Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hägg ... - Ordbøgerne: O - œsophage ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
387
offend—offer
Af industrielle anlæg kan nævnes sukkerfabrik med 476
arbeidere og en tilvirkningsværdi af 8 mill, kr., tre
møller, gummivarefabrik, jutespinderi og væveri med
309 arbeidere, otte bryggerier, brændevinsbrænderi og
superfosfat- og svovlsyrefabrik, anlagt 1875. Den er nu
udvidet med et kobberverk, idet man bruger kobberkis
fra Røros og Sulitelma. I 1907 blev der udvundet 1572
tons kobber til en værdi af 2.7 mill. kr. H. har
real-og latingymnasium, en teknisk skole og fem
folkeskoler. H. er sædet for en norsk konsul. — H. var
1658 og 1676—77 i dansk besiddelse. Her seirede 28
feb. 1710 svenskerne under Magnus Stenbock over
danskerne under Rantzau.
Hälsingland, landskab i Sverige, Norrland, grænser
i nord til Medelpad, i vest til Härjedalen, i sydvest til
Dalarne, i syd til Gästrikland og i øst til Rotniske
bugt. Det er 15 270 km.^ med 151 300 indb. (1908).
Landskabet er et skogrigt fjeldland, der sænker sig mod
sydøst, i nord naar det en høide af 530 m. og i vest
600 m. Landskabet gjennemstrømmes af en mængde elve;
den største er Ljusne alf el. Ljusnan, der har mange
bielve, hvoriblandt Voxnaälf og Rossån. Af andre elve
merkes Svågaalf, der gaar igjennem Dellensjøerne og
Forsavand. De største sjøer er Nord-Dellen (80 km.^)
og Syd-Dellen (50 km.^), Rergviken (42 km.^) og Marman.
Den nordlige del af kysten er aaben, men s. f. den 20
km. mod sydøst gaaende halvø Hornslandet er der
skjær-gaard, og kystlandet gjennemskjæres af bugter; den
største er Hudiksvallbugten; udenfor den ligger den største
af de mange øer, Agön (10 km.^). Fjeldgrunden bestaar
for størstedelen af gneis og gneisgranit. Stor interesse
har Sveriges eneste forekomst af den vulkanske bergart
andesit el. dellenit paa landtungen mellem Dellensjøerne
n.v. f. Hudiksvall. Af hele arealet er 5 pet. dyrket land,
3 pet. naturlig eng og 86 pet. skog. Landskabet hører
til Gafleborgs Ian og danner tre fogderier. Inden
landskabet ligger to byer, Hudiksvall og Söderhamn. — H.
var før unionstiden det fælles navn for den norrlandske
kystbygd n. f. Odmården og omfattede saaledes hele
Norrland. H. havde en egen lov, Hälsingelagen. I
unionstidens kampe tog H. en virksom del. Efter 1634 kom
H. til Norrlands län. 1762 forenedes H. med
Gästrikland og Härjedalen til Gafleborgs län.
Hæma- (græ.), blod- (i sammensætninger).
Hæmaglobm, se Hæmoglobin.
Hæmaglobinun, se Hæmoglobin ur i.
Hæmarthrus, h æ m a r t h r o n (med.), blodudtrædelse
i et led.
Hæmatemesis, se Rlodbrækning.
Hæmatin er et stof, som dannes, naar det normale
blodfarvestof (hæmoglobin, s. d.) spaltes under
tilstede-væ^relse af sur stof.
Hæmati^t,_ se J e r n g 1 a n s.
Hæmatocele, blodbrok, blodudtrædelse i pungen paa
grund af stød og andet.
Hænia(to)globin5 se Hæmoglobin.
Hæmatoko^Ipos, se Hæmatometra.
Hæmatoksylin (C^ßHi^Oß) er det farvegivende stof i
blaatræ (kampecheti æ) og dettes ekstrakt. H. er i ren
tilstand selv farveløst, men oks3deres i luften let til
hæmatein der er det egentlige farvestof.
Hälsingland—Hæmolyse
388
Hæmatom, blodudtrædelse, som er saa stor, at den
tager sig ud som en svulst.
Hæmatometra, hæmatoko’lpos, ansamling af
menstrual- el. a blod i livmoderen paa grund af hindret afløb.
Hæmatopmus, se Lus.
Hæmatopo(i)ese5 bloddannelse, er alle de processer,
hvorved der i legemet dannes blod eller bestanddele af
dette. Dette sker i talrige organer som milt, lever,
benmarv, lymfekjer tier, ligesom forskjellige af de kjertier,
i hvilke der foregaar en «indre sekretion» (binyrer,
skjoldbruskkjertler, hypofysen), hører hid.
Hæmatopota, se Kleg.
Hæmatopus, se Kj eld si eg ten.
Hæmatose, se H æm atopo(i)ese.
Hæmato’xylon campechiänum, se Kampeche.
Hæmatozoer er parasiter, som lever i blodet; hid
hører en række smittestoffe, f. eks. koldfeberens
(malaria-«plasmodierne»), sovesygens (hypanosomer), blodormen
(filaria sanguinis) o. a.
Hæmatun, se Rlodpis.
Hæmo- (græ.), blod- (i sammensætninger).
Hæmofili, se RI ødere.
Hæmoglobin, se R lod.
Hæmoglobmun, se Rlodpis.
Hæmolyse vil sige, at hæmoglobinet (s. d.) i de røde
blodlegemer opløses i den samme omgivende vædske
(blodvandet, d. e. blodserum o. a. ; se nedenfor). H.
optræder i blodet med paafølgende udskillelse af hæmoglobinet
gjennem nyrerne (hæmoglobinuri, s. d.) ved en række
forgiftninger (med svovl- og saltsyre, arsenvandstof o.m.a.),
ved udbredte forbrændinger, en sjelden gang ogsaa under
forløbet af skorbut o. 1. og af svære infektionssygdomme
(tyfus, skarlagensfeber, difteri, kopper). Af og til
optræder en h. med hæmoglobinuri uden kjendt grund
som en mere selvstændig lidelse. Denne rammer næsten
kun gutter og mænd og pleier at optræde i anfald
(periodisk hæmoglobinuri). I den senere tid har man især
studeret den eksperimentelle h., som indtræder, naar
blod fra et dyr, f. eks. et faar, sprøites ind paa et dyr
af en anden art, f. eks. en kanin. Dette beror derpaa,
at blodserum indeholder eiendommelige stoffe,
diæmoly-siner», som opløser andre dyrs hæmoglobin. Gjentages
indsprøitningen, øges mængden af disse stoffe saa sterkt,
at en h. ogsaa indtræder, naar man f. eks. blander smaa
kvanta af den sprøitede kanins serum sammen med
faareblodlegemer og saltvand i et reagensglas. Har
imidlertid serumet staaet i længere tid, efterat det
forlod kaninen, eller ophedes det til 60°, taber det sin
virkning; men denne indtræder atter med usvækket
styrke, naar kaninserumet tilsættes lidt serum fra et
hvilketsomhelst andet dyr (alm. bruges marsvinserum),
selv om dette ikke har været sprøitet med vedkommende
slags blod. Dette beror derpaa, at «hæmolysinerne» for
at udfolde sin virkning kræver tilstedeværelsen af
eiendommelige stoffe, de saakaldte «komplementer», som i
modsætning til hæmolysinerne forholdsvis let spaltes
udenfor legemet, og som forekommer normalt i alt
blod-serum. De ovennævnte tre ingredienser, d. e. i alm. et
kaninserum, som efter gjentagne sprøitninger med
faareblodlegemer fremkalder en kraftig h. af disse, men som
ved ophedning til 60° C. er « inaktiveret », sammen med
offend © fornærme; saare,
støde; (bib.) forarge; forse
(forsynde) sig, støde an; vække
anstød; forarges.
Offenheit ® f, aaben(hjerlig)
hed.
offenherzig (t) aabenhjertig.
offenkundig ® almindelig
be-kjendt, vitterlig, aabenlys.
offensichtlich ® aabenlys,
aabenl)ar, øiensynlig.
offense (|) f, fornærmelse,
krænkelse; synd, skyld.
offenser ® fornærme, krænke,
saare, støde ; synde mod.
often Sif offensive ©
an-grebs-, offensiv; © ogs. anstødelig,
stødende; fornærmelig, næi’gaaende;
ubehagelig, styg.
offensiv: tage o.en — (t) die
Offensive ergreifen - © act on
the offensive - (f) prendre
Foffen-sive.
offentlig - ® öffentlich - ©
public; (woman) of the town; (det
o.e) the (Government (State) — (fj
public; (aux frais) de l’Etat; (adv)
publiquement, en public.
offentliggjøre - (t) veröffent-
lichen - © publish, give publicity
to, make public - (?) publier.
offentliggjørelse — ®
Veröffentlichung f - © & (f)
publica-Uon f.
offentlighed — ®
ÖffenUich-keit f - © publicity - (f)
publicité f.
offer - ® Opfer n — © (til
prest) offering, oblation; (ellers)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
