Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hærem ... - Ordbøgerne: O - off-sided ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
395 Hærverk—Hø
ogling- ohrfeigen
tog varsel af den ved at lægge et eller andet klædesplag
i veien for den: krøb den over, saa var det tegn paa
Ij’kke, krøb den derimod under eller bøiede af, saa
varslede det ulykke o. s. v.
Hærverk, en ældre betegnelse paa voldshandling,
særlig naar saadan øvedes af flere personer i forening
(jfr. N. L. 6—14), bruges nu i dagligtale om forsætlig
skadetilføielse paa anden mands gods. Straffen for
saadan skadetilføielse er i alm. bøder eller fængsel indtil
1 aar, men den kan, hvor f. eks. stor skade voldes, eller
nogen paa grimd af forbrydelsen omkommer eller faar
betydelig skade, stige adskillig høiere (straffelovens §§
291 og 292).
Häser, Heinrich (1811—84), t. læge; 1839 prof. i
medicin i Jena, 1849 i Greifswald og 1862 i Breslau.
Trængte under indflydelse af Joh. Müllers fysiologiske
arbeider den i Jena i hans ungdom herskende
naturfilosofiske retning tilbage. Vigtigste arbeider:
«Lehrbuch der Geschichte der Medicin», «Uebersicht der
Geschichte der Chirurgie», «Grundriss der Geschichte der
Medicin».
Hæshed, d. e. en klangløs eller rusten stemme,
skyldes forbigaaende eller langvarige lidelser af
stemme-baandene, nemlig oftest katarrher, men stundom svulster,
tuberkulose o. a.
Hætta, Aslak og Lars Jakobsson, finner fra
Kautokeino. Aslak H. var lederen af de frygtelige
voldshandlinger, som læstadianerne i Kautokeino begik i nov.
1852, da de efter en række tidligere tumulter overfaldt
og dræbte lensmand Bucht og handelsmand Ruth, hvis
hus de satte ild paa, og mishandlede presten Hvoslef (s. d.)
og hans familie paa det grusomste. Aslak og hans yngre
broder Lars foruden tre andre dømtes til døden og en
hel del til tugthus. Aslak blev ogsaa henrettet, men
den 18-aarige Lars benaadet med livsvarigt fængsel. Han
sendtes til Akershus, hvor professor J. A. Friis blev
op-merksom paa hans gode evner; Friis skaffede ham
undervisning i norsk og lod ham gjøre udkast til en ny overs,
af det nye testamente paa finsk (lappisk), der
gjennem-gaaet af Friis udkom 1874. Under dette arbeide blev
Lars H. helt benaadet og vendte hjem til Kautokeino,
hvor han blev ansat som kirketolk og af bibelselskabet
antaget til at oversætte det gamle testamente paa finsk;
oversættelsen blev gjennemgaaet af professor Friis og
seminarbestyrer Qvigstad, og hele bibelen udkom paa
finsk 1895. Lars H. døde 1897, 63 aar gammel.
Hættebrødre kaldtes de tyskere, som i Sverige efter
Falköping-slaget 1389 arbeidede til fordel for kong
Albrecht og bl. a. forøvede et blodbad paa svenskerne i
Sthm. (Kapplingemordet). Navnet h. er taget af deres
hovedbeklædning (jfr. Fet aliebrødre).
Hævd er grundet paa den betragtning, at naar en
tilstand upaatalt har bestaaet gjennem en lang aarrække,
bør denne tilstand, hvis retmæssighed da har en vis
formodning for sig, opretholdes, uanseet at adkomsten
ikke kan paavises, eller at der opdages mangler ved
denne. De rettigheder, der kan erhverves ved h , er (se
N. L. 5—5—3 og 4) navnlig eiendom og positive servituter,
de sidste dog kun forsaavidt de aabenbarer sig ved
nogen stadig for brugens skyld anbragt indretning (lov
af 23 mai 1874). H.s-tiden er i almindelighed 20 aar.
396
ved h. fra almenniiiger 30 aar, se N. L. 3—12—2, og
hævderen maa i denne tid uafbrudt have udøvet
rettigheden i eget navn, dog saa at flere personers h.s-tid kan
sammenlægges. Spørsmaalet om, hvorvidt god tro kræves,
er noget omtvistet, men man kan vel i hvert fald sige,
at h, er udelukket, hvor udøveren er sig udøvelsens
retsstridighed bevidst. Frihævdelse ligeoverfor
servituter kan paa lignende maade ske ved, at der i
h.s-tid har bestaaet et faktisk forhold, som er uforeneligt
med servituters udøvelse. Om adgang for den, som i
h.s-tid har besiddet en eiendom, til at erholde
eien-domsdom, s. d. Om odels-h. se Od eisret.
Hæve (penge), modtage, lade sig udbetale. H. sig,
1. (bogholderi) udligne, balancere hinanden. Kontoen
h. sig, d. e. debet og kredit viser sig lige store, viser ingen
saldo (forskjel); — 2. (om priser og kurser) stige, gaa
høiere, gaa op.
Hævert er betegnelse for tre forskjellige apparater.
Stik-h. eller pipetten er et glasrør, som paa midten
er udvidet til en beholder, og hvis ene endeaabning
er saa snæver, at den kan lukkes af en hængende draabe.
Denne ende holdes nedad, og røret stikkes ned
i en vædske og fyldes; lukkes den øvre
aab-ning med en finger, bliver vædsken hængende
inde i røret, naar dette løftes op, da den bæres
af atmosfærens tryk ved den nedre ende.
Aabningen maa her være saa trang, at ikke
luftbobler kan trænge ind. Vinkel-h. er et
rør, der er bøiet som et U.
Røret fyldes med en vædske,
lukkes ved begge ender,
vendes og sættes med den ene
gren ned i et kar med
vædske. Aabnes nu begge ender
af røret, vil vædske strømme
fra karret ud gjennem røret
og vil fortsætte dermed, saa
længe vædskens niveau i
karret er høiere end
udløbs-aabningen udenfor karret.
Lufttrykket hindrer nemlig
vædsken fra at rinde ud af begge grene, da der isaafald
vilde blive et tomrum øverst. Og vædsken vil derfor
rinde til den side, hvor vædskesøilen er længst. Baade
stik-h.s og vinkel-h.s virkning beror saaledes paa
atmosfærens tryk; begge kan derfor fyldes ogsaa ved, at man
suger luften ud af den ene ende, medens den anden
ende befinder sig i vædsken. Vinkel-h. kan ikke løfte
vand over en større høide end 10 meter, da vegten af
en vandsøile af denne høide netop svarer til atmosfærens
tryk. Stød-h., se Hydraulisk væder.
Hævning, se Niveauforandringer.
Hø er grønhøstede foderplanter, saadan tilberedt, at
de kan opbevares. Alm. h. (grøn-h.) faaes ved at
høste planterne ved blomstringstid og lufttørre dem,
saa at de fra at indeholde 75—85 pet. vand kun har
igjen 15—20 pet. Tørringen, der dels sker ved at brede
græsset paa marken, dels ved at saate eller hesje det,
maa foregaa slig, at der tabes mindst mulig af fine
plantedele (blade og blomster). Under tørringen, særlig
i saate, og efterat h. er kommet i hus, undergaar det
Vinkelhævert. Stikhævert.
tere (med øinene) for, skotte til;
(side)blik, øiekast.
Ogling @ (ømme, forlibte) blik,
øiekast.
Ogre © & (D f, menneskeædende
rise; berserk.
Ogress ogresse (f) f, gyger.
Ogrish @ menneskeædende,
trold-.
Ogsaa - (t) auch, eben-, gleich-
falls — © also, too, as well; (or)
else - ® aussi; de même; (ou)
bien.
Oh © & (f) aa, o! naa! ja, jo
(vist) !
Ohé ® hei(da)! holloi !
Oh(ei)m (t) m, onkel.
Ohm ® m (n), et maal, ca. 155
liter.
ohne (t) uden. das ist nicht
o. der er noget i det; det er ikke
saa galt, ueffent.
ohnedies, -hin ® (allerede) i
forveien, alligevel, desuden.
Ohnmacht (t) f, afmagt,
besvimelse; magtesløshed.
ohnmächtig ® besvimet;
afmægtig; magtesløs.
8hr ® n,’ rn^^ale)øie.
Ohrbammel ® f, ørenring
øredobbe.
ohr(en)betäubend,
-zerreis-send (t) øredøvende.
Ohrenbläser ® m, øretuder.
Ohrenklemme (t) f, -zwang
m, ørepine.
Ohreule (t) f, hornugle.
Ohrfeige ® f, ørefik,
ohrfeigen (t) üke til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
