Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hägg ... - Ordbøgerne: O - œsophage ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
385
Hägg-Hälsingborg
386
gjenncm den østlige del og den sætersdalske hovedvei
gjennem den midtre del af herredet. Antagen formue
1908 815 429 kr., indtægt 159 146 kr.
Hägg, Jakob Adolf (1850—), sv. komponist, elev
af Gade og Kiel, har vundet megen anerkjendelse ved
en nordisk symfoni, sonater og mindre stykker for piano,
cello og orgelmusik m. v., men er holdt sterkt tilbage i
sit virke ved en indgribende nervesygdom.
Hægstad, Kristofer Marius (1850—), n.
skolemand og sprogmand. Blev 1874 bestyrer af Namsos
borger- og folkeskole, 1884 høiskolebestyrer i Namdalen,
1892 bestyrer af Stenkjær middelskole, 1899 professor
«i landsmaalet og dets dialekter». Tog samtidig ivrig
del i politiken (venstre), var stortingsmand 1889—1901
(undtagen 1894—96) og redigerede «Nordtrønderen»
(1883—92), ungdomsbladet «Dag» etc. Paa grundlag
af skrift og sprog i daterede, lokalfarvede dokumenter
paa oldnorsk og middelnorsk har han sat sig som
opgave at udfinde de typiske kjendemerker ved
old-sproget i de forskjellige dele af sprogomraadet,
bestemme de oldnorske dialekters grænser, indbyrdes
paa-virkning og litterære betydning samt eftervise, naar og
hvorledes overgangen fra det gamle til det nye sprog
har foregaaet, især med hensyn til lyd- og formforhold.
Hidtil er han i det væsentlige færdig med de
nordenfjeldske maal («Gamalt trøndermaal», 1899) og maalene
fra Romsdal til Sogn («Vestnorske maalføre fyre 1350.
I. Nordvestlandsk», 1908), samt paa Shetland
(«Hildina-kvadet », 1900), ligesom med landets officielle sprog i
middelalderen («Maalet i dei gamle norske kongebrev»,
1902). For tiden (1910) arbeider han med den vigtigste
del af opgaven: Sydvestlandsken, derunder islandsk og
færøisk. Udgav 1909 sammen med prof. Torp
«Gamal-norsk ordbok med nynorsk tydning». H. har ogsaa været
meget brugt af administrationen i skolespørsmaal, været
leder af en række «maalkurser», formand i komitéen
for fastsættelse af en officiel landsmaalsretskrivning
(1901), medlem af komitéen for geistlige og civile
ind-delingsnavne (1902—05), og er fra 1909 medlem af
undervisningsraadet.
Hægt Og tæt (sjøudtr.), forsvarlig udrustet og tæt.
Hähnel, Ernst Julius (1811—91), t. billedhugger,
uddannede sig først som arkitekt, men studerede senere
billedhuggerkunsten i Florens og Rom, hvor han modtog
afgjørende indtryk af antikens og renaissancens kunst.
I 1845 udførte han monumentet over Beethoven i Bonn,
og siden har han frembragt
en lang række offentlige
statuer i tyske byer. Han
udførte ogsaa skulpturen til
Sempers bygning for
billedgalleriet i Dresden. H., som
var professor ved akademiet
smst., var en idealistisk
kunstner, som holdt sig fjern fra al
naturalistisk
portrætfremstilling, men ikke savnede ro og
kunstnerisk adel.
,, Hæk. 1. (Havebrug). Et
le’vende hegn af trær el. buske.
I alm. tjener h. som gjærde.
œsophage—offence
men som høie danner de tillige læ; lave h. anvendes som
pryd til indfatning. Til alm. h. egner sig især hvidtorn,
ertetræ, avnbøk, vrietorn, gran, til lave alperibs, spiræa,
liguster m. fl. Granen plantes med 20 cm.s, de øvrige
med 12—15 cm.s afstand i h.-rabatten. Aaret efter
plantningen skjæres de (undtagen granen) ned til ca. 5 cm.
over jorden for at faa h. tæt nedentil; senere øges høiden
aarlig med ca. 20 cm. Ved klipningen formes h.
saa-ledes, at den i tversnit danner spidsbueform. — 2. (Stald).
Den beholder, hvori foderet, særlig hø, lægges for dyrene,
og gjennem hvis forreste, ristformige væg de trækker
det til sig under spisningen. Maa anbringes passende
høit efter dyrets størrelse og være hævbar for dyr, der
gaar paa tallen. — 3. (Fiskeri). Lokalbenævnelse
(Torris-dalselven) paa kjærlignende indretninger til fangst af laks.
— 4. (Sjøudtr.). Den agterste del af et fartøi; h.-jolle,
h.-baad, baad som hænger tverskibs i davider agterud.
Hæl. 1. Se Menneskets anatomi. — 2. (Sjøudtr.).
Den agterste del af kjølen; at et skib «ligger paa hælen»,
vil sige, at det stikker forholdsvis dybt agter.
Hæleri og efterfølgende bistand er i den n. straffelov
omhandlet i et særskilt kapitel (kap 31). H. foreligger, naar
nogen i hensigt at forskaffe sig eller andre en uberettiget
vinding modtager til eie, pant eller brug, skjuler,
forvarer, forbruger eller søger afhændet eller pantsat nogen
gjenstand, hvorom han vidste eller maatte forstaa, at
den er nogen fravendt ved underslag, tyveri, naskeri
eller ran, eller medvirker hertil. Straffen er i alm.
fængsel indtil 3 aar, men naar nogen driver hæleri
sed-vanemæssig, fængsel fra 6 mdr. indtil 6 aar.
Hällström, Gustav Gabriel (1775—1844), finsk
fysiker, studerede først teologi, blev 1796 docent og 1801
professor i fysik ved universitetet i Helsingfors. H. har
bl. a. gjort fortrinlige undersøgelser af vandets udvidelse
ved varme mellem O og 30
Hälsingborg, by i Sverige, Skåne, Malmöhus län,
ved Øresunds smaleste sted ligeoverfor Helsingør paa
dansk side; 32 415 indb. (1908). Af bygninger kan nævnes
Kärnan, den sidste levning af H.s gamle slot, bygget i
10 aarh. ; det er et 35 m. høit taarn i fem etager, det
ligger 0. f. Stortorget. Fra torvet fører op til taarnet
kong Oscar H’s terrasse, der er tegnet af G. Améen og
fuldført 1903. Af andre bygninger merkes Mariakirken
(Vårfrukyrka), bygget i 12 aarh., restaureret 1897—98,
raadhuset med et 60 m. høit klokketaarn, Gustaf Adolfs
kirken, indviet 1897, posthuset, Skånes enskilda banks
bygning m. fl. Af parker haves Stadsparken,
Oresunds-parken, Hälsans Brunnspark med mineralkilde. Paa
Hamntorget findes et monument til minde om Karl
Johans besøg i H. 20 okt. 1810 og Magnus Stenbocks
prægtige rytterstatue, afsløret 3 dec. 1901. H. har en
prægtig havn. Længden af samtlige kaier er 3059 m.,
og indseilingsrendens dybde er 7.9 m. I havnens sydlige
del findes et fyrtaarn, en lodsstation og en restaurant,
der er bekjendt for sin smukke udsigt over sundet og
Helsingør. H. staar direkte i forbindelse med Sveriges
jernbanenet og siden 1891 med det danske ved
dampfærger, der underholdes af den danske stat. H.s
handels-flaade bestod i 1907 af 113 skibe paa 88122 tons. S. a.
ankom fra udlandet 4937 skibe paa 1 293 480 tons, heri
er iberegnet færgerne med 3558 reiser og 938 936 tons.
Hæk (havebrug),
œsophage (?)m, æsophagus
@ madpibe, spiserør.
æsophagite (D f, betændelse i
spiserøret.
œstre (?) m, brems(e); raseri,
vanvid.
œuf ® m, eg; (pi ogs.) rogn.
æufrier (f) m, eggekoger.
æuvé (D rogn-, hun- (om fisk),
œuvre (D f, arbeide, gjerning,
verk; kirkes vedligeholdelse;
indfatning; m, samlede verker;
murene. bois (m) d’æ. emnetræ.
le grand æ. de vises sten. hors
d’æ. udvendig; overflødig,
reprendre sous œ. reparere i
grunden; (fig.) omarbeide,
of (e) af, om.
Ofen ® m, ovn.
Ofenhocker ® m, stuegris.
Ofenklappe ® f, spjeld.
Ofenwinkel ® m,
kakkelovnskrog.
Oif (i) bort; afsted; borte; fra
land; (bort, ned) fra; (sjøudtr.)
under (land), paa høiden af. be
off være forbi (om forlovelse),
be well off sidde godt i det.
ofFal @ affald ved slagt, afraat ;
aadsel; skrab.
off-CUt @ afskaaret stykke,
offen ® aaben ; rum (sjø); ledig
(plads); aabenlys; aabenbjertig ;
rent ud (sagt).
offenbar ® aabenbar.
offenbaren ® aabenbare.
Offenbarung ® f, aabenbaring.
offence © fornærmelse;
(lov)-overtrædelse, forbrydelse ;
forsvn-delse; forargelse; vrede.
18 - Illustr
et norsk k(
ationsleksiko
IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
