Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hus ... - Ordbøgerne: N - nubile ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
319
nullah—numerisk
der foretages en omhyggelig isolation (s. cl.).
Kjelder-murene er i regelen temmelig tykke og udføres som
oftest af brudsten. Over disse reiser sig væggene, der
udføres af murverk eller træmaterialer. Ydervæggene
maa udføres som en solid, bærende konstruktion, der
ogsaa skal yde tilstrækkeligt vern mod kulde, fugtighed
og træk. Trævæggene udføres af lafte verk (s. d.) eller
reisverk (s. d.) og paneles udvendig, indvendig eller til
begge sider med bordklædning. Imellem lægges olte
pap eller filt. Murvæggene udføres kompakte eller som
hulmur (s. d.), hvor bygningen ligger udsat for fugtighed
og sterk vind. I alm. benyttes teglstensmur, men imellem
ogsaa en mur af brudsten. Murene afpudses som oftest
udad med kalk- eller cement-mørtel og paneles
indvendig med en tynd bordklædning. Mellem ydervæggene
aldeles de enkelte rum med lettere konstruerede
mellemvægge, hvoraf dog enkelte maa bygges saa sterke, at
de kan bære gulvbjelkerne. De konstrueres af
murverk, træ, gips eller pudses paa jerntraaddug. Mellem
etagerne lægges bjelkelagene, der udføres i træ, jern,
murstenshvælv eller betonstøbning. Betongulvene
indspændes mellem jernbjelker eller støbes i et
sammenhængende lag mellem mellemvæggene. Træbjelkerne
udføres af firkantet tilhugne stokker eller planker,
der lægges paa høikant. Over bjelkerne lægges gulvet af
pløiede planker eller bord og under anbringes den
saa-kaldte underklædning af tynde bord, der ofte afpudses
med gips anbragt paa paaspigrede rør. Mellem diss’e
to lag anbringes et mellemgulv af tynde bord og et
isolerende lag af tørt 1er (stubbeloftj. Dette udføres
for at gjøre værelserne lune og hindre, at det bliver for
lydt. Over væggene reises taget, hvis enkelte
konstruktioner (tagstole) forbindes med aaser, hvorpaa spærrerne
anbringes. Tagstolene konstrueres i træ eller jern.
Tagfladen klædes med bord, og herover anbringes den ydre
tagtækning; torvlag, skifer, panner, jernplader, zink eller
kobber. Langs tagets nedre kant anbringes tagrender,
der gjennem lodrette rør (nedfaldsrør) fører vandet ned
til jorden, hvor det løber ned i kloaken eller ved veiter
føres godt ud fra bygningen. Piberne opmures i teglsten
og føres overalt godt op over tagfladens øverste kant.
De vigtigste indredningsarbeider bestaar i indsætning
af døre og vinduer, betrækning af væggene med tapeter
eller lærred, indlægning af vand, gas og øvrige ledninger
samt maling og dekorering.
Husch (rum. Husi), by i Rumænien, kredsen Falciu,
Moldau, ved Pruth; 15 484 indb. (1899). H. har
domkirke, seks kirker og er sædet for en græsk biskop. 22
juli 1711 undertegnedes her den saakaldte fred til Pruth
mellem Rusland og Tyrkiet, ved hvilken Peter I’s hær,
der var indesluttet af storvisiren, fik fri afmarsch.
Husdyr, de dyrearter, menneskene benytter i sin
tjeneste og yder beskyttelse, som regelmæssig forplanter
sig i denne tilstand og er gjenstand for mere eller
mindre kunstig avl. De ældste urmennesker var uden h.
Tidligst er overførelsen i h.-standen, tæmningen,
dome-stiseringen, sandsynligvis foregaaet i Asien, men ogsaa
Europa har sine her tæmmede h. eller h.-racer. Den
høie værdsættelse af h. har ledet til dyrekultus, først
er oksen hævet til denne stilling. H.s vilde stamfædre
er tildels lidet kjendt.
Husch—Husdyravl
320
Husdyravl, husdyrhold, er et udtryk, som betegner
alle de foranstaltninger, menneskene, opdrætterne, tager
for at fremme en hensigtssvarende udvikling af husdyrene,
saavel det enkelte individ som hele husdyrracen (se
nedenfor). H. betegner da specielt den virksomhed,
hvormed husdyrenes sammenparring ledes, til dyrenes
forplantning og forbedring. Husdyrhold i snævrere forstand
betegner alt det, der gaar ind under husdyrenes
hensigtsmæssige opdræt, stel under dyrenes opvekst, brug,
fodring, pleie etc. H.s opkomst og fremme udover i tiderne
betegner en ganske væsentlig side af menneskehedens
kulturelle udvikling, oldtids og nutids nationer, som har
drevet det vidt i denne henseende, har ogsaa paa andre
omraader været banebrydende i udviklingen. I
husdyrstandens tidligste morgen har der neppe været nogen
egentlig h., nogen maalbevidst avl af husdyr, de har
forplantet sig i frihed. Gradvis har da den maalbevidste,
til en begyndelse primitive h. udviklet sig. De ældste
kulturfolk har vistnok tidlig drevet h., uden at de
allerældste skrifter dog indeholder noget derom. Interessant
er det i denne forbindelse, at man i de tidligste
historiske tider, i Mesopotamien og Ægypten, finder en række
skarpt specialiserede husdyrracer, i mangt og meget lig
nutidens. Af græske og romerske forfattere, Herodot,
Xenofon, Aristoteles og særlig Columella (omkring Kr.
fødstl), ser vi, at disse lande ogsaa tidlig drev h.
Optegnelserne fra den midtre og senere middelalder om h.
er sparsomme; men h. blev i denne tid drevet til en
betragtelig høide, især fortjener at erindres den høist
interessante hesteavl i riddertidens mange
herregaards-og klosterstutterier, som havde at levere heste for det
talrige, rustningsklædte kavaleri. Fra det 17 aarh. bliver
h.-litteraturen atter rigere. Med dyrlægekunstens
opblomstring i midten af det 18 aarh. og oprettelsen af
dyrlægehøiskoler (1765 den første i Lyon) begynder en,
omend skrøbelig, mere videnskabelig behandling af faget.
Fra midten af det 18 aarh. tiltrækker England sig
op-merksomhed ved sine fremragende opdrættere
fortrinlige husdyrracer, den engelske h.-litteratur er ogsaa
ved aarhundredskiftet ledende. Fra midten af forrige
aarh. foregaar saa et betydeligt opsving i udviklingen
saavel af den praktiske som videnskabelige h. I de
sidste 20—30 aar er endelig grundvolden for den
videnskabelige behandling af de yderst indviklede
nedarv-nings- og racedannelsesproblemer lagt, i hvilket
forsker-arbeide ikke mindst danskerne har en ærefuld andel ved
prof. W.. Johannsens undersøgelser. — Som nævnt ledes
h. specielt gjennem udvalget af avlsdyr. De forskjellige
principer for dette udvalg har ledet til udformning af
en række avlsmetoder. Ved renavlen vælges avlsdyrene
blandt individer af samme race (smaa-art), hvorved
forstaaes en gruppe dyr af samme art (s. d.), i hvilken
individerne ligner hverandre i de enkelte særtræk og
egenskaber og derved skiller sig fra andre grupper inden
arten. Udvikling gjennem renavl skyldes det forhold,
at der altid er forskjel paa dyrenes godhed, ydedygtighed,
inden racen, og at denne egenskabsgrad i større eller
mindre mon kan nedarves paa afkommet, især naar
avlsdyrene vælges blandt gode familier, at altsaa det
gode, som findes i racen, mangfoldiggjøres. Udvalget
maa ved denne som alle andre metoder støttes ved
dig = null und nichtig
null (and void) (e).
nullah @ (indisk) havarm;
vandløb.
nulle (jD f, fyldeord, -bogstav (i
chifferskrift).
nullement ® slet ikke, paa
ingen maade.
nullifier nullify @
ophæve, gjøre (erklære) ugyldig.
nullité ® f, nullity ©
ugyldighed ; betydningsløshed ;
uduelighed, intethed; et nul (fig.).
numb © stiv, valen; stivne,
gjøre stiv (følelsesløs), valen.
number © (an)tal; nummer;
mængde; (pi) rytmer, vers; tælle;
nummerere.
numb-fish © sitterrokke.
numbness (g stivhed, valenhed.
nûment ® nakent; utilsløret,
rent ud.
numerable © tælbar.
numéraire (f) tal-, mynt-; m,
klingende mynt, rede penge.
numeral©, numéral (f) tal-;
© ogs. tal(tegn); talord adjectif
(m) n. d).
numerary © ordentlig, i fast
nummer.
numerate © nummerere,
numérateur (f) m,
numerator © tæller.
numératifd)tællende; m,
talord.
numeration ©, numération
® f, tælling, tællemaade.
numerisk — ® numerisch —
© numeric(al) — ® numérique.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
