Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huitfeldt ... - Ordbøgerne: N - nog ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
291
Huitfeldt—Hulder
292
noise—nombre
ydet arbeide af grundlæggende betydning. H.s navn er
knyttet til den saakaldte H.-binding, en skipaabinding,
der er opfundet af ham.
Huitfeldt, Tonne (1625-77), n. adelsmand, officer,
født paa Trondstad i Hurum, deltog som fændrik i
Hannibalsfeiden, forfremmedes 1646 til løitnant og gik
i udenlandsk krigstjeneste. Ansattes efter hjemkomsten
1651 som kaptein ved det Baahusiske regiment, blev
ofte kommanderet ned til Danmark og kom til at
overvære begyndelsen af Kbh.s beleiring. I okt. 1658 drog
han til Norge, hvor han blev kommissarius søndenfjelds
og overtog kommandoen
over Halden. I
begyndelsen af 1660 ledede
han her forsvaret med
stor dygtighed, tapperhed
og udholdenhed mod en
overlegen svensk stjTke,
som maatte opgive
beleiringen. Under
Gylden-løvefeiden var han
anfører for en
reserveafdeling, som skulde
bringe statholder U. Fr.
Gyldenløve forsterkning
ved Venersborg, og
leverede i august 1776 en
række større og mindre
træfninger i de svenske
grænselandskaber med
heldigt udfald. 12 sept,
det følgende aar døde
han paa Fredriksten, kun
52 aar gammel. H. var eier af de adelige sædegaarde
Trondstad i Flurum og Tom i Baade. [Litt.: «Historisk
tidsskrift?, 3 r.. H, side 156 ff. og 213 ff.]
Huitfeldt-Kaas, Henrik Jørgen (1834—1905), n.
historiker, student 1852, studerede først retsvidenskab,
men ofrede sig snart helt for historiske studier; fik
ansættelse som assistent i Rigsarkivet 1858, blev 1868
arkivfuldmægtig, 1896
rigsarkivar. FZfter sin
lærer, rigsarkivar Langes
død (1862) overtog H.-K.
1861 udgivelsen af
«Diplomatarium norvegicum»
(med G. R. Unger som
filologisk medarbeider),
som han forestod til sin
død. I forbindelse
hermed tilveiebragte han
betydelige samlinger til
et norsk sigilverk. Ved
siden heraf ogsaa en
ganske omfattende
udgiver-og forfattervirksomhed.
F’oruden et stort
antal mindre afhandlinger
over genealogiske,
kunsthistoriske og heraldiske
emner har han skrevet
Tøime Huitfeldt.
(l^ot.af t.. Szacinski.)
Henrik .Jorgen 11 uilfeldl-Kans.
noise (f)f: chercher n. yppe
kiv, trætte.
noiseless (ê) lydlys.
noiseraie ® f, nøddeskog.
noisetier © m, hassel(busk).
noisette ® f, hasselnød,
noisiness © stølende optræden;
høirøstethed.
noisome (e) skadelig, usund;
stinkende, ekkel.
noisy @ etøiende, liøirøstet.
noix (f) f, valnød; tandhjul,
n. de coco kokosnød, n. du
genou knæskjæl. n. de veau
kalvebrissel.
nok - ® genug, hinlänglich;
wohl ; schon - (e) enough,
suffi-cient(ly), plenty; (han kommer n.)
he is sure to come — ® assez,
«Christiania theaterhistorie » (1877), «Efterretninger
om familien Huitfeldt» (1908, ufuldendt) og udgivet
«Biskop Eysteins jordebog» («den røde bog»), «Fortegnelse
over det geistlige gods i Oslo bispedømme omkr. aar
1400» (1880), «Norske regnskaber og jordebøger fra det
16 aarh.» (4 bd., 1885 flg.), «En notitsbog paa voxtavler»
(1886), «Nils Stubs optegnelsesbøger fra Oslo lagthing
1572—80» (1895), «Statholderskabets extraktprotokol af
supplicationer og resolutioner 1642—52» (1896 flg.). 1881
arvede H. efter sin fader det Kaaselundske fideikommis
og antog dermed navnet H.-K.
Huitzilopochtli [witzHåpå’tsliJ, gammel mexikansk
guddom, nærmest en krigsgud; et stort tempel viet til
H. laa i byen Mexico.
Hujus (lat.): h. ann i {h. a.), i dette aar; h. loci,
paa dette sted; h. m en si s, i denne maaned; h. alene
betyder i regelen «i denne maaned».
Huk, et fremspringende, noget høit nes. Ordet er
laant fra plattysk (hollandsk hoek).
Huke (sjøudtr.), stikke, fæste en krog i et øie.
Hukkert (ældre sjøudtr ), lidet fartøi med to master,
nærmest rigget som en galeas.
Hukommelse, evnen til paany at fremkalde i
bevidstheden tidligere oplevelser og tidligere erhvervet viden,
beror paa den samme biologiske lov, der betinger
vanedannelse, indøvelse af uvilkaarlige bevægelser, idet
hjerneprocesser ligesom nervebevægelser har tilbøielighed til
at forløbe ad de engang banede veie. En forestilling
kan kun fremkaldes paany som led i en række, hvor
den ene forestilling drager den anden med sig.
Forestillingsforbindelsen kan styrkes dels ved den
opmerk-somhed og interesse, som vises den, dels ved gjentagelse.
Gjentagelsen kommer umiddelbart kun de rækker tilgode,
der netop gjentages, medens interessen og
opmerksom-heden kan udbrede sig til andre forestillinger af
besiegtet art og komme nye forestillinger tilgode. Derfor
har et menneske ikke lige god h. for alle arter af
forestillinger. Interessen er den bestemmende Mekanisk
h. kaldes det, naar der intet andet baand er mellem
rækkens led end tidsfølgen, hvori de gjentages; logisk
h., naar den indre sammenhæng (meningen) letter
gjen-fremkaldelsen. Om hukommelseskunst,seMnemoteknik.
Hulagu (d. 1264 e. Kr.), sønnesøn af Djingis-kan, fik
sig 1251 overdraget styrelsen af mongolerrigets vestlige
provinser. 1258 indtog han Bagdad og gjorde ende paa
kalifatet. Derimod lykkedes det ham ikke at erobre Sj^rien.
Hulda kaldes et isl. haandskrift i den
Arnamagnæ-anske samling (66 fol.) fra 14 aarh.; indeholder de norske
kongers sagaer fra Magnus den gode til 1177.
Hulder, i norsk folketro et overnaturligt, kvindeligt
væsen. H. er meget vakker med skinnende guldgult haar
og grønne, blaa eller røde klæder. Bagtil er h. hæslig,
hul i ryggen som et trang og med kohale. H. holder
til i fjelde eller hauger, har en udmerket god og vakker
buskap, og man hører ofte hendes lokkende spil
(huldre-slaatt). H. har meget ofte samkvem med menneskene,
dels fiendtligt, dels venligt. Hun lokker den ensomme
vandrer ind i fjeldet og gifter sig med ham. Hvis hun
blir gift i menneskeverdenen, mister hun sin hale ved
vielsen, bliver en god og dygtig hustru, og en særegen
lykke følger egteskabet. H. holder usynlig til ved sætrene.
suffisamment; (sikkert) bien, sans
doute, probablement.
nok Sb - ® Nock f - (e) (yard-)
arm — ® bout (m) de vergue.
noksaa — ® rectit, ziemlich
— @ (n god) good enough, not
half bad; rather - ® assez,
nolis ® m, fragt,
nol i ser (f) (be) fragte,
nom (f) m, navn; substantiv.
nomade — ® Nomade m —
@ nomad(e) - (f) nomade m.
nomadiser (f), nomadisieren
® leve som nomader,
nomadi-sere.
nomadisk – ® nomadisch —
(e) nomadic — ©nomade; de
no-made(s).
nombrable (f) tællelig,
nombre ® m, (an)tal ; (stor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
