Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huch ... - Ordbøgerne: N - night ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
279
Nilreiher—nippe
Huder. Den dyriske hud bestaar øverst af over-h.
(epidermis) og derunder læder-h. (coriiim), der er
raa-stof for læder, og hvis ydre skikt kaldes «narven».
Ved kogning dannes lim. De vigtigste h. stammer fra
tamme og vilde pattedj^r, tildels ogsaa krokodiller, slanger
og fiske. H. af mindre dyr som kalve, faar og gjeter
benævnes skind. H. konserveres ved saltning eller
tørring eller ved indgnidning med kalk eller arsenik.
Kvaliteten afhænger af dyrenes alder, sundhedstilstand,
ernæring o. s. v. Bedst er kjernen (croupon), der er
rygstykket fra midten til haleroden; dettes bagerste
parti er speilet. Mest bekjendt er okse-h., kipps,
hest e-h., svin e-h., f a a r e-, g j e d e-, h u n d e-, og k a 1 v
e-skind, o. s. v. (s. d.). Zero ner er sække aftørrede okse-h.;
benyttes til omslag om vareballer, særlig tobak. Ved
behandling med garvestoffe (s. d.) faaes læder.
Hudflettelse, gammelt torturmiddel, der bestod i at
løsne huden ved svøbeslag. Anvendtes af middelalderens
flagellanter (s. d.) som det mest virksomme led i deres
selvpinsler.
Hudiksvall, by i Sverige, Gäfleborgs län, Hälsingland;
5799 indb. (1906). H. ligger ved H.-bugten og er
regelmæssig bygget, har nogen industri, handel og skibsfart.
Sammen med Östersund i Jämtland sender H. en
repræsentant til rigsdagens andet kammer. H. er næst Gäfle
Norrlands ældste by. Den anlagdes 1580, men dengang
længere oppe ved Hudviken; 1640 flyttedes den til sin
nuværende plads.
Hudkjertler, se Hud.
Hudløshed fremkommer ved overfladiske læsioner,
ved irritation af huden (urenslighed, sved, ekzem o. s. v.),
hvorved overhuden fjernes, og læderhuden blottes og
bliver rød, vædskende og øm. H. sees navnlig hos smaa
børn og hos fede personer og hæves i regelen hurtig
ved renslighed, pudring med mel og behandling med
milde, tørrende salver.
Hudrespiration, se Aandedrætsorganer.
Hudskelet, se Hud.
Hudsko, sko, som er gjort af uberedt skind med
det lodne ud, uden særegne saaler af læder. Brugtes af
de norske bønder og omtales allerede i eddadigtene.
Hudson [hry’dsdn]. Henry (omkr. 1550—omkr. 1611),
eng. arktisk sjøfarende, gjorde 1607—08 to reiser til det
nordlige polarhav for at finde en østlig vei til Kina,
tiltraadte 1609 paa det hollandsk-ostindiske kompanis
bekostning en reise til Novaja Semlja og Amerika og
fandt paa denne reise mundingen af H.-elven. Paa sin
fjerde reise 1610 berørte han Grønland, fandt H.-strædet,
kysten af Labrador og H. Bay. Paa hjemveien gjorde
en del af hans mandskab mytteri og satte ham, hans
søn og syv syge matroser i en baad, og man har ikke
senere hørt noget om deres skjæbne.
Hudson [hD’dsdn]. 1. Den vigtigste elv i staten New
York, de Forenede stater, udspringer i Adirondackfjeldene,
1220 m. o. h., og falder i Long Island Sound mellem
New York og Jersey City; 521 km. lang. I begyndelsen
af sit løb har den mange strømhvirvler, men fra Troy,
245 km. fra mundingen, er den dyb og roligt flydende
og kan befares af mindre skibe, fra New Baltimore,
210 km. fra mundingen, kan større skibe gaa. Dens
vigtigste bielv er Mohawk, der falder ud i dens høire bred
Huder—Hudvæv
280
ved Cohoes. Ved talrige kanaler er den sat i forbindelse
med omegnens elve og sjøer. (Jfr. foreg, art.) — 2, By i
de Forenede stater, New York, ved elven H.; 9528 indb.
(1900). H. har jernindustri, bryggeri og udfører korn.
Hudson Bay [hn’dsm hë], den store bugt paa
nordøstsiden af Nordamerikas fastland, strækker sig fra
51 — 64° n. br. mellem Labrador og Keewatin og staar
ved det 820 km. lange Hudsonstræde i forbindelse med
Davisstrædet og derigjennem med Atlanterhavet. H. har
en længde fra nord mod syd af 1410 km. og en bredde
øst mod vest af 965 km. Af øer findes i den nordlige
del North Southampton, Bell, South Southampton og
Mannsfield og i den sydlige del, der kaldes James Bay,
Agoomska, Carlton og flere mindre. Af elve, der munder
ud i H., kan nævnes Noddaway, Moose, Albany, Hanes
River, Churchill, Nelson o. fl. H. er kun farbar fra juni
til oktober. — H. opdagedes 1610 af Henry Hudson.
Hudson Bay company [hv’ds9n hë kv’mp9ni], eng.
handelsselskab ved Hudson Bay, stiftedes 1670, havde
oprindelig høihedsret over de landstrækninger, der var
underlagt det, men maatte 1869 afstaa denne ret til
Canada og er nu et alm. handelsselskab. Af de 11
fak-torier ved Hudson Bay ligger de vigtigste ved mundingen
af Nelsonelven. Selskabets hovedsæde er London, og
aktiekapitalen er £ 1.3 mill.
Hudson Bay Territory [hv’dssn bëtéritâri] el. North
West er en fællesbetegnelse paa de udstrakte egne paa
begge sider af Hudson Bay, som tidligere hørte under
Hudson Bay company og nu som distrikterne Assiniboia,
Saskatschewan, Alberta, Athabasca og Keewatin v. f.
bugten og Northern Territory s. f. bugten og East Main
0. f. bugten udgjør dele af Dominion of Canada. Landet
er i det hele lidet kjendt. Assiniboia og Saskatschewan
er frugtbare, og den vestlige del er rig paa mineraler.
Hudsonbugten [hv’dsdn-J, se Hudson Bay.
Hudsygdomme. Ved h. forstaaes i regelen de lidelser,
hvis væsentligste symptomer har sit sæde i huden,
medens man i alm. ikke hertil henregner lidelser som
skarlagensfeber, mæslinger o. 1. H. kan have mange
forskjellige aarsager. De kan fremkaldes af dyr (lus,
væggetøi, skabmidder), af sop, f. eks. skurv, af
bakterier (lupus, lepra, miltbrand, akne o. s. v.), af fysiske
og kemiske aarsager (sollyset, etsende og irriterende
stoffe som karbol, sublimat, svovl o. s. v.). Aarsagen
kan ogsaa være lidelser i nervesystemet, f. eks.
helvedesild, herpes. Til h. henregnes ogsaa sygdomme i
sved-kjertlerne, haarene og neglene, ligesom ogsaa syfilis af
mange regnes hid.
Hudvæv (bot ), det cellevæv, som beklæder og
beskytter plantedelene udvendig. Paa blade og unge
stængler bestaar h. kun af overhuden, epidermis. Denne
har i de fleste tilfælde kun ét lag celler.
Epidermis-cellerne slutter altid tæt til hinanden, saa at der ikke
opstaar intercellularrum; de har i alm. store cellekjerner
og er rige paa cellesaft, medens protoplasmaet kun danner
et tyndt vægbelæg. Udad er epidermis overtrukket af
cuticula, der ligger som en sammenhængende hinde over
alle cellerne, og som med sin ringe gjennemtrængelighed
for luft og vanddamp er et efl’ektivt beskyttelsesmiddel
for plantedelen mod skadelig indvirkning fra atmosfæren.
Tykkelsen af cuticula afhænger gjerne af voksestedets
Nilreiher (t) m, ibis.
nimble © let, rask, rap, vever,
nimbus - ©Nimbus, Heiligen
schein m — ©nimbus, halo, glory
— (f) nimbe m, auréole f.
nimmer (t) aldrig,
nimmermehr ® aldrig (i
verden); under ingen omstændigheder.
nimmersatt ® umættelig,
(forslugen.
nincompoop (Î) m, tusseladd,
daasemikkel.
nine © ni(tal).
nine-killer © tornskade, en
fugl.
nine men’s morrice ©
møl-lespil.
ninepin © kegle.
nineteen(th) © nitten(de(del)).
ninetieth © nitiende(del).
ninety © niti.
ninny (ê) nar, dumrian,
ninon ® m, krumkam.
ninth (e) niende(del).
niole (f) m, gammel oppudset tiat.
nip — ® Schlürfchen; (blund)
Schläfchen n — (^ sip ; (blund) nap
— (?) coup m ; (blund) (petit)
somme m.
nip (e) knipe, klemme; bide.
skade (om frost); svi(de), brænde,
ødelægge ; kvæle, dræbe ;
(sammen)-klemning; knib; afskaaret stykke;
liden slurk.
nipflod — (t) Nippaut f - ©
neap, neap-tide — (f) marée bâtarde
(morte).
nippe: n. til — (t) von etw.
nippen - © sip - (g boire à
petits coups, siroter; buvoter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
