Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hunderfossen ... - Ordbøgerne: N - notion ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
309
Hunderfossen—Hunger
210
branson og A. Sissener, «Vore støverracer». Norsk
kennelklubs tidsskrift; Svenska kennelklubbens tidskrift;
Finska kennelklubbens tidskrift; maanedsskriftet
«Hunden» (Dansk kennelklubs organ); Dansk pointer- og
setterklubs tidsskrift; Svenska setterklubbens meddelande;
Svenska pointerklubbens meddelande; Skandinavisk
gor-donsetterklubs aarbok og Engelsk setterklubs aarbok.]
Hunderfossen, se Hunnerfossen.
Hundestjernen, d. s. s. Sirius (s. d.)-
Hundesyge, hvalpesyge, en smitsom (infektiös)
hundesygdom; smittestoffet er ikke bestemt paavist. Sygen
angriber dyret hyppigst i første aar; efter overstaaet
angreb er hunden i alm. uimodtagelig (immun) for hele
livet. H. optræder i flere former, hyppigst som en
katarrh (betændelse) i øiet, de forreste luftveie eller i
fordøielsesorganerne. Ikke sjelden træder bronkiter (s. d.)
eller lungebetændelse til, ligesom kramper og hudlidelser.
Ca. 50—70 pet. dør. En af de mest udbredte
hundesygdomme, især i byer. Der er fremstillet en vakcine
(serum) mod sygen; den er dog neppe af nogen virkning.
Hundetunge (cynoglossum officinale), plante af de
rubladedes familie, dunhaaret, med bredt lancetformede
blade og brunrøde blomster. I Norge findes den kun
i den sydlige del af landet og gjerne i nærheden af
beboede steder. Dens rod er officinel og udgjør en
bestanddel af cynoglospiller.
Hundetunge, se Flyndre.
Hundevadt, Benedicte, se Krag, Benedicte.
Hundevagt (sjøudtr.), vagten fra kl. 12 til 4 om natten.
Hundorp, gakrd i Søndre Frøn, kjendt fra sagnet
som Dale-Gudbrands (s. d.) residens. Ved gaarden ligger
H. jernbanestation paa Hamar—Otta-banen og H. hotel.
En bautasten til minde om Olav den hellige blev reist
her 1907. Mange gravhauge.
HundraS brugtes i Norge og paa Island til at betegne
10 X 10 eller 12 X 10 (20 X 6). Hundrede alen eller øre
vil sige 120. Jordeiendom bliver endnu paa Island
vurderet i hundreder (d. e. 120). Et saadant hundrede deles i 6
«vegte» (1 vegt — 20 alen). I sagaerne skal man f. eks. ved
«hundraÔ alna» almindeligvis forstaa 120 alen (vadmel).
Hundredaarskrigen, se England, historie, bd. II,
sp. 1344.
Hundrede dage, de (fr. les cent jours), tiden mellem
20 mars 1815, da Napoleon holdt sit indtog i Paris og
gjenoprettede keiserdømmet, og 28 juni s. a., da Ludvig
XVIII (efter Napoleons nederlag ved Waterloo) i Cambrai
atter overtog kongemagten.
Hundrede jomfruer, operette af Lecocq.
Hundredweight [hD’ndrddwêt], centweight (cwt.),
eng. handelsvegt = 112 eng. pund = 50.8024 kg. (jfr.
Avoirdupois). I de Forenede stater er h. i regelen
100 pund == 45.3593 kg.
Hundsfossen, se Hunsfossen.
Hundsfot (fra t. Hundsfott, egentlig vulva canina,
hundekunte) bruges dels som skjeldsord, dels om
bagsædet paa en slæde, dels endelig i sjøsproget om øiet i
enden af et kattet taug eller en linestrop.
Hundsrück, se Hunsrück.
HundvaagØ (eller blot Hundvaag), flere steder
forekommende navn paa øer langs Norges kyst; særlig nævnes:
I. H. i Hetland herred, straks n. f. Stavanger. Paa den
notion—nouet
4.98 km." store, lave og veldyrkede, men skogbare ø bor
der 325 mennesker i 63 huse. — 2. H. i Austevald
herred, s. f. Bergen. Paa den 10.45 km.’^ store, skogbare
og lave 0, der ligger ud mod havet s. f. Korsfjorden,
bor der 344 mennesker i 48 huse.
Hunerne, et mongolsk nomadefolk, var sikkert
identiske med folket hiung-nu (i indiske epos hûna, græ.
fiinoi og unoi), der omkr. 1200 f. Kr. grundede et rige
i det nuværende Mongoli og i de følgende aarhundreder
idelig angreb Kina. Først omkr. 200 aar f. Kr. drev
kineserne dem tilbage, og den store mur reistes som
vern. Omkr. 50 f. Kr. delte h. sig i en sydlig del, der
142 e. Kr. gik op i Kina og satte herskere af hunisk
nation paa dets trone, og en nordlig del, der 84 e. Kr.
drog mod vest og siden deltes i de hvide h. (epthaliter)
og de egentlige h. De første erobrede landene om
Aral-sjøen og herskede siden under navnet khowaresmiere
(s. d.) over Chiva, Persien og Oksuslandene, indtil de
kuedes af Timur. De egentlige h. levede som nomader
i Sibirien og Øst-Rusland; omkr. 370 undertvang de
alanerne og kastede sig ind over Europa, hvor denne
horde, der bestod af folkets kraftigste og tapreste elementer,
vakte vild rædsel ved sit fremmedartede udseende og
frygtelige grusomhed. 375 knustes østgoternes rige, og
h. slog sig ned mellem Volga og Donau. Efter en
split-telsestid samledes magten hos Attila (s. d.), der, mere
eller mindre uindskrænket, herskede over Tyskland,
Rusland, Ungarn og Sibirien. Mange foretrak h.s
herredømme for romernes depravation; Attila værdsatte
civilisationen, men overholdt selv ædel simpelhed. Efter
nederlaget paa de Maurialeusiske (rigtigere end Catalauniske)
marker 451 og Attilas død 453 opløstes h.s rige; de
sidste rester af folket levede paa grænsen mellem Europa
og Asien og gik i 6 aarh. op i a varer og slaver.
Hunfalvy, Paul (1810—91), ung. sprogforsker og
etnograf. Var en tid professor i Kesmark, flyttede 1849
til Budapest, hvor han siden ofrede sig for
videnskabeligt arbeide og bl. a. redigerede «Ungarske revy». H.
ansees som grundlægger af den nyere sammenlignende
sprogvidenskab i Ungarn. Af hans fornemste verker kan
nævnes «Finsk chrestomati», «Wogulernes land og folk»,
«Ungarerne eller magyarerne» og «Ungarns etnografi».
Hunger (inanition) er den tilstand, som indtræder,
naar organismen helt eller delvis berøves næring (komplet
og inkomplet h.). Ved den komplette h. maa alle
de ved stofskiftet forbrugte stoffe tages fra organismens
væv og celler. Derfor taber organismen i vegt; naar
denne er aftaget med 30 — 40 pet., indtræder h.s-døden,
vistnok især fordi de stoffe, som benyttes som
varmekilde, er opbrugt. Store hunde lever under slige
forhold 4 — 6, marsvin ca. 1, kaniner 1—1\/2 uge, koldblodige
dyr meget længere, da deres stofskifte indskrænkes til
et minimum. Hvor længe mennesker kan leve uden
nogen næring, ved man ikke. Dog har sultekunstnere
levet 45—50 dage bare paa vand; sultfornemmelsen har
ved disse forsøg vist sig efter nogle dage at ophøre;
derimod indtræder en udtalt mathed med kuldskjærhed,
men uden smerter. Ved komplet h. synker den
varmblodige organismes udgifter ved stofskiftet hurtig til at
begynde med, men holder sig derpaa nogenlunde
konstant indtil døden. De forskjellige væv og organer 3^der
notion @ & (?) f, begreb, tanke,
forestilling, kundskab (om).
notis - ® Notiz f - (e) note,
remark; (i blad) paragraph ; (take)
notice (of) - (D note; (i avis)
notice f, entrefilet m; attention f.
Notlage (t) f, -stand m,
nødstilstand.
notleidend ® nødlidende.
Notnagel ® m, sidste tilfiugt,
haab.
notoire (f), notorious @
almindelig bekjendt, vitterlig,
notorisk.
notoriété (?) f, notoriety (e)
vitterlighed, kundbarhed.
notre (?) vor.
Nottaufe ® f, hjemmedaab.
notule ® f, liden note.
Notverband (t) m, foreløbig
forbinding.
Notwehr (t) f, nødverge,
notwendig (t) nødvendig,
nothwithstanding @ (til)trods
(for); uagtet.
Notzucht (t) f, voldtægt,
nothzüchtigen ® voldtage,
nouage ® m, engelsk syge.
noue (f) f, kjær (sid, fugtig eng);
hultegl; skotrende.
nouement ® m, binding,
knyt-(t)ing.
nouer (?) binde, knyt(t)e (ind,
sammen); slutte, indlede; smede
(rænker); stramme (knuden i et
stykke). se n. ogs. faa engelsk
syge.
nouet (D m, krydderpose.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
