Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hæmoptyse ... - Ordbøgerne: O - offer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
391
officiant—offshoot
overstrøget med holzcement); derover lægges et tyndt
lag med smaasten og øverst et lag muld paa 10—15 cm.s
tykkelse. Under fornuftigt stel vil en mængde én- og
toaarige planter trives her. Buske og trær maa
anbringes i særskilte kasser. [Litt.: J. N. Risum, «H. h.»
(«Maanedsmagasinet», sep. 1909).]
Hængeplanter, se Ampelplanter.
Hængning er ophængning at legemet i et taug, en
snor el. 1., hvis ene ende er fæstet i en galge (s. d.), i
en krog i taget eller andre steder (se nedenfor), medens
den anden er anbragt som en løkke rundt halsen og
snøres sammen om denne ved legemets egen vegt.
Døds-aarsagen er nærmest kvælning, idet tungeroden løftes op
og presses mod den bagerste væg af svelget, hvorved
aandedrættet ophæves. Samtidig presses de store
puls-aarer paa halsen sammen, hvorved blodtilførselen til
hjernen ophører, og der indtræder bevidstløshed. Denne
er grunden til, at døden er let; men samtidig hindrer
denne bevidstløslied selvmordere i at gjøre forsøg paa
at befri sig for løkken, om de i sidste øiebhk skulde
angre sit forehavende. Hvis legemet, som det sker, hvor
h. anvendes som dødsstraf (England), falder ned gjennem
en i gulvet under galgen anbragt lem, vil det herved
fremkaldte ryk foruden den nævnte kvælning o. s.v. kunne
fremkalde en læsion af rygmarven, idet der let vil kunne
ske et brud af halshvirvlerne, eller disse gaar af led.
Hos personer, som er døde ved h., iagttages rundt halsen
en mere eller mindre dyb strangulations- eller «
snøre-fure»; huden i denne er enten hvid og blodfattig eller
brungul og da tør, pergamentagtig. Forøvrigt iagttages
de almindelige tegn paa kvælning.
Hængverk, en konstruktion til at overspænde en
aabning, der er saa bred, at en enkelt bjelke ikke vilde
kunne anvendes. Bjelken forsterkes derfor med en
Hængeplanter—Hærdning
392
./f
Enkelt liængverk. Dobbelt hængverk.
speciel hængende konstruktion udført i træ, jern eller
en kombination af disse materialer. Konstruktionen
benyttes hyppig ved broer, tagstole o. 1. (Jfr. Bro.)
Hær el. armé er den del af et lands stridskræfter,
der er bestemt for kamp tillands. Skal h. kunne løse
sin opgave: sammen med marinen at verne landet, maa
den være saaledes organiseret, 1. at i krig folkets hele
forsvarskraft kan udnyttes; 2, at fredsorganisationen
tillader en hurtig opsætning paa feltfod (mobilisering), idet
opøvet reservemandskab og befal indkaldes til supplering
af fredsafdelingerne, og 3. at krigsopsætningen kan foregaa
med mindst mulig forrykkelser i de i fred bestaaende
kommandoforhold. En h.-ordning maa derfor være nøie
afpasset efter vedkommende lands forhold, geografisk,
nationalt og økonomisk. De ofre, de forskjellige nationer
paalægger sig for at opnaa den assurance, landsforsvaret
skal yde, er høist forskjellige. Saaledes var for 1907 de
samlede udgifter til armé og marine angivet i procenter
af det hele statsbudget: i Norge 18.9, Sverige 39.5,
Danmark 20.2, Schweiz 32, Tyskland 42, Frankrige 28.5.
For at erholde en vis stabilitet og gjøre landsforsvaret
ialfald tildels uafhængigt af skiftende politiske
strømninger er h.-ordningen de fleste steder fastsat ved lov;
hos os dog kun ved enkel stortingsbeslutning. H.-væsenets
anordning er væsentlig forskjellig i de forskjellige lande,
afhængig, foruden af budgettet, af den øvelsestid og den
fredsstyrke, som ansees paakrævet. Man skjelner mellem
milits-h., kadre-h. og staaende h. I det rene
militssystem er der, teoretisk, ingen militære af fag, kun
vernepligtige, der er inde til øvelser i visse aar, en kort
tid af aaret; systemet benyttes i Schweiz, om end ikke
i videste forstand, da der findes ret mange officerer af
fag, de saakaldte instruktionsofficerer, hvorhos der haves
hvervede fredsbesætninger paa endel befæstninger. I
kadresystemet, som vi benytter, bestaar h. udenfor
øvelsestiderne, forudeii af befalsskoler, af endel fastlønnet
befal, som udgjør h s kadrer, rammer, hvori de
vernepligtige ved øvelser og mobilisering enkadreres. I en
staaende h. eksisterer krigsafdelingerne, ialfald i de
stridende vaaben, hele aaret rundt, om end med
reduceret styrke. — Enhver h. inddeles i vaaben og
troppe-arter: infanteri, kavaleri, artilleri (felt-, bjerg-, positions-)
og ingeniørtropper (stridende vaaben) samt sanitet,
intendantur og træn. Hver af disse er delt i led, det ene
over det andet. Infanteriet opsættes i kompanier
(ca. 250 mand), bataljoner (à 4—6 kompanier), regimenter
(à 3—4 bataljoner), brigader (à 2—3 regimenter);
kavaleriet opsættes i eskadroner (ca. 150 ryttere), regimenter
eller korpser (3—6 eskadroner); feltartilleriet
bestaar af batterier (4—8 kanoner), hvoraf et vist antal
slaaes sammen til divisioner eller regimenter;
ingeniørtropperne (undertiden kaldt pionerer) organiseres i
kompanier (sappør-, telegraf-, bro-, ballon-); sanitetet
opsætter sanitetskompanier og feltlasaretter. Endelig
forekommer hjulrytterafdelinger og mitral j øs
e-afdelinger. De forskjellige vaaben indordnes
endvidere i et vist forhold i operative h.-enheder. I alm.
er den mindste af disse divisionen eller fordelingen
paa 12—15 000 mand, derefter armé korpset. Efter
vedtagelsen af den nye n. h.-ordning af 1909 vil der for første
gang hos os blive fast organiseret saadanne h.-enheder
sammensat af alle vaaben, nemlig fem kombinerede
brigader udenfor Tromsø stift. Ved siden af første
opbud, den egentlige feltarmé, hvortil anvendes de yngste
af de tjenstpligtige aarsklasser, organiseres i alle lande
særskilte afdelinger af de ældre aarsklasser under navn
af anden linje, landvern, reserve, territorialarmé,
landstorm. Norge har i de senere aar havt 6 aarsklasser i
linjen, 6 i landvernet og 4 i landstormens opbud. Den nye
. h.-ordning fastsætter 12 aar i linjen, 8 i landvernet,
hvorefter man tilhører krigsforsterkningen indtil fyldte 55 aar.
Hærdning. 1. Opvarmes staal, som har tilstrækkeligt
kulstofindhold, til noget over 700 ° C. og afkjøles hurtig,
antager staalet stor haardhed (glashaardt staal). Denne
officiant ® m, (rel.) officiant,
officiate © forrette; fungere;
vikoriere.
officiel - (t) offiziell - @
official — (f) officiel.
officier (f) m, embedsmand;
officer; ridder (af en orden), o.
de paix fredsdommer. O. de
réglise kirketjener.
officier (î) holde gudstjeneste.
messe. O. bien à table tage
dygtig for sig (af retterne).
officieuseté (f) f,
tjenstagtighed, -villighed.
officieux (F) tjenstagtig, -villig;
officiøs.
officinal © & ® officinel, som
haves færdig paa apoteker,
officine (D f, laboratorium.
officious (e) altfor tjenstagtig,
paatrængende, geskjæftig.
offing @ rum sjø.
Öffnen (t) aabne, lukke op;
obducere (lig).
Öffnung (t)f, aabning;
obduktion; afløring.
offrande (f) f, ofring; offer; gave,
offrant (g m: le plus o. høist
bvdende.
offre (f) f, tilbud,
offrir (D(til)byde; bringe,
frembære; (rei.) ofre; gjøre bud (paa
auktion).
oifscouring @ (af)skrab
offset @ rodskud; afsats;
hjælpelinje; vederlag; balancere,
(lade) opveie.
offshoot (ê) udløber, afstikker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
