Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Husdyrforsikring ... - Ordbøgerne: N - numero ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
321
Husdyrforsikring—Husfinkeslegten
322
stambogføring, hvorved man skaffer oplysning om
anlæggene og nedarvningsevnen, samt ved godt stel i det
hele. Ved krydsning vælges avlsdyrene af forskjellig race.
Ved enkel krydsning anvendes den fremmede race
én eller et par gange, hvorved opnaaes en delvis forening
i afkommet af egenskaber, som findes i begge racer.
Hyppig anvendt i hesteavlen for at forene energi og
kropsstyrke; i svineavlen for at forene rask vekst med
mere haardførhed etc. Gjennemført krydsning er
gjentagen anvendelse af fremmede avlsdyr, hvorved
efter-haanden denne race omplantes paa hjemlig grund. Ved
blandingsavl, afbrudt krydsning, krydses flere eller
færre gange, til man har opnaaet en passende
omformning i den hjemlige races egenskaber, hvorefter udvalget
sker mellem de blandede individer. Metoden har mere eller
mindre bevidst været brugt i de fleste lande; den er
vanskelig og mislykkes ofte. Halvblodsavl bruges i
hesteavlen til dannelse af raskere, lettere heste eller sværere,
elegante vognheste. Den fremmede race, nu hyppigst
engelsk fuldblod, anvendes gjentagne gange til
indkryds-ning, til man har opnaaet den forønskede form
(forædlingsgrad), hvorefter avlsdyrene vælges blandt de krydsede
individer; jevnlig maa man dog ty til den fremmede
race efter avlsdyr for at vedligeholde de engang opnaaede
egenskaber. Vælges beslegtede individer til avl, faar vi
slegtskabsavl, mindre nøiagtig kaldet indavl. Da
beslegtede dyr som regel er i besiddelse af de samme
egenskaber i høiere grad end ubeslegtede, kan der ad
denne vei opnaaes udmerkede resultater, naar metoden
anvendes med forstand; der kan dog ogsaa fæstne sig
en række mindre heldige egenskaber. Undertiden fødes
der dyr med særegenskaber, og som viser sig at være i
besiddelse af en høi grad af nedarvningsevne, de danner
ofte udgangspunkt for dannelse af en ny race. Denne
pludselig opstaaede, sprangvise variation, afvigelse, kaldes
mutation. Spørsmaalet om, paa hvilken maade racer
op-staar, er endnu ikke tilfredsstillende besvaret, den
darwinistiske selektionsteori (s. d.) og læren om tillempningen til
forholdene er neppe tilstrækkelig til forklaring af
problemet. [Litt.: B. Holtsmark, «Husdyrlære» (4 opl. 1908); H.
Horne, «Grundtræk af huspattedyrenes anatomi» (4 udg.
1909); N. Ødegaard, «Husdyrlære i kort udtog» (2 opl.
1906); sammes «Ei liti husdyrlære» (2 udg. 1908).]
Husdyrforsikring, forsikring mod tab ved husdyrs,
væsentlig hestes og hornkvægs, død eller nødvendige
nedslagtning, delvis ogsaa værdiforringelse, paa grund af
sygdom eller skade. H., der hører til de ældste arter
af forsikring, er forholdsvis lidet udbredt. I 1908 var
af vort lands heste- og kvægbestand alene forsikret
henholdsvis ca. 25 og 10 pet., i 2 større og henved 200
mindre gjensidige foreninger.
Husdyrudstillinger, dyrskuer, er et af nutidens
mest anvendte midler til husdyravlens fremme. Fra
omkring midten af forrige aarh. er h. udbredt over hele
den civiliserede verden; den første norske hesteudstilling
holdtes i 1859 i Gudbrandsdalen. Siden er større og
mindre h. med kortere eller længere mellemrum afholdt
i landets forskjellige bygder. De bekostes enten helt af
statsmidler (som f. eks. hesteudstillingen paa Lillehammer
og fæudstillingen i Seljord) eller delvis af staten og delvis
at amterne eller af de lokale landbrugsforeninger. Statens
numéro—nung
samlede bidrag til h. er aar om andet over 100 000 kr.
En særegen form af h. er de efter den svenske kaptein
Flach opkaldte Flachske h. el. udvalgsmøder,
der især tilsigter at fremdrage de til avl bedst skikkede
dyr. Foruden de aar lig tilbagevendende h. afholdes
med visse aars mellemrum h. af alle slags i forbindelse
med de periodevis tilbagevendende større
landbrugs-møder. Disse h. er særlig egnet til at give et godt
billede af husdyravlens standpunkt i landet, fordi de
forskjellige racer samles paa ét sted. Foruden at virke
veiledende og belærende for opdrætterne virker h.
stimulerende ved de præmier, der opstilles, og den kappestrid,
disse frembringer. Men der har været og er fremdeles
strid om de forskj. principer for bedømmelsen af dyrene.
Huseby (el. Husby), hyppig forekommende navn paa
som regel store gaarde i de forskjelligste egne af Norge,
saaledes: 1 H. i Eidsberg, paa Glommens østbred. —
2. H. i Vestre Aker ved Kra. — 3. H. i Lier ved Drammen.
— 4. H. i Vanse nær Farsund. — 5. H. paa Tomma i
Nesna, Nordland, o. s. v.
Husedderkop, se Edderkopper.
Husfinkeslegten (passer), siegt af finkefugle (s. d.)
med grovt, konisk neb, indbøiede nebkanter og et lidet
hak bag overnebbets spids. Stjerten er svagt kløftet;
kjønnene ulige. Siegten tæller 26 arter, der er
standfugle og altid lever i beboede strøg. De hækker alm.
flere gange aarlig og anbringer sit simple rede i
træhuller etc. Synger daarligt. Hos os: Graaspurven,
huskallen (p. domesticus), paa ryggen, skuldrene og
vingerne sort med rødbrune fjærkanter; struben og en
(Hun). Graaspurv. (Han). Pilfink.
del af brystet sort, undersiden lysegraa. Hovedets
overside og overgumpen mørkegraa, nakken og et baand bag
øiet rødbrune, vingerne og stjerten med sortbrune penner,
de første med et hvidt tverbaand. Nebbet sort, benene
gulbrune. Længden ca. 160 mm. Hos hunnen er hovedets
overside brungraa, struben lysfarvet og farverne urenere.
Udbredt i de tempererede strøg. I Norge er den alm.
overalt undtagen i Finmarken og er ilde likt, da den
gjør stor skade paa akre og frugthaver og fordriver
andre smaafugle, hvis rede den bemægtiger sig. Eggene
er 5—6 i antal, graahvide med graa eller brune flekker.
Pil fin ken (p. montanus) er oventil flekket af brunt
og sort, under graa; hovedet og halsen er rødbrune,
overgumpen graabrun, struben og en flek paa tindingerne
sort, vinger og stjert sortagtige med rødbrune kanter,
de første med to hvide tverbaand. Nebbet er sortagtigt,
benene lysebrune. Længden ca. 145 mm. Kjønnene lige.
numéro numéro (D m,
nummer.
numerous @ talrig;
mand-sterk; mange.
numismatic (ê),
numismatique (g numismaUsk, mynt-.
numismatics (e) pl,
Numismatik (t) f, numismatique (g f,
myntvidenskab, numismatik.
Numismatiker ® m, numis-
matist numismat(ist)e (f)
m, numismatiker, myntkjender.
nummer — (t) Nummer f —
@ number; (af blad) impression,
issue ; (paa hansker o. 1.) size — (g)
numéro ; (hanske- o. 1.) pointure f.
nummerere — (t) numerieren
— @ number — (?) numéroter,
nummerering — ® Nume-
rierung f - (e) numeration - (f)
numérotage m.
nummulaire (î) f, (bot.)
penge-bladet fredløs.
numskull (e) dosmer,
nun ® nu; naa; nu da.
nun (e) nonne; (zool.)
vestalinde-(due); (white) hvidside; blaameise.
nuncheon ©mellemmad, maal.
nuncio @ paveligt sendebud,
nuntius.
nuncupatif®, nuncupative
(e) mundtligt (testamente); @ ogs.
offentlig erklærende ; kun i navnet,
nominel.
nundinal (g: jour (m) n.
markedsdag.
nung @ (stor) pakke, balle (is.
med kryddernelliker).
11
Illustreret
■sk konversationsleksikon. IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
