Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hus ... - Ordbøgerne: N - nubile ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
317
Hus—Husbygning
318
del af den store skogklædte halvø mellem
Kristiania-og Dramsfjorden, der benævnes Hurumlandet. Kysten
er for det meste steil og giver kun faa steder plads for
dyrkning og bebyggelse, som ved færgestedet Filtvet ved
Kristianiafjorden og ved Holmsbu, Rødtangen og det
gamle H.s verk, ret overfor Svelvik ved Dramsfjorden.
Det væsentlige dyrkningsland er oppe paa plateauet
omkring H. kirke (110—120 m. o. li.) og sydover mod
ladestedet Holmsbu (s. d.). Skogaaserne naar i Knivsfjeld og
Gleinaasen høider paa 252 og 330 m. Der er mange vande,
som nu samtlige er reguleret for industriel bedrift. Af
arealet opgives 15.4 km.^ at være aker og eng, 120 km.^
skog, resten er udmark, snaufjeld, myr og vand. Den
vigtigste næringsvei er jordbrug med havebrug og
skogdrift. Vegetationen er tildels meget frodig. I den senere
tid er der vokset frem en betydelig industrivirksomhed
(Engene dynamit- og krudtfabrik, Tofte og Sagene
cellulosefabriker, H. fabriker, to teglverker, et baadbyggeri m. m.).
Desuden erder adskillig istrafik. Indtægten af landliggere,
specielt i Filtvet, Rødtangen og Holmsbu, er heller ikke
af ringe betydning. Udbyttet af fiskerierne (laks og
brisling) var i 1907 13 746 kr. Ved Svelvikstrømmen
anlagdes omkr. 1779 H. glasverk, der atter nedlagdes omkr.
1830. Her gjenstaar endnu en række huse (37) med
195 indb. I den sydlige del af herredet ligger den gamle
ættegaard Trondstad, der længe var i Huitfeldt-slegtens
eie. I H. kirke er et eget gravkapel for den
Huitfeldt-ske familie. Inden herredet er gjort adskillige oldfund,
deriblandt 14 fra stenalderen. H. sparebank, oprettet 1862.
Antagen formue 1908 5 403 070 kr., indtægt 1 165 000 kr.
[Litt.: O. A. Johnsen, «H. herred, historisk-topografisk
beskrivelse» (1903); H. K. Busland, «H. før og nu» (1902).]
Hus (Huss, Husz), Johann (omkr. 1369 —1415), böhm.
reformator, søn af en tsjekkisk bonde, blev 1396 magister
ved universitetet i Prag
og 1402—03
universitetets rektor. Omtrent
samtidig blev han prest ved
Betlehemskapellet i Prag.
H. var sterkt paavirket
af Wyclif (s. d.) og
begyndte et lignende
arbeide for reformer i
kirken. 1409 valgte Prags
universitet paan}^ H., som
var en af tsjekkernes
betydeligste ledere, til
rektor. S. a. udstedte
paven efter biskopens
tilskyndelse en mod H.
rettet bulle, som paabød
udlevering af alle
W3^c-lifske skrifter og forbød
al præken i kapeller,
deriblandt i
Betlehems-kapellet. Dette vakte
stor forbitrelse, universitetet protesterede, og kongen
sørgede for, at H.s sag blev talt i Rom for den
nye pave. Spændingen voksede imidlertid, da H. i 1412
angreb den afladshandel, som paven havde udskrevet.
H. blev banlyst; og da Prag blev belagt med inter-
nubîle—nul
dikt, maatte han forlade byen og tage bolig paa
venligsindede adelsmænds slotte. Her skrev han flere
skrifter, bl. a. en bog «^Om kirken», som væsentlig
indeholder Wyclifs tanker. Da bevægelsen bestandig voksede,
stevnede keiser Sigismund ham for koncilet i Konstanz
under løfte om frit leide. Alligevel blev han fængslet
faa uger efter sin ankomst, idet prælaterne forsikrede
keiseren, at man ikke behøvede at holde et løfte til en
kjetter. Da han negtede at tilbagekalde sin lære, dømte
kirkemødet ham til døden. 1415 besteg han baalet. Paa
grund af hans kamp for kirkelige reformer og den
tsjekkiske nationalitets ret æres H. som en af det tsjekkiske
folks bedste sønner (se Husiter). [Litt.: Verker af
Loserth og Buddensieg.]
Hus (astrol.), se Astrologi.
Hus (sjøudtr.), den ydre del af en blok.
Husaby, sogn i Skaraborgs län, Västergötland, er kjendt
for sin merkelige kirke, en af Sveriges største
lands-kirker, opført i romansk stil af sandsten. Nær kirken
ruinerne af skarabispernes faste stenhus. H. kalla, en
offerkilde, hvis brug maaske gaar tilbage til hedensk tid.
Husarer er en international betegnelse for visse lette
kavaleriafdelinger. Uddannelse og bevæbning er dog
som ved det øvrige kavaleri. Traditionsmæssig har alle
h. en glimrende uniform med snorbesætning over brystet
m. v.; ofte har de en kort jakke (dolman) med
pelskanter, der gjerne bæres over den ene skulder. Navnet
h. udledes af det ungarske ord husz ~ 20, idet der af
20 vernepligtige stilledes én rytter; de saaledes opsatte
ungarske kavaleriafdelinger vandt snart ry for sin
rytterfærdighed m. V., og i de fleste arméer organiseredes
tilsvarende rytteri. — Vi har ingen h., i Danmark findes
et gardehusarregiment; i Sverige har man Lifregimentets
h , Smålands h., Skånska h. og Kronprinsens h.
Husavik, handelsplads i Nord Island ved
Skjalfandi-bugten. H. og omegn har ofte lidt under jordskjælv.
Husblas eller egentligt fiskelim faaes af den
tørrede svømmeblære af forskjellige størarter, almindeligst
den russiske. H. danner gjennemskinnelige, gule og seige
blade, sveller ud i koldt vand og giver med varmt vand
en limagtig vædske. Benyttes som klæbemiddel, til klaring
af øl og vin, til geléer etc.
Husbonde, betegnelse for mandens stilling som
overhoved, navnlig i de mere personlige forhold, ligeoverfor
hustru, børn o. 1., samt i jordleieforhold af forskj. art.
Husbondskar var før landbrugsskolernes tid titelen
for en gaardsfuldmægtig paa landet. Regelmæssig var
h. en ældre, fast tjenestegut, som havde tjent længere
paa gaarden end de andre. H. er senere afløst af
agronomer.
Husbygning. Opførelsen af huse til beboelse eller til
forskjellige bedrifter danner en betydningsfuld
nærings-gren, der i alm. henregnes under haandverket. Der har
i tidens løb og i de forskjellige egne udviklet sig
forskjellige metoder og konstruktioner for disse arbeider,
der under vore egne forhold hovedsagelig bestaar i
følgende: De første foranstaltninger er bygningens
fundamentering (s. d.) og drænering (s. d.) af grunden. Paa
fundamenterne lægges først kjeldermurene, der som
oftest ligger delvis under jorden. Forat fugtigheden
herfra ikke skal trænge ind i murene og gulvene, maa
nubile (f) giftefærdig,
nubilité ® giftefærdigtied.
nüchtern ® fastende;
ædru(e-lig); nøgtern ; prosaisk ; flau,
smagløs.
Nücke (t) f, nykke, grille,
nucleus © kjerne; fig. ogs.
grundstamme.
nudation © blottelse,
nude © naken, nøgen; ugyldig.
Nudel ® f, nudel, makaroni,
nudeln ® stoppe (fede),
nudge (ej berøring, let stød
(puf); puffe (støde) let, nugge til.
nudité (D f, nudity © nøgen
hed; (pi) nakne figurer, legemer.
nue (f) f, sky; (fig.) hagl, regn,
sværm.
nugatory © bagatelmæssig,
intetsigende; uvirksom, unyttig.
nugget © klump (af metal),
nulre n. à skade,
fortrædige; hindre, staa i veien lor.
nuisance © gêne,
ubehagelighed, især urenlig haandtering. a
public n. en landeplage.
nuisibilité (r f, skadelighed.
nuisible (f) skadelig.
nuit (f) f, nat; (nattens) morke.
nuitamment (?) om natten,
ved nattetid.
nuitée (^ f, nat; nattearbeide,
■tjeneste.
nul - ® Null f - © zero,
cipher, nonentity; (intet) naught,
nil - (f) zéro m; (fig.) nullité f.
nul (I) ingen, ikke nogen; intet^
sigende, ubetydelig. Hg nul ; ugyl-
Johann Hus.
(Efter et senere kobberstik.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
