Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huitfeldt ... - Ordbøgerne: N - nog ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
289
Huitfeldt
290
bekjendte lærde historiker Arild H. (1546—1609) og
Jacob H. til Beritsgaard (1547—83), lensmand i
Trond-hjem. Fra ovenn. Claus H. nedstammer den nyere siegt
H., der til stadighed har været knyttet til Norge.
Anders H. til Trondstad, Letefoss m. v. (d. 1620) havde
med sin hustru Margrethe Litle bl. a. børn ogsaa sønnerne
Hartvig H. til Skjelbred (1582—1637), der var forlenet
med Sem gaard og Eker sogn, og Jacob H. til Trondstad
(d. ca. 1637), der var fader til den tapre oberst Tønne H.
til Trondstad. Blandt dennes børn er sjøhelten Ivar H.
til Trondstad og generalløitnant Henrik Jørgen H.
til Ellingaard, Kjølberg og Sande (1674—1751), fader til
generalmajor Valentin Vilhelm Hartvig H. til
Ellingaard (1719—92), hvis søn kaptein Henrik Jørgen
H. (1757—1832) i 1801 arvede stamhuset Kaaselund og
saaledes antog navnet H.-Kaas. Hans sønnesøn er atter
rigsarkivar Henrik Jørgen H.-Kaas, fader til
fiskeri-stipendiat og zoologisk forfatter Valentin Vilhelm
Hartvig H.Kaas (1867—). [Litt.: Huitfeldt-Kaas,
«Efterretninger om familien H.» (1908).]
Huitfeldt, Arild (1546-1609), d. adelsmand og
historieskriver, f. i Bergen af gammel fynsk adel, blev
rigsraad 1586 og rigskansler 1595. Som søstersøn til
Herluf Trolle var han fra 1583 forstander for Herlufsholm.
H. støttede historikere som Vedel og Hamsfort, udgav
flere ældre love og krøniker og forfattede selv «Danmarks
riges krønike» (til aar 1559) med tilhørende bispekrønike,
i alt 10 bd. (1595—1604), udg. samlet 1650—52 i 2
folio-bind. Han begyndte med at skrive Kristian Ill’s krønike,
gik siden tilbage og sluttede med de ældste tider. Han
har kun kunnet benytte en del af de kilder, vi nu
besidder, og udover dem har han kun havt enkelte
kopibøger og hist og her en fyldigere beretning. Dokumenterne
er ofte urigtig gjengivet, og H.s egne gisninger
fremsættes som fakta. Nogen stor kildeværdi har verket
derfor ikke. Fremragende værd har H.s verk derimod
som en fædrelandssindet, fint dannet mands jernflittige
indsats i sit lands kultur. Han var ingen stor skribent,
han var aristokrat fuldt ud, og hans dom f. eks. om
Kristian II er yderst ensidig. Men denne virksomme
statsmands historieverk er et merkeligt vidnesbyrd om
den danske renaissanceadels fædrelandstro arbeidsomhed.
[Litt.: H.T. Rørdam, «A. H.^> (1896).]
Huitfeldt, Arild Christopher (1847—91), n.
diplomat. Født i Trondhjem, cand. jur. 1869, indtraadte
1871 i det n. sv. diplomati som attaché i Paris, 1880—
84 legationssekretær i Petersburg, 1885 legationsraad,
1889 medlem af den n. kgl. kommission til udarbeidelse
af en ny lov om statsborgerret. Nov. 1890 blev han
udnævnt til minister i Madrid, hvor han stod oppe i
vigtige forhandlinger, da han pludselig afgik ved døden
1891. Ved dannelsen af det Steen’ske ministerium i mars
s. a. afslog han at indtræde som statsraad.
Huitfeldt, Birgitte Christine Kaas, se
Huitfeldt, Henrik Jørgen.
Huitfeldt, Fritz, se Huitfeldt, Nicolay Fritz
Reichwein.
Huitfeldt, Henrik Jørgen (1674 — 1751), n. officer,
f. paa Fredriksten, kaptein ved Smaalenske regiment
1691, udmerkede sig under Karl XIl’s indfald 1716 ved
tilbageerobringen af Moss 23. april s. a., modtog til løn
tiog—noise
herfor en guldmedalje med kongens billede og udnævntes
til virkelig oberstløitnant. 1733 blev han brigadér, 1734
generalmajor, 1746 generalløitnant og 1747 hvid ridder.
Som eier af Ellingaard og andre godser hørte han til de
største godseiere i Norge paa sin tid. H. var anden gang
gift med digterinden Birgitte Christine Kaas (1682
—1761). Af hendes verdslige poesier gik næsten alt tabt
ved Ellingaards brand 1746, men hendes salmer, af hvilke
en samling («Nogle aandelige salmer») udkom anomynt
1734, har bevaret hendes navn til nutiden; flere af dem
er optaget i Landstads salmebog.
Huitfeldt, Henrik Jørgen, se Huitfeldt-Kaas.
Huitfeldt, Ivar (1665—1710), n. sjøofficer, søn af
Tønne H., født paa Fredriksten, gik 1687 i hollandsk
sjøkrigstjeneste og deltog i slaget ved la Hogue 22 mai
1692. Vendte derefter hjem og forfremmedes til
kommandør 1704. Samtidig overtog han ledelsen af
orlogsverftet i Kristiansand. 1707 blev han indrulleringschef
for Bragernes distrikt og kunde nu samtidig passe sin
eiendom Trondstad i Hurum. 1710 overtog han
kommandoen af linjeskibet «Dannebrog» med 82 kanoner og
ca. 600 mands besætning
og førte dette i slaget
ved Kjøgebugt den 4 okt.
1710. «Dannebrog» laa
ytterst og var mest udsat
for den fiendtlige ild,
som det kraftig
besvarede. Tilsidst kom der
ild i skibet, og alle ,forsøg
paa at slukke den viste
sig frugtesløse. H. kunde
have reddet sig ved straks
at lade sit skib drive paa
land, men med fare for
at antænde den øvrige
flaade og maaske Kjøge
by. Han fortsatte derfor
kampen, til skibet sprang
i luften. Et mindesmerke
over H. reistes 1888 paa
Langelinje i Kbh. Et
andet mindesmerke
tænkes reist i Hurum, hvor levningerne af hans lig opbevares
i en kiste i det Huitfeldtske gravkapel. [Litt:
«Orlogsskibet Dannebrog» i «Tidsskrift for litteratur og kritik»
(bd. 7, 1842), P. F. Giødesen, «Ivar Huitfeldt» (1885).]
Huitfeldt, Nicolay Fritz Reichwein (1851—),
n. idrætsmand, student 1870, cand. philos. 1872, senere
forretningsmand. H. er kjendt i vide kredse som en
ivrig og interesseret jæger, fisker og skiløber. Han har
skrevet flere bøger om jagt, fiske og skiløbning («Ude
med bøsse og fiskestang» (2 udg. 1898), «Baade fugl og
fisk» (1898), «Skiløbning i text og billeder» (1908),
«Jæger- og fiskerliv» (under udgivelse 1909) o. fl.), og
han har saavel i disse som gjennem talrige indlæg i
pressen slaaet til lyd for alt, som kan bidrage til et
sundt og friskt idrætsliv. Særlig har han paa skiidrættens
omraade øvet indflydelse ved sit arbeide for at holde
denne idræt fri for udvekster. H. er anseet som en
meget dygtig skikonstruktør, og han har som saadan
Ivar Huitfeldt.
vanskelighed; lorvikling (i
skuespil), intrige; kvist, knort; led.
nog @ lidet (træ)støp, (-)kande
= noggin; nagle, (træ)prop.
nogen — ® (adj) ein(iger); (sb)
jemand, einer — (e) (adj) some;
(-somhelst)any ; (sb) some(any)one,
some(any)body ; (pl) some, any
- ® (adj) quelque; ( somhelst)
aucun, (ikke n.) ogs, ne pas de;
(sb) quelqu’un, (pl) quelques uns ;
les uns (. . . d’autres, les autres),
nogenlunde — (t)
einiger-massen; leidlich - © tolerably,
fairly, passably, moderately - ®
passablement; pas (trop) mal;
tant soit peu.
nogensinde — ® je(mals) —
@ ever, at any time - (î) jamais.
noget (sb) - ® etwas — ©
some(any)thing ; (adv) somewhat,
rather, a little — ® quelque chose ;
(n.somhelst) rien; (lidt) un peu;
(adv) assez.
noir (î) sort, svart; skidden;
nedrig, skjendig; graat (veir); mørk;
tungsindig; truende; m, neger;
sværte; sørgedragt, sorg; centrum,
blink; rust (paa korn); sop.
noirâtre ® sortsmusket, mørk
noiraud (m),
noirceur ® f, sort farve (flek);
nedrighed, skjendighed; tungsind.
noircir ® blive sort, mørk;
sværte; bagvaske; formørke,
bedrøve.
noircissure (f) f, sort flek.
noise © støi, spetakkel, n.
abroad udsprede (rygte).
10 — Illustreret norsk konversationsleksikon. IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
