Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hærem ... - Ordbøgerne: O - off-sided ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
393
Hærem—Hærorm
394
behandling kaldes h. og beror derpaa, at endel af
kulstoffet holder sig som h.s-kul eller hartit, medens det,
naar staalet langsomt afkjøles eller gjenopvarmes
(an-løbning, s. d.), udskilles i staalmassen som karbidkul
(cementit), hvorved staalets haardhed mere eller mindre
nærmer sig den naturlige (naturhaardt staal). H.s-graden
er afhængig af staalets kulstofindhold, opvarmningsgraden
og temperaturen af kjølemidlet. Nogenlunde rent staal
maa indeholde over 0.5 pct. kulstof for at være
hærd-bart. Til afkjøling benyttes mest koldt vand, hvis
virkning kan øges ved tilsætning af 2—4 pct. svovlsyre
eller salmiak. Enkelte specialstaalsorter (s. d.) taaler at
opvarmes til over 700 ° uden at tabe sin haardhed.
Disse kaldes ofte lufthærdende staal eller hurtigstaal. —
2. H. af legemet mod forkjølelse o. 1. foregaar ved kolde
vaskninger af bryst og ryg eller hele legemet, ved kolde
overgydninger, dusch, styrt og bad samt derved, at man
vænner sig af med at gaa med altfor varm beklædning.
Hærem, Peter Lorentzen (1840—78), n. prest.
Allerede som student var H. virksom som indremissionær
og var sekretær i komitéen for Israelsmissionen. I 1866
deltog han i oprettelsen af Lutherstiftelsen ; i 1867 stiftede
han Kra. ynglingeforening og i 1871 Studenterhjemmet.
Foruden «Maanedsblad for Israel» redigerede han fra
1868 af «Maanedstidende for den indre mission» og var fra
1869 medredaktør af «Fædrelandet». Desuden var han
utrættelig virksom for alle slags kristelige formaal.
Hæresi betegner i det nye testamente 1. en anskuelse,
som fører til fornegtelse af kristendommen, 2 Pet. 2, 1 ;
2. en kreds af mennesker, som paa grund af særmeninger
adskiller sig fra andre, Ap. gj. 5, 17; 15, 5 o. fl.; 3. en
partispaltning paa grund af forskjellig lære, 1 Kor. 11,
19; Gal. 5, 20. I kirkelig sprogbrug betegner h. en
lære, som fører til forkastelse af kristendommens
grund-sandheder. De forskjellige kirkesamfund bestemmer h.s
indhold ud fra sine konfessionelle eiendommeligheder.
Hærfader, oldn. navn paa Odin som krigsgud.
Hærfllglslegten (upupa), en isoleret siegt af
spurvefugle, som danner en egen familie (upupidæ). Nebbet
er langt, tyndt, bøiet og sammentrykt mod spidsen;
næseborene runde, nøgne og beliggende nær panden,
tungen meget kort og plat. Fødderne er sterke,
bag-taaens klo lang, næsten ret; sangmuskelapparat mangler.
Flyveevnen middelmaadig. Siegten er udbredt over den
største del af Europa, Asien og Afrika. Fem arter, hvoraf
i Europa kun: h ærfugl en (ii. epops), hvis hoved, hals,
fremryg og bryst er rødgraa med rustgul anstrj’gning og
bagryggen samt vingerne sorte med brede, gulhvide
tverbaand. Ps^a issen en
top af stive røbrune fjær
med sorte spidser.
Overgumpen er hvid, mave
og undergump hvidagtig,
stjerten sort med et bredt,
hvidt tverbaand.
Kjønnene lige. Længden ca.
300 mm. Hærfugfen findes
i de tempererede strøg
af Asien samt over hele
Europa. Den trækker om
vinteren til Afrika og
ofF-sided —ogle
Indien. I Norge er den paatruffet enkeltvis helt op til
Varanger. Den er sky, lever paa marken og minder
om lerkene. Den lever af insekter, hækker i træhuller
o. 1. og b3^gger et meget simpelt rede, hvoraf der altid
staar en gyselig stank, da den ikke skaffer ungernes
ekskrementer af veien. Dens 4—6 eg er graaagtige med
rød an strygning.
Häring, Georg Wilhelm H e i n r i c h (1798 —1871),
t. forfatter. H. stammede fra en bretagnisk
emigrantfamilie Harene, som havde oversat sit navn paa tysk.
Hans første roman var «Walladmor», som han angav
som en fri oversættelse efter Walter Scott. Baade
publikum og kritikerne lod sig narre, og bogen gjorde stor
lykke. Siden skrev han under forfatternavnet Wilibald
Alexis en række historiske romaner, f. eks. «Gabanis»,
«Der Roland von Berlin», «Der falsche Waldemar», som
hører til det bedste i sin genre fra den tid. Fra 1842
udgav han sammen med E. Hitzig «Der neue Pitaval»,
en række kriminalhistorier fra alle lande. 1857 fik han
slag og blev blind.
Härjedalen, landskab i Norrland, Sverige, grænser
i vest til Norge, i n. og n.ø. til Jämtland, i øst til
Medelpad, Halsingland og Dalarne, i s. og s.v. til
Dalarne. Arealet er omtr. 12 900 km. hvoraf kun Vs pct.
er dyrket mark, pct. raturlig eng og 64 pct. skog.
Indbyggerne, hvis antal i 1908 var 10 931, lever
hovedsagelig af kvægavl og skogbrug. H. er i det hele et øde
fjeldland. Af toppe merkes Helagsfjället, nær 1800 m.,
Rutfjället, Vigeln og Rödfjällen 12—1400 m., Sonfjället
1277 m. Gjennem landskabet strømmer Ljungan og
Ljusnan med sine mange bielve til den Botniske bugt.
H. hører i administrativ henseende til Jämtlands län, i
kirkelig til Härnösands stift. H. blev sent bebygget,,
som det synes fra Norge af, underkastede sig omkr. 1111
den norske konge og tilhørte Trondhjems stift, indtil det
ved fredsslutningen i Brømsebro blev afstaaet til Sverige.
Hærmyrer, se Myrer.
Härnösand, by i Sverige, Ângermanland,
Västernorr-lands län, paa Härnön, 3 km. fra Ångermanelvens
munding; 9198 indb. (1908). H. er sæde for en biskop og
en landshøvding og har en domkirke, bygget 1842—46,
forskjellige undervisningsanstalter, endel fabrik- og
træ-industrij fiskeri og handel. Antallet af ankomne og
af-gaaede skibe var 1907 6542 paa tilsammen 703 028 tons.
Hærordning, se Hær.
Hærorm, ogsaa kaldt skrei m ark, orniedrag m.m.,
et tog af ofte tusenvis smaa hvidagtige og halvt
gjennem-sigtige larver med mørkere hoved og slimet krop, som
bevæger sig fremad over skogbunden ved stadig at krybe
over hverandre, saa at det hele faar lighed med en orm
eller slange. Det er larverne af h ær myggen (sciara
militaris), og de lever af det fugtige og formuldnende
bladdække paa jorden, idet de skeletterer bladene aldeles,
saa at kun nervenettet bliver igjen. Det er under
indtrædende mangel paa passende næring, at larverne
samler sig sammen til saadanne tog for at opsøge nye
steder og derved tiltrækker sig opmerksomhed, medens
de ellers fører en skjult tilværelse under løvet. Fra
gammel tid af har tiLsynekomsten af h. givet anledning
til mange overtroiske forestillinger, saasom at den skulde
bebude krig, pestilens og allehaande ulykker. Paller man
Hærfuglen (upupa epops).
Off-Sided © fjernest, afhaands-,
ved kjørsel.
offspring ©afkom, siegt,
efterkommere.
off-street © afstikker, mindre
(tver)gade.
offuscation ® f, fordunkling,
offusquer (f) formørke,
fordunkle, skygge for, skjule; blende;
omtaage; mishage, støde.
offward © (krængende) fra
land; udgaaende.
ofre — ® opfern; verwenden;
widmen — © offer (up), sacrifice;
lay down (his life); devote (his
time to); give (it a thought) — ®
sacrifier; offrir (en sacrifice); (slagte)
immoler; (til presten, intr.) aller
à l’offrande, (trans.) apporter en
offrande; (vie) consacrer, vouer,
donner; donner (son sang).
ofring — (t) Opfer(ung) n (f)
-© offering osv. — (f) sacrifice m;
immolation f.
ofte — ® ofl(mals) - © often,
frequently - (f) souvent,
fréquemment; (hvor o.) combien de fois;
(tidt og o.) bien des fois; (saa o.
som) toutes les fois que.
öfters ® oftere, gjentagne gange.
oftmalig ® hyppig, gjentagen.
Og — ® unti — © and — ® et.
Ogee © gesimslist, cyma
reversa.
Ogival © & (D i spidsbuestil,
spidsbue-.
Ogive © & ® f, spidsbue, gotisk
hvælving.
Ogle (e) bruge øinene til, koket-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
