Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høireskruer ... - Ordbøgerne: O - ombrager ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
omegn—omflakkende
411
Høispændingsbryder—Høland
412
Omfattes nu ledningerne med hele haanden, hvis
indvendige flade er ca. 100 cm.^, saa er altsaa haandens
modstand 500 ohm; berøres ledningen kun med en
finger, bliver overgangsmodstanden derimod 50 000 ohm.
Det sees altsaa, at den strøm, som passerer det
menneskelige legeme, i høi grad afhænger af den maade,
hvor-paa berøringen foregaar, og dette forklarer tildels ogsaa,
at personer er kommet i berøring med flere tusen volt
uden at blive dræbt, medens i andre tilfælde 100 volt
vekselstrøm har været tilstrækkelig til at medføre døden.
— Det er endvidere i høi grad forskjelligt, om man
berører begge ledninger eller kun den ene. Berører man
begge poler, er det kun ens egen modstand, som spiller
en rolle, berører man kun den ene pol, er det ikke alene
ens egen modstand, men ogsaa ens overgangsmodstand
til jord, som er afgjørende for strømstyrken; staar man
f. eks. absolut isoleret fra jorden, kan man uden mindste
fare berøre den ene pol af en elektricitetskilde med den
sterkeste spænding. Dette forekommer f. eks. med fuglene,
som kan sætte sig paa høispændingsledninger uden at
tage skade. Ganske vist vil der i det øieblik, man
berører ledningen, strømme en vis ladestrøm over i en,
men da det menneskelige legemes evne til at optage
elektricitet er overordentlig liden, vil denne strøm være
ganske umerkelig. Er man derimod i ledende
forbindelse med jorden, modtager man hele den til jorden
gaaende ladestrøm (s. d.), og da nu jorden er istand
til at optage kolossale elektricitetsmængder, kan denne
ladestrøm blive saa stor, at den virker dræbende; dog
udfordres hertil betydelig høiere spændinger, end hvis
man samtidig berører begge poler.
Høispændingsbryder, se Strøm bryder.
Høispændt energi, elektrisk energi med høi
spænding, se Høispændingsanlæg.
Høispændt strøm er en elektrisk strøm, der afgives
fra en strømkilde med høi spænding (s. d.).
Høistærværdige herrer, rigets øverste
dommere er den tiltaleform, norske advokater for skranken
bruger ligeoverfor høiesteret.
Høisæde (oldn. andvegi, qndvegi, senere hdsæti) kaldtes
husbondens og hædersgjestens pladse i huset. I oldtiden
var hæderspladsen, saalænge ildstedet var paa gulvet,
midt paa hver langvæg; pladsen paa den nordre
langbænk, «som viste mod solen», var den mest hædrende.
Da kong Olav Kyrre flyttede kongehallens ildsted til
hjørnet af stuen, blev samtidig h. flyttet til gavlvæggen,
hvor den blev anbragt paa en forhøining, hvad der
antagelig har givet anledning til betegnelsen h. Selve
siddepladsen synes oftest at have været en stol; ordet h.
betegner ogsaa i sagaerne en tronstol. I kong Haakon
Haakonssøns træhal paa Bergenhus stod de to h. ved de
indre søiler midt foran langvæggene. 1 bondestuen, hvor
langbordet var anbragt langs gavlvæggen, stod h. ved
bordets ene ende lige ved hjørnet; i krogen ved siden hang
i nyere tid et h.-skab; paa den anden side af h.-bænken
stod i mange bygder det store fremskab, saa at
hæderspladsen laa mellem stuens mest anselige møbler; paa
bænken laa der en pude (høgend), og paa væggen hang
et vævet h.-teppe eller en malet h.-tavle.
Høitomt, Johan Christian (1843—), n. militær
og pressemand, f. paa gaarden H. i Eidsberg, Smaalenene.
Officer 1867, kaptein 1887, 1904 oberstløitnant og chef
for Ind herred landstormsbataljon. Blev 1885 redaktør
af «Trondhjems adresseavis», som han 1890 kjøbte og
senere har ledet saaledes, at bladet har ord for at være et
af landets mest konsekvent gjennemførte høireorganer.
Høitryksmaskiner, betegnelse for dampmaskiner uden
kondensator, som drives ved damp af høit tryk, i
modsætning til lavtryksmaskiner og kolddampmaskiner, hvor
damptr^^kket er 1 atmosfære og derunder.
Höjer, Nils Jacob (1853—), sv. historiker, 1898
lektor i Stockholm, hvor han siden 1903 tillige er
bestyrer af Nya samskolan. Har nedlagt et stort og
frugtbart arbeide for skolevæsenets udvikling i Sverige, bl. a.
som medlem af laroverkskomitén 1899—1902. Blandt
hans historiske arbeider er «Norges storting, I. Norska
grundlagen och dess källor» (1882, ikke fortsat),
«Statsforbundet emellan Sverige och Norge. Ett svenskt
program» (1885), «Norsk nationel historieskrifning» i «Hist.
tidskr.» 1886—87 og «Dalarne och dalkarlarne» (1897).
Høkasse (høkoger), en tæt trækasse (eller zinkc3dinder)
fyldt med hø, hvori mad, der er bragt i kog over ilden,
hensættes for at færdigkoges. Høet virker isolerende
(er slet varmeleder) og gjør derved indretningen til en
praktisk og billig isolator. Kasserollen, hvori maden
koges, maa have tætsluttende laag og helst pakkes i en
avis, før den nedsættes i høet. Efter samme princip
kan ogsaa koges i bare aviser paa kjøkkenbænken, flere
lag udenpaa hverandre og tilsidst om det hele et klæde,
hvis hjørner fæstes sammen med sikkerhedsnaale. Aviserne
er isolerende, klædet tjener til at holde dem fast sammen.
Hø- og aviskogning er bedst for kjød og kornmad samt
belgfrugter. For poteter og kaal er den ikke heldig.
[Litt.: R. S., «Kogning i høkasse» (2 opl. Kra. 1907).]
Hølaas, Andreas Olsen (1832—1907), n. politiker
og embedsmand. Tog som seminarist artium 1862, 1866
juridisk embedseksamen, 1862 — 75 kopist i marine- og
postdepartementet og kommunerevisor, 1875 sekretær i
statsrevisionen, 1881 statsrevisor, 1888—1906 foged i
Sætersdalen. Deltog i yngre aar ivrig i de politiske
bevægelser paa venstres side. Var i 3V2 aar formand i
Kra. arbeidersamfund og ledede som saadan «flagmødet»
i dette 13 mars 1879. Arbeidede for oprettelsen af Kra.
bys folkevæbningssamlag, hvis første formand han var.
vStod Johan Sverdrup nær og var en tid hans
privatsekretær, skrev fra 1876 af meget i Sverdrups organ
«Verdens gang» og redigerede selv bladene «Samfundet»
(1883) og dets fortsættelse «Demokraten» (1883—84).
Høland, herred i Akershus amt 0. f. Øieren, 437.20
km. ’^ med 4928 indb ; 11.27 pr. km.^ Herredet, der
svarer til Løken og Hemnes sogne under H. prestegjeld,
grænser mod syd til Smaalenenes amt. Herredet
gjennem-strømmes fra nord mod syd af H.s-el ven og dens fra
nordvest kommende tilløb Hafsteinelven og Dalselven.
Omkring disse dalfører er et af talrige smaabække
gjennem-furet, veldyrket bakkeparti med tildels store gaarde.
Forøvrigt bestaar herredet af ikke synderlig høie
skog-aaser (Elgekua i nordvest er henved 400 m ) og flere tildels
noksaa store vande (Hemnessjøen 13.6 km.’^ Bjørkelangen
4.20 km.^ Skulerudvand 2.12 km." m. fl.). Af arealet
opgives 68.4 km.’^ at være aker og eng, 470 km.^ skog
(væsentlig naaleskog), resten er udmark, snaufjeld, myr
omegn — ® Umgegend f - @
neighbourhood, surrounding
country, environments - ® environs;
alentours m pl.
omelet — ® Eierkuchen m —
@ omeiet — (|) omelette f.
omen se varsel,
omendskjønt se endskjønt.
omentum @ tarmenet.
omettre (î) springe over,
udelade; undlade, forsømme.
omfang - ® Umfang m;
Ausdehnung f — @ circumference;
(udstrækning) extent; (af stemme)
compass - (f) circonférence f, tour
m; (udstrækning) étendue f,
volume m, ampleur; (stemmes) ogs.
diapason; (tykkelse) grosseur f.
omfangsrig - (t) umfangreich.
umfänglich - @ extensive; bulky
— (f) vaste, étendu, ample,
volumineux; gros.
omfatte — (t) umfassen,-geben,
-schliessen — (e) encompass;
(indbefatte) comprise, embrace, cover
— ® embrasser, comprendre,
renfermer.
omfattende - (t) umfassend
— ((^ comprehensive, extensive.
wide-ranging — (f) vaste, étendu,
ample, large.
omfavne — ® umarmen,
-fassen —- (e) embrace, hug – ®
embrasser.^
omfavnelse — ® Umarmung
f - @ embracing, embrace, hug
-(f) embrassement m; étreinte f.
omflakkende — (t)
umherstreifend, wandernd, unstet — (e)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
