Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hove ... - Ordbøgerne: N - neutraliser ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
265
Hove—Hovedskalle
266
neutraliser- newness
tær. 2. Ikke drøvtyggende klovdyr, hvorunder
hører svinene og flodhestene. De eg te h. har én, tre
eller fem tær og tygger ikke drøv. Til disse regnes
klippegrævlingerne, hestene, tapirerne, næshornene og
elefanterne. Nyere systematikere opstiller ikke
længere h. som nogen orden, men klassificerer disse dyr i
flere ordener.
Hove kirke i Vik i Sogn, bare 1 km. fra
Hopperstad stavkirke, er en romansk klæberstensbygning, som
af folkesagnet urigtig sættes i forbindelse med et hedensk
hov. Kirken blev 1880 indkjøbt af arkitekt P. Blix, som
lod den undergaa en gjennemgribende restauration og
fornyede store dele af bygverket samt udst^^rede den i
middelaldersk stil. Blix er begravet i kirken.
Hove, se Ring om solen og maanen.
Hoved (caput, cephalus), den forreste del af dyrenes
legeme, hvor denne tydelig skiller sig fra den øvrige del
og er særlig udrustet med sanseorganer samt indeholder
den vigtigste del af centralnervesystemet (hjernen); her
har tillige mundaabningen sin plads. Hos de fleste
lavere dyr kan man ikke tale om noget egentligt h.
(Se ogsaa Hovedskalle.)
Hovedbanen, se Norsk hoved jernbane.
Hovedbog, se Bogholderi.
Hovedforhandling kaldes i norske straffesager den
behandling af sagen, som finder sted for den ret, som
skal dømme i sagen, og tjener som grundlag for dommen
(i mods. til forberedende forhandling ved forhørsret o. 1.).
Bortseet fra enkelte undtagelser er h. offentlig og
mundtlig samt saavidt muligt uafbrudt. Om nærmere regler
for h. se navnlig straffeproceslovens kap. 25 og 26.
Hovedjagt, se Dajaker.
Hovedkvarter, undertiden ogsaa det store h.,
benyttes under feltforhold 1. som betegnelse for arméens
øverstkommanderende og hans stab m. v. og 2. om disses
midlertidige opholdssted. Vel saa ofte siges dog ogsaa
overkommandoen. Til h. svarer ved en division
division skvarteret, ved en brigade brigadekvarteret.
Hovednøkkel. Flere laase med forskjelligformede
sikringslister, som har tilsvarende udsnit i de tilhørende
nøkler, kan aabnes af en h., hvis skjær er saaledes
udfilet, at det passerer de forskjellige sikringslister og dog
kan bevæge fallen.
Hovedpine er oftest et symptom paa blodfattigdom eller
nervøsitet. Optræder tillige ikke sjelden under sygdomme
i fordøielsesorganerne eller nyrerne, ligesom den ofte
forekommer ved febersygdomme. Særlig intens er h.
under forskjellige hjernelidelser, f. eks. tuberkuløs
hjernebetændelse (s. d.), Aarsagerne til den saakaldte «migræne»
(halvsidig h.) er endnu lidet opklaret.
Hovedrod, primrod, kaldes plantens første rod;
den er opstaaet af kimroden og danner en direkte
fortsættelse af denne. Hos de tofrøbladede og de
nøgen-frøede udvikler h. sig kraftig og faar mange grene; naar
den, som hos gulerod, hyrdetaske o. m. a., er meget
kraftigere end sine grene, kaldes den pælerod. De
enfrøbladede har gjerne en tynd og svag h., som ogsaa ofte
dør tidlig; den erstattes dog hos disse planter af
bi-rødder (s. d.).
Hovedskalle kaldes den forreste del af akseskelettet
hos hvirveldyrene (mangler kun hos lancetfiskene, s. d.).
specielt den kapsel, som omgiver hjernen samt syns-,
høre- og lugteredskaberne. Hos lavere hvirveldyr
adskiller man en hjerneskalle (cranium), som omslutter
hjernen og de nævnte sanseorganer, fra vi seer
al-skelettet (s. d.), som begrænser munden og støtter
gjellebuerne. Hos landhvirveldyr og mennesker adskiller
-f 7. G ^
Hovedskalle (brusket) med den forreste del af hvirvelsøilen hos
en hai (niustelus vulgaris). H (øverst) hørekapsel; o hul for
synsnerven; N næsekapsel; Pg ganebrusken; Md underkjævebrusken ; Hm. H
(nederst) tungebensbrusken; 4-8 gjellebuerne ; r ribben.
man (efter tilendebragt udvikling) hjerneskallen^
som omslutter hjernen og høreorganerne, fra
ansigts-skelettet, som begrænser mund- og næsehulerne.
For den egentlige hjerneskalle skjelner man mellem
tre udviklingsstadier: 1. Det hudede
Primordialkranium, som
bestaar af bindevæv og
danner kraniets
første anlæg i
fosterlivet. 2. Det
bruskede Primordialkranium, som
udgjør den blivende
hjerneskalle hos
sela-chier og mange
gano-ider og i rester
bevares hos de fleste
benfiske og padder.
3. Det benede
kranium, som under
de høiere hvirveldyrs
udvikling
fuldstændig fortrænger
bruskkraniet. Efter
ud-viklingsmaaden adskiller man i
kraniet to slags ben:
primært ben,
dannet ved
forbening i det tidligere
bruskkranium, og
sekundært ben (belægben, dækben), opstaaet ved
forbening i huden og mundslimhindens bindevæv (se
Hvirveldyr samt Fisk, placoidskjæl). Menneskets h.
er sammensat af følgende ben: 1. Hjernekassen: et
baghovedben, to tindingeben, to isseben, et pandeben, et
kileben og et silben; 2. ansigtsskelettet : to overkjæveben,
to aagben, to ganeben, to næseben, et plogskjærben, to
taareben, to muslingben samt underkjæven. Læren om
neutraliser (f) neutralize (e)
ophæve, gjøre uskadelig,
neutralisere ; (?) erklære (for) neutral; mætte.
neutralité (?), neutrality (^
neutralitet; @ ogs. ligegyldighed,
neuvaine (f) f, ni dages andagt,
neuvième ® niende; m,
niendedel; f, niende klasse; (mus.) none.
neuvièmement ® for det
niende.
névé (D m, (sne)bræ, (sne)fonn.
never aldrig. I n.! jeg har
aldrig hørt magen !
nevertheless (ê) ikke desto
mindre.
neveu (g m, broder-, søstersøn ;
névralgie (g) f, nervesmerter,
névrite (f) f, nervebetændelse,
névritique ® nervestyrkende.
névropathe (g) m, nervepatient,
névropathie (f) f, nervelidelse,
névroptère ® m, (zool.)
netvinget.
névrose (?) f, (med.)
nervesygdom.
névrotomie (?) f,
nerveopera-tion.
nevø — ® Neffe, Neveu m —
(e) nephew — (^ neveu m.
new (e) ny.
new-comer (^ nyankommen,
newel (e) midtstolpe, søile (i
trap).
new-fangled © (fig.) nylaget,
fersk.
newly @ nylig,
new-model (§ omforme,
omdanne.
newness (e) nyhed.
Hovedskalle af et foster af et beltedyr
(fatusia hybrida) under bendannelsen.
Det hudede Primordialkranium (h) er
skraveret, det bruskede er prikket. 1.
Belægben : na næseben (foran næsebrusken
med næseaabning ; la taareben ; fr pandeben ;
pa isseben; im mellemkjæveben (smelter hos
inennesket sammen med overkjæven) ; mx
overkjæveben; ju aagben; sq tindingbenets
skjældel; de underkjæveben. 2. Brnsk og
primære ben: os, o baghovedben; pe
klippebenet (smelter senere sammen med
tindingbenets skjældel (sq) ; a ambolt; n hammer;
mk Meckels brusk (rest af underkjævebrusken);
st stigbøile; h tungebensbuen ; kb rest af
gjellebuerne ; ty tindingbenets trommehuledel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
