Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høide ... - Ordbøgerne: O - olfactif ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
olm—ombrage
407
Høifjeldsklima—Høire
408
paa dem. Medens dybetsning er en forholdsvis let
fremgangsmaade, der i 400 aar har været benyttet til
radering, frembyder h. større vanskeligheder. «Ophøiet
kobberstik med skedevand » fremstilledes første gang af
franskmanden Carré i Toul i 1822. Zink-h,, der til
billed-tryk i bogtrykkerpressen spiller en saa stor rolle i
nutidens reproduktionskunst, forsøgtes først af B. Höfel i
Wien 1840 og udvikledes videre af Gillot 1850. (Jfr.
Autotypi og Fotomekanisk reproduktion.)
Høifjeldsklima maa søges paa steder, som i
Skandinavien ligger i en høide af omtr. 700—900 m. eller mere.
Luften er her let og tynd, temmelig tør og i det hele
kjølig. Temperaturforskjellen mellem dag og nat er
gjennemgaaende betydelig. Solens virkning er særdeles
sterk; ligesaa fordampningen fra hud og lunger. Af mere
bekjendte høifjeldskursteder kan nævnes Tuddal, Gausdal,
Fefor og Gaalaa i Norge; Fjälnäs i Sverige; Davos og
St. Moritz i Schweiz. Fjeldkurstederne søges navnlig af
patienter med visse former af neurasteni, disposition for
katarrher (men ikke tuberkulose), astma og anæmi, visse
former af søvnløshed og ulemper i den klimakteriske
periode.
Høifjeldskommissionen kaldes den i henhold til
lov af 8 aug. 1908 nedsatte dømmende kommission, som
med bindende virkning for alle parter har at fastsætte
grænserne mellem de staten fra gammel tid tilhørende
høifjeldsvidder og de tilstødende private grundeiendomme.
Det har været følt som en stor ulempe i mange egne
af Norge, at disse grænser har været meget uklare,
særlig efterat eiendomsretten ved fund af ertsforekomster
og ved regulering af høitliggende vandreservoirer har
faaet en tidligere ukjendt værdi. H.s domme kan
paaankes til høiesteret. H. blev nedsat høsten 1908 og har
sommeren 1909 befaret Hardangervidden.
Høiforræderi, en alra. betegnelse for forræderske
handlinger (se Forræderi), der enten er af grovere
art eller begaaes af personer i høi stilling.
Høihavre (avena elatior), meterhøit, fint og
blød-straaet, hurtigvoksende og tidligblomstrende græs, der
egner sig ganske godt til dyrkning paa tør, men
næringsrig jord.
Høiholmtinderne, en række vakre tinder, hvoraf
den høieste er 1100 m., n. f. Velfjorden ved dens
munding, Tjøtta herred. Nordlands amt.
Höijer, Benjamin Carl Henrik (1767—1812),
SV. filosof; student 1783, dr. philos. 1788 og docent 1789.
Trods sine fremragende kvalifikationer blev han
forbi-gaaet ved besættelsen af professorembeder, fordi han
havde sluttet sig til den radikale klub «Juntan», som
var stiftet 1790, og sympatiserede med den franske
revolution. Først 1808 lykkedes det ham at blive
professor i filosofi i Upsala, og i de faa aar, han endnu
levede, virkede han sterkt paa de studerende ved sine
forelæsninger, der var veltalende og tankerige, baaret af
hans tro paa personlighedens betydning og ideelle syn
paa kunsten og historien, der stod i sterk modsætning
til tidens flade rationalisme og var paavirket af den
romantiske filosofi i Tyskland. Hans «Samlade skrifter»
udkom i 5 bd. 1825—27.
Høikirkelig (jfr. Anglikansk kirke). I Norge
var det et slagord, hvormed man navnlig i 1870- og 1880-
aarene betegnede den udpræget konfessionelle retning,
forsaavidt den i den Augsburgske bekjendelses art. 14 fandt
et forbud mod den frie lægmandsvirksomhed inden
kirken og hævdede det kirkelige embedes umiddelbare
indsættelse af Gud, Medens den «lavkirkelige» retning
paa demokratisk vis udledede embedet af menighedens
selvstyre og ansaa ordets forkyndelse for en fri sag. Den
høikirkelige retning repræsenteredes af «Luthersk
ugeskrift» (s. d. og Heuch), den lavkirkelige af Luthersk
kirketidende (s. d.).
Høiland, Ole Pedersen (1797—1848), n. stortyv
fra gaarden H. i Bjelland prestegjeld. Havde i opveksten
lov for at være en flink og bra gut, men kom i
konfirmationsalderen paa afveie og betraadte forbryderbanen.
Rømte, trods alle hindringer, elleve gange fra fængslet
og begik stadig, saasnart han var fri, nye dristige tyverier.
Mest opsigt vakte hans indbrud nat til anden nytaarsdag
1836 i Norges banks afdeling i Kra., hvor han røvede
64 000 spd. (256 000 kr.) i (kasserede) sedler. Sidste gang,
han var paa frifod, var i 1839. Han endte sine dage
ved at hænge sig i cellen.
Høiland, herred i Stavanger amt s. f. Stavanger by.
170.63 km.2 med 4290 indb.; 27.92 pr. km.^ Herredet,
der svarer til H. sogn af H. prestegjeld, ligger omkring
den indre (søndre) del af Gandefjorden og dalføret syd
for denne. Partiet vest for fjorden er et egte
jæder-landskab med veldyrkede gaarde i bølgeformigt
bakkeland, største høide 108 m. Øst for fjorden er terrænet
sterkt kuperet med kollede, for det meste skogbare
aaser, der i Kvelvefjeld i syd naar op i 479 m.
Indimellem fjeldknauserne ligger en række tildels ganske
store vande med klynger af gaarde. I dette distrikt har
der foregaaet en ganske betydelig skogplantning, og der
er opnaaet meget heldige resultater, saaledes i partiet
Vagle gaard og omkring gaardene Myklebostad og Vasvig.
Den vigtigste næringsvei er jordbrug i forbindelse med
frugtavl og havebrug samt hønseavl. Ved udtapning
af vande (Skaseim- og Heigrevandene) er der indvundet
ca. 4000 maal dj^rkningsjord. Desuden nyryddes der
aarlig ikke ubetydelige strækninger, saaledes i femaaret
1900 — 05 1401 maal. Der er et meieri. Inden herredet
er der ogsaa adskillig fabrikvirksomhed; særlig nævnes
Figgen uldvarefabrik (filial af Aalgaard), et dreieri, to
trævarefabriker, to potterier, et teglverk, samt en række
møllebrug. Der er flere planteskoler, statens planteskole ved
Sandnes, Sandveds plante- og havebrugsskole m. fl. Inden
herredet paa vestsiden af Gandefjorden, ligger ladestedet
Sandnes (s. d.). Jæderbanen gaar gjenneni herredet, der
forøvrigt er gjennemkrydset af offentlige veie i alle
retninger. H. sparebank, oprettet 1858. Antagen formue 1908
4 614 030 kr., indtægt 692 372 kr. Der er gjort adskillige
oldfund, særlig fra jernalderen.
Høilænder, beboer af det skotske høiland.
Høiovn, ovn for fremstilling af rujern af malmen.
Kaldes hos os oftest masovn (s. d.).
Høire er et mangesteds i parlamentariske forsamlinger
anvendt navn paa det konservative parti i modsætning
til venstre som betegnelse for de liberale eller radikale.
Findes et mellemparti, kaldes dette ofte centrum.
Navnene opstod i den franske nationalforsamling 1789, hvor
«folkets venner» samlede sig paa salens venstre side, medens
olm — ® wütend - © furious,
mad - ® enragé.
Olm ® m, hulepadde; trøske,
olmerdug — ® Barchent m
-(e) fustian — (f) futaine f.
olmig ® raadden, trøsket,
olographe (g): testament (m)
o. egenhændigt testamente.
Ölung ® f, salvning. die
letzte O. den sidste olje.
om - (t) um; (om tiden) in;
(konj) wenn; ob - (e) about; (om
tiden) in; (konj) if - ® autour
(de); (om tiden) dans (quinze jours),
en (hiver), par (semaine); (konj) si;
(o. end) quand même.
omarbeide — (|) umarbeiten
— @ remodel, remake, reconstruct;
recast, new-model — ® refaire (à
neuf); remanier; refondre.
omarbeidelse — (t)
Umarbeitung f — (g) remodelling osv.;
remodelled work, adaptation - (f)
remaniement m; refonte f.
ombelle ® f, (bot.) skjerm,
ombellifère ©: (plante) o.
skjermplante.
ombestemme: o. sig — (t)
sich anders (eines andern) besinnen
— @ change one’s mind — ® se
raviser.
ombilic ® m, navle; (bot.)
frøar.
ombilical ® navle-,
ombord — ® am (an) Bord —
(^ on board, aboard, on shipboard,
onboard ship - ® à bord.
ombrage ® m, skygge;
mistanke, mistillid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
