Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huë ... - Ordbøgerne: N - nippet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
281
Huë—Hugenotter
282
nippet—nisten
natur, den er saaledes ringe hos vandplanter og
overhovedet planter, som lever i fugtige omgivelser, medens de
planter, som hører hjemme paa tørre steder, har en
langt tykkere cuticula. Paa grund af den rigelige cellesaft
opfattes epidermis i bladene gjerne ogsaa som vandvæv,
hvis vandindhold under tørre forhold kan komme de
assimilerende celler tilgode. Hos planter, som er særlig
udsat for tørke, kan epidermis bestaa af flere cellelag,
der fungerer som vandreservoir for bladenes øvrige
cellevæv. Blomsterplanterne mangler i alm. klorofylkorn i
epidermiscellerne, som saaledes ikke deltager i
assi-milationsarbeidet, kun i spalteaabningernes læbeceller er
der klorofylkorn. Epidermis er gjerne forsynet med
spalteaabninger (s. d.), der tjener som ventiler for
luftudvekslingen mellem plantedelens indre og den ydre
atmosfære. Ofte er epidermis beklædt med haar (s. d.).
Paa fleraarige stammedele danner der sig under
epidermis kork (s. d.).
Huë, hovedstad i Anam i Bagindien, ved elven
Truong-tien; 50 353 indb. (1900). H. er omgivet af mure og
grave og er sterkt befæstet, har et keiserligt palads med
store haver, mange pagoder, skoler, kaserner, fængsler
og et arsenal. Forretningslivet er koncentreret i
forstæderne og især i havnen Thuanan, hvor de fleste
kinesere bor. Om vinteren kan havnen ikke beseiles af
andre end smaa fartøier, da der da kun er 3.5 m. vand
over elvebarren. Jernbane fører til Tourane og Hanoi.
Huehuetenango, by i Guatemala, depart, af samme
navn, ligger 1890 m. o. h. og har 4417 indb. (1897).
Huejutla [wel^üllaj, by i Mexico, staten Hidalgo, i
nærheden af grænsen mod Vera Cruz; 2600 indb. (1900).
Huelva [wélva]. 1. Provins i det sydvestlige Spanien,
Andalusien, grænser mod nord til Badajoz, mod øst til
Sevilla og Cadiz, mod syd til Atlanterhavet og mod vest
til Portugal; 10 138 km.^ med 260 880 indb. (1900). Den
nordlige del af provinsen er opfyldt af Sierra Morenas
udløbere og naar i Sierra Aracena 1640 m.; den sydlige
del er en kystslette. Las Arenas Gordas, der kun er lidet
frugtbar. Hovedelven er Guadiana med bielven Ghanza.
Provinsen deles i seks distrikter: H., Aracena, Ayamonte,
Moguer, La Palma og Valverde de Camino. — 2.
Hovedstad i nævnte provins, ligger mellem mundingen af Odiel
og Tinto; 21 359 indb. (1900). H. har en god havn med
en jernmolo, teater, betydelig maskinfabrikation,
esparto-fletteri, fiskeri og marmorsageri. H. har rester af en
underjordisk vandledning fra romertiden. Handelen er
meget stor, og byen udfører malm fra det rige
mineraldistrikt i omegnen, desuden vin, olje og kork. 1 nærheden
ligger klosteret Santa Maria de la Rabida, hvori
Columbus 1484 fandt tilflugt.
Huer, se Sverige, historie.
Huercal-Ove’ra/^[i;e>- -], by i Spanien, prov. Almeria,
i en dal paa sydsiden af Sierra de las Estancias; 15 763
indb. (1900). H. har en smuk romansk kirke.
Huerta [wérta], Vicente Garcia de la (1734—87),
sp. digter og kritiker, overbibliotekar i Madrid. Hans
tragedie «Raquel» (1778; sujet: kong Alfons VIII og
den skjønne jødinde) indbragte ham megen ros i
samtiden. Skjønt fransk paa virket, optraadte han voldsomt
mod den franske indflydelse i spansk litteratur og lagde
an paa at gjenoplive den gamle nationale digtning; ud-
gav et udvalg af ældre teaterforfattere i 17 bd.: «Teatro
espanol» (1785). Oversatte Sofokles’ «Elektra» og
Voltaires «Zaïre». Skrev ogsaa lyriske digte.
Huerta [wérta], i Syd-Spanien byernes nærmeste,
havemæssige omgivelser.
Huesca [wéska]. 1. Provins i Spanien, landskabet
Aragonien, ved den franske grænse; 15149 km.^ med
245 107 indb. (1906). Landet er bjergfuldt, især i nord,
hvor Mont Perdu naar en høide af 3352 m. Fjeldene
er rigt skogklædt, og jorden er for en liden del dyrket.
Hovedelven er Ginca. H. er rig paa mineraler,
mineralkilder (Estadilla, Panticosa o. fl.) og saliner. — 2.
Hovedstad i provinsen, ved Isuela; 12 626 indb. (1900). H. er
omgivet af mure, har en gotisk domkirke, et gammelt
palads for kongerne af Aragonien, et presteseminar og
er sædet for en biskop. I H. fandtes 1354—1845 et
universitet, der nu er forenet med Saragossas. Byen er
gammel og kaldtes paa Augustus’ tid af romerne for Osca.
Huescar [wéskar], by i Spanien, prov. Granada, ved
sydsiden af Sierra de la Sagra, ved Guardal; 7763 indb.
(1900). H. har væverier og driver frugtavl.
Huet [hütj, Goenraad Busken (1826—86), holl.
forfatter. H. studerede teologi i Leiden og blev prest
for den hollandsk reformerte menighed i Haarlem. Men
han opgav 1862 sin prestegjerning for at leve som
forfatter og journalist. I flere aar var han bosat i Batavia
og tilsidst i Paris. Han har skrevet udmerkede
reiseskildringer, litteraturhistoriske og kunsthistoriske arbeider
(«Het land von Rubens», Amsterdam 1879, «Het land
van Rembrandt», Haarlem 1882—84). Hans roman
«Lide-wijde» (1868) er oversat til tysk o. a. sprog.
Huet [hyœ], Pierre Daniel (1630—1721), fr. geistlig
og lærd, modstander af Descartes’ filosofi, indtager en
skeptisk holdning overfor al den videnskab, som truer
den kristelige tro. Et af hans skrifter har titelen «Traité
de la faiblesse humaine». En tid levede han i Sverige
ved dronning Kristianas hof. Som lærer for den fr.
kronprins bearbeidede han klassikerudgaver «In usum
delphini». 1674 medlem af akademiet.
Hufeland, Christoph V^ilhelm (1762—1836), t.
læge. 1793 professor i Weimar. 1800 kgl. livlæge i
Berlin, direktør for det medicinsk-kirugiske kollegium
og første læge ved Charité. 1810 professor i speciel
patologi og terapi. Oprettede den første medicinske
poliklinik i Tyskland og indførte vakcinationen. Stiftede
en forening til hjælp for nødlidende læger og deres enker
(Hufelands stiftelse). Frugtbar medicinsk forfatter.
Hugbit el. hau bit, halsbrand (s. d.).
Hugenius, se Huygens.
Hugenotstil, den retning inden bygningskunsten, som
de fra Frankrige fordrevne hugenotter førte med sig til
Holland og Tyskland. Den udmerker sig ved enkelhed
og klarhed. Eksempler herpaa har man i den lutherske
kirke i Amsterdam og slottet i Mannheim.
Hugenotter (huguenotter), navn paa de franske
protestanter, efter nogles mening fremkommet ved en
forvansket fransk udtale af det tyske Eidgenossen. Under
Frans I vandt reformationen i følge med humanismen
indgang i Frankrige, særlig i lærde kredse. Opr. var
den nærmest paavirket af Luther, senere blev den
udelukkende calvinistisk. Frans I stillede sig først for-
nippet: være paa n. til —
(t) im Begriffe (auf dem Sprunge)
steilen, nahe daran sein — (§ be
on the point of - (î) être sur le
point de; aller (faire qc).
nipper (^ fortand hos hest;
{vulg.) liden slurk; (lomme)tyv;
(pl) knipetang; pince-nez; (sjøudtr.)
nebbe, nippe.
nipper ® udstyre; klæde.
nippes (D f pl, klæder, tøi;
filler; sager, kram, stas.
Nippflut® f,nipflod,laveste flod.
nipple @ (bryst)vorte ; spene;
knok (i skibsbygning); piston,
n.-glass, -shield patteglas.
nips — ® Nippes, Nippsachen
pl — (ê) trinkets, knicknacks - ®
bibelots, colifichets, brimborions
m pl.
niptang — ® Haar-,
Drahtzange f - (ê) tweezers pl - ®
pinrette f, tenailles f pl.
niptid se nipflod.
nique ® f: faire la n. à
blaase, rynke paa næsen af.
niqueter (f) stubbe (hestehale),
nirgends (t) ingen steder,
nische — ® Nische, Blende f
— (g) «& ® niche f.
nisse — ® Kobold, Poltergeist
m, Heinzelmännchen n - (e)
hobgoblin, brownie, puck — ® lutin,
farfadet m.
niste - ® Proviant m - @
(travelling) provisions, viaticum —
® provisions f pl (de voyage). (Vb)
n. en ud se proviantere.
nisten ® bygge (have sit) rede ;
holde til, have sit tilhold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
