Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høireskruer ... - Ordbøgerne: O - ombrager ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
409
Høireskruer—Høispændingsanlæg
410
ombrager—omdømme
aristokraterne» tog plads til høire. Efter 1814 blev
betegnelserne h. og venstre overført til andre lande, selv
i saadanne, hvor ingen ydre fordeling af pladsene efter
partierne fandt sted. I England er det efter ethvert
regjeringsskifte det seirende (ministerielle) parti, som
tager plads paa høire side af speakerens bord, medens
det slagne parti sætter sig til venstre. I Norge var h.
og venstre længe blot benyttet som polemiske betegnelser
i pressen. Den af J. Sverdrup 1859 forsøgte organisation
af venstre i Reformforeningen viste sig ugjennemførbar.
Først efter rigsretkampenes afslutning kom høsten 1884
en organisation af h. som parti istand. Smig.
Konservative parti.
Høireskruer er skruer^ hvis gjænger, naar skruen
stilles vertikalt, løber skraat opover fra venstre mod høire.
Høisangen (hebr. schir haschirim, sangenes sang,
d. e. den skjønneste blandt sange) er, hvad allerede
Herder og Goethe indsaa, en række erotiske digte uden
indbyrdes forbindelse og med dristige, tildels, efter vore
(fra de orientalske afvigende) æstetiske begreber, endog
utilladelig dristige billeder (kap. 7, 2). Disse digte, som
længe var forplantet ved mundtlig overlevering, blev
omsider sammenarbeidet til en helhed (men ikke til
noget drama, saaledes som enkelte fortolkere har ment)
og paa en tid, da deres opr. karakter var glemt, optaget i
den hellige canon. Og nu vidste man ingen anden raad
end at forklare denne «Høisang» allegorisk som sigtende
til forholdet mellem Jahve (Jehova) og Israel, eller Kristus
(«den himmelske brudgom») og menigheden o. 1. Men
i virkeligheden handles der om bryllupssange til ære
for brudeparret, der i de syv dage, bryllupet varede, blev
betragtet og behandlet som «konge» og «dronning» og
indtog hæderspladsen paa den til en trone omdannede
terskeslæde. I form af vekselsange, lagt i munden paa
brudeparret selv, blev nu brud og brudgom feiret gjennem
en detaljeret beskrivelse (arab. wasf) af deres rent
legemlige fortrin. Og svarende til situationen er ogsaa den
kjærlighed, der omhandles, den triumferende, der hviler
i den nydelsesfulde besiddelse. Hvad disse elskovssanges
optagelse i canon angaar, kan mindes om Niebuhr’s ord:
«Jeg finder, at der vilde mangle noget i bibelen, hvis der
ikke ogsaa fandtes et udtryk for den dybeste og sterkeste
af alle menneskelige følelser.»
Høiskogdrift, se Driftsmaade.
Høiskole, læreanstalter, som giver en høiere paa
videnskabelig grund hvilende dannelse af almen eller
fagmæssig art.
Høiskole, Militære, se Militære høiskole.
Høislette, en slette af større udstrækning og hvis
overflade ligger over 200 m. o. h.
Høispænding (elektr.). Som h. regnes spændinger
over 500 volt ligestrøm eller 250 volt vekselstrøm mellem
to ledninger.
Høispændingsanlæg. Et elektrisk anlæg, hvor
energien fremstilles eller forbruges under anvendelsen af høi
spænding. De anvendes hovedsagelig for at fordele store
kraftmængder over store afstande, altsaa som elektriske
kraftoverføringer (s. d.). — Den høie spænding er
fortrinlig egnet til overføring af energien, men lader sig
imidlertid som regel ikke anvende paa forbrugsstedet,
idet de elektriske lamper og de fleste elektromotorer
kun kan konstrueres for lave spændinger, for lampernes
vedkommende endnu ikke over 250 volt. Det er derfor
nødvendigt paa forbrugsstedet til omdannelse af
spændingen at anvende transformatorer el. motorgeneratorer
(se Elektriske maskiner og transformatorer).
1 de aller fleste tilfælde anvendes vekselstrøm ved disse
anlæg. Skal spændingen ikke overstige 12 000 volt,
fremstilles den direkte i generatorerne. Ønskes høiere
overføringsspænding, anvendes transformatorer i
kraftstationen. — Hvor lange afstande den elektriske energi
kan føres over, afhænger af, hvor høie spændinger man
overhovedet kan anvende, idet der ingen grænse for
afstanden vilde være, hvis man stod ganske frit med
hensyn til valget af spændingen. Her er man
imidlertid meget sterkt begrænset. Først og fremst skal der
naturligvis sørges for, at strømmen bliver i de dertil
bestemte ledninger, d. e. ledningerne skal isoleres. Jo
høiere spændingen er, des mere tilbøielighed har
strømmen til at søge sig andre veie, og des vanskeligere bliver
det at isolere ledningerne tilstrækkelig. Betragter vi
først de underjordiske kabler (se Elektriske kabler),
saa staar man overfor store vanskeligheder med hensyn
til isolationen; af hensyn til kabelens bøielighed maa
der anvendes bøielige isolationsmaterialer, som kun i
ringe tykkelse omslutter kobberlederen ; man har anvendt
papir, gummi, jute o. 1., men det er endnu ikke lykkes
at fremstille kabler med fuld sikkerhed for høiere
spændinger end 20 000 à 25 000 volt. Hertil kommer, at
saadanne kabler er overordentlig kostbare. Man vil
derfor, hvor det lader sig gjøre, foretrække at anvende
luftledninger (s. d.), som tillige har den fordel, at
de kan anvendes ved bet3^delig høiere spændinger end
kabler. Endvidere er de mere driftssikre, idet de altid
kan sees og er lettere at reparere. Grunden til, at de
lader sig anvende for høiere spændinger (hidtil indtil
ca, 100 000 volt) end kabler, er, at man kan anvende
langt bedre isolationsmaterialer (glas eller porcellæn). —
Ved h. er der endnu en omstændighed, som til en vis
grad medfører vanskeligheder. Det er den med høi
spænding forbundne fare, og her maa først afgjøres:
Hvilken spænding er farlig, og hvor er grænsen? Dette
spørsmaal kan ikke besvares direkte; det afhænger for
meget af tilfældige omstændigheder og af vedkommende
persons konstitution i det øieblik, han er i berøring med
ledningerne. Man kan som regel sige, at spændingen
er farlig, saasnart lammelsen af musklerne er saa sterk,
at man ikke selv er istand til at frigjøre sig fra
berøringen. Naar dette indtræffer, er hovedsagelig afhængigt
af den strømstyrke, som passerer vedkommende persons
legeme. Efter de af H. F.Weber foretagne forsøg er en
lammelse af musklerne fuldstændig ved strømstyrke paa
0.03 ampère. Dette er imidlertid ikke tilfældet med
alle personer; nogle kan taale betydelig mere, endog
indtil 0.1 ampère; andre er allerede fuldstændig lammet
ved betydelig lavere strømstyrke. Efter sterk nydelse af
alkohol skal man være særlig følsom. Den strømstyrke,
som gjennemstrømmer legemet, er afhængig af to faktorer,
spændingen og legemets modstand. Det menneskelige
legemes modstand er gjennemsnitlig 500 ohm, maalt
fra haand til haand, hudens modstand ikke iberegnet.
Hudens modstand pr. cm.^ berøringsflade er ca. 50 000 ohm.
ombrager ©overskygge, skygge
for.
ombrageux ® sky;
mistænksom, mistroisk.
ombre © l’hombre.
ombre ® f, skygge; mørke;
spor (af noget); mat afglans, tomt
skin; gjenfærd. à î’o. de i ly
(læ) af.
ombrelle (f) f, parasol.
ombrer ® skygge, schattere,
ombreux (?) skyggefuld,
ombringe (dræbe) — (t)
umbringen — @ put to death, kill
-® tuer, mettre à mort.
ombrometer®, ombromètre
(f) m, regnmaaler.
ombrække — ® umbrechen
— (e) make up, impose — (f)
mettre en pages.
ombud se bestilling,
ombygge — ® umbauen — (e)
rebuild — (g> reconstruire.
ombytte ~ (t) um-, vertauschen
- @ exchange - (f) (é)changer.
omdanne — ® umbilden,
-formen — (g) transform, convert,
remodel, reshape — (f) transformer,
changer; réorganiser, réformer,
omdannelse — (t) Umbildung
f — @ transformation, conversion
— (f) transformation f, changement
m; réorganisation, réformation f.
omdreining — (t) Umdrehung
f — (§ turning; revolution,
rotation — (f) (dé)tourm; (akse-)
rotation f.
omdømme — ® Urteil n,
Ansicht f - (§ judgment, opinion
-(F) opinion f; jugement m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
