstykke,
som fæstes til hovranden ved hjælp af særegne søm.
Hesteskoens øverste mod hoven vendende flade er plan.
Hov—Hovdyr
264
den nederste forsynet med en fure, ridsningen, hvori
der findes 8—10 sømhuller. I regelen er skoens ender
ombøiet til de saakaldte haker, som i forbindelse med
brodderne (et par med særlig store, meiselformede
hoveder forsynede søm) tjener til at sikre fodfæstet i
glat føre om vinteren. I vort land er der i alm. fortil
paa undersiden af skoen paasveiset et saakaldt «greb»,
som svarer til hakerne bagtil. Skjærpningen af skoene
til vinterbrug foregaar hos os ofte ved isveisning af et tyndt
stykke staal i haker og greb og tilspidsning («hvæsning»)
af disse. Da beslaget kun ophæver det naturlige slid
af hornet, men ikke dettes vekst, er det nødvendigt af
og til at foretage en beskjæring af den beslaaede hov.
Hovde, Hovden, hyppig forekommende navn paa
høitliggende gaarde og mindre høider over det hele land
(Østerdalen, Gudbrandsdalen, Sætersdalen, Romsdalen,
Hardanger o. s. v.).
Hovdefoss, vandfald i Gudbrandsdalslaagen, straks
s. f. Tretten, Øier herred; opgives for tiden at
repræsentere 800 eff. hk.
Hovden, Anders (I860—), n. digter og prest, f. paa
Søndmør. Fremtraadte 1893 med en fortælling, «Laak
lagnad», men har især vundet sig et navn som lyriker. Hans
første digtsamling var «Sundmøringen» (1894), og senere
er udkommet «Sviv» (1895), «Heimhug» (1896),
«Tung-alda» (hans bet^^deligste lyriske verk, 1897), «Ein
bautastein» (1903), «Salme og song» (1905), «Folk og fant»
(1906), «Stormfugl» (s.a.)’, «Solhov» (1907), «Sverreluren»
Ù909) og «Utpaa djupi og andre dikt» (1909) samt de
fortællende digtninge «Bonden» (1900) og «Fiskaren»
(1904). H. er en betydelig folkelig lyriker, og høiest er
han naaet i skildringen af Vestlandets natur og folkeliv.
I de senere aar har hans produktion faaet et sterkt
agitatorisk præg og slutter sig nøie til hans virksomhed
som journalist og folketaler i demokratisk og national
retning. Han har endvidere udgivet fortællingen «Odd»
(1896) og novellesamlingerne «Hardhausar» (1898), «Gate
og grend» (1905) og «Liv og lagnad» (1908). H., der
siden 1902 er resid. kap. i Krødsherred, har ogsaa
offentliggjort en samling prækener, «Heim og hamn» (2 bd., 1898
—1902). Et lidk folkeskrift om Per Sivle udkom 1905.
Hovden, 14.82 km.^ stor bjergrig og skogbar ø, n. f.
Florø, ved det søndre indløb til Nordfjord, Kinn herred,
Søndre Bergenhus amt. Langs kysten bor der 186
mennesker i 30 huse. Paa nordvestspidsen ligger
Kvan-hovden kystfyr (s. d.).
Hovden, fiskevær i Bø herred, Vesteraalen. Havnen,
som tidligere var meget udsat, er nu beskyttet ved
betydelige moloanlæg. Fra H. drives baade skreifiske,
havfiske og seifiske, ligesom storsildfisket i tidligere aar
har slaaet godt til. Under vinterfisket 1906 opfiskedes
176 000 stkr. skrei af 250 fiskere.
Hovdyr (ungulata). Tidligere systematikere forstod
ved h. en egen orden af pattedyrene, definerbar som:
planteædende pattedyr med hove og med brede,
knudrede eller foldede kindtænder. H. inddeles i klovdyr
og egte h. Klovdyrene har to tær og inddeles i to
grupper. 1. Drøvtyggere: okser, antiloper, gjeter,
faar, allesammen karakteriseret ved, at de har
skede-formede horn, samt hjortene, der karakteriseres ved
takker. Kameler, der ogsaa er drøvtyggere, har parrede
neulich (t) (for)nylig, forleden.
Neuling (t) m, begynder,
uerfaren.
neumes ® m pl, noder,
neumodisch ® nymodens,
moderne,
neun ® ni.
neunte ® niende.
Neuntöter (t) m, tornirisk,
-skade.
neunzehn (g niUen.
neunzig ® niti.
neural @ som hører til
nervesystemet; nerve-.
neurasteni — ® Neurasthenie
f - @ neurasthenia - ®
neurasthénie f.
neurasthénique ® m, neu-
rasteniker.
neurology © nervelære.
neuropter © netvinget, insekt,
neurosis © nevrose,
nervesmerter.
neurotic © nerve-; som virker
paa nerverne; neurotisk;
nerve-styrkende middel.
Neusilber ® n, nysølv,
neusprachlich der n.e
Unterricht undervisninger 1 i
moderne sprog.
neuter neutre ® neutral;
intetkjøns-, neutriims ; intransitiv;
(bot.) kjønsløs; @ & ® m,
intet-kjøn, neutrum. les n.s (f) de
neutrale magter.
neutral © neutral; ligegyldig,
neutralement (f) intransitivt,
neutralisation (f) f, neutra«
lization ©neutralisering; (f) ogs.
neutralitetserklæring.
Hova-pige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
