Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høregruber ... - Ordbøgerne: O - omnivore ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
421
Høregruber—Høstmaaned
422
bringer smaastene ind i disse (flere høiere krebse);
stenene maa da fornyes efter hver hudskiftning.
Horestenene holdes paa sin plads af stive haar; paa et eller
flere steder findes der i væggen en ansamling af
sanseceller (hørelist, crista acustica), som paa indsiden
bærer sansehaar og ved den anden ende gaar over i
hørenervens grene; sansehaarene opfanger stenenes
svingninger og overfører indtrykket til sansenerven.
Hvirveldyrenes labyrint kan saavel fylogenetisk som
ontogenetisk afledes af h. — Efter nyere undersøgelser maa
det ansees som meget tvilsomt, hvorvidt de primitive h.
virkelig formidler lydindtryk; sandsynligvis har man
her at gjøre med organer, som orienterer dyrene med
hensyn til legemets stilling og saaledes hjælper dem til
at bevare ligevegten i vandet (statiske organer,
statocyster); de skulde saaledes svare til de
halv-maaneformede gange i hvirveldyrenes labyrint.
Høregruber, hørestene, se Høreblærer.
Hører kaldtes i ældre tid lærerne ved de lærde skoler;
1806 indførtes istedet benævnelsen adjunkt.
Hørerør, se Auskultation.
Hørg, se Horg.
Hörnle, August Friedrich Rudolf (1841—), t.
orientalist, født i Indien, studerede, navnlig sanskrit, i
Basel og London, og vendte saa tilbage til Indien, hvor
han blev direktør for det muhammedanske universitet i
Kalkutta. H. ansees for at være en af de bedste kjendere
af moderne ariske sprog i Indien. Han har bl. a.
forfattet «A comparative grammar of the Gaudian languages»
(1880) og «A comparative Bihari dictionary» (1885).
Desuden har han skrevet om indiske haandskrifter,
mynter, indskrifter etc.
Hørring, Hugo Egmont (1842—1909), d. politiker;
cand. jur. 1868, ansat i indenrigsministeriet 1874, direktør
for den grønlandske handel 1882, departementschef 1889.
Blev jan. 1894 indenrigsminister i ministeriet Estrup og
overgik august s. a. i ministeriet Reedtz-Thott. Efter
dettes fald dannede han mai 1897 selv en regjering,
hvori han overlog finansministeriet og 1899 tillige
justitsministeriet. Kabinettet havde konflikter med
folketinget; traadte tilbage april 1900. H. var siden
ordens-skatmester, decitor for civillisten og fra 1906 direktør
for kongerigets hypotekbank.
Hørselen regnes for den vigtigste sans næst efter
synet. Den tjener til opfattelse af lyden. Lydbølgerne
forplantes til det indre øre enten gjennem luftledningen,
idet de samles af det tragtformede ydre øre, føres
gjennem øregangen til trommehinden, som sættes i
svingninger, der føres videre ved de smaa ben i mellemøret,
eller gjennem hovedets ben (den ossøse ledning).
Optagelsen af lyden sker i det indre øre, i labyrinten, hvor
det cortiske organ har den opgave at fordele lyden i
overensstemmelse med dens kvalitet paa de enkelte
traade i hørenerven, idet kun bestemte afsnit af organet
paavirkes af bestemte toner. Gjennem hørenerven føres
lydindtrykket til hjernen, hvor opfattelsen af lyden
finder sted. Høreevnen bestemmes ved den afstand, i
hvilken man kan høre talestemmen eller et alm. lommeurs
tikken. Hviskende stemme høres normalt i omtr. 13 m.s
afstand, et lommeur i ca. 2—3 m. Ved hjælp af
stemmegaffelen undersøges ørets evne til at opfatte bestemte toner.
omnivore— omseile
Foruden den udenfra kommende lydfornemmelse kan
der opstaa saakaldte subjektive lyd. Disse kan bero paa
sygelige tilstande i nærheden af øret, f. eks. svulster,
elier kan have sin aarsag i almindelige svækkelsestilstande,
f. eks. blodmangel, blegsot o. s. v. Ikke sjelden findes
de som hørselshallucinationer hos sindssyge. Oftest er
de subjektive lyd dog tegn paa en lidelse i det indre øre.
Hørsholm, landsby i Nordsjælland, Frederiksborg
amt, 4 km. vest for Rungsted ved Øresund; 1140 indb.
Byen har en idyllisk btliggenhed ved det gamle H. slot,
som nævnes første gang 1305 og fra 1391 tilhørte kronen.
1731- 39 blev slottet ombygget og nyopført under Thuras
ledelse og gik en kortvarig glansperiode imøde. 1810—
12 blev hovedbygningen nedbrudt; nu er kun parken og
de ydre bygninger tilbage.
Hørsholm slot, se Hørsholm.
Hørup, Viggo Lauritz Bentheim (1841—1902),
d. politiker og journalist; blev 1873 medarbeider i dansk
«Morgenbladet», hvis bærende kraft han snart blev.
Hurtig udfoldedes de glimrende sproglige og polemiske
evner, der gjorde ham til Danmarks første journalist.
H. var demokrat med et bredt og vidtskuende frisind.
Som saadan rettede han først sine spottende og
flængende angreb mod det nationalliberale parti, dernæst
mod den Grundtvig’ske moderation. 1876 valgtes han fra
Kjøge kreds til folketinget og gjenvalgtes indtil 1892.
1877 førte han rigsretsanklagen mod Krieger, Hall m. fl.
1881 — 83 var han den egentlige redaktør af
«Morgenbladet», som han udgav sammen med Berg og Edv.
Brandes; hans tilslutning til det liberale venstre førte
1883 til brud med Christen Berg, hvorefter H. blev fører
for «europæerne» og chefredaktør for deres i 1884
grundlagte organ «Politiken», som han i radikal aand ledede
til 1901. 1895 sluttede han sig til reformpartiet og
førte 1894—1901 i sit blad en voldsom og
virkningsfuld kamp mod høireministerierne. Overtog mod sit
ønske ved systemskiftet 1901 trafikministeriet, men var
da allerede en dødssyg mand. H. var en glimrende
udrustet politisk agitator i stor stil med altid klart
optrukne linjer og langsigtige maal. En broncestatue af
ham, modelleret af J. Willumsen, reistes 1908 i
Rosenborg have i Kbh. [Litt.: «V. H. i skrift og tale», et
udvalg i tre bd. (1902—04).]
Høst, Jens Kragh (1772—1844), d. litterat, var
1801—07 assessor i hof- og stadsretten, men levede siden
væsentlig af sin pen. H. udgav en mængde tidsskrifter,
skrev en livlig skildring af Napoleons levnet og tre verker
om Danmarks historie under Kristian VII. Størst
interesse har H. ved sin varme iver for at nærme dansk og
svensk kultur til hinanden.
Høst, Sigurd (1866—), n. skolemand og filolog, fra
1907 overlærer ved Bergens katedralskole. Har sammen
med Trampe Bødtker udgivet en fortræffelig «Lærebog
i fransk for begyndere» og «Franske læsestykker for
gymnasiet», sammen med I. Alnæs «Skriftlige øvelser
i engelsk», og alene: «Lærebog i verdenshistorie for
middelskolen» (1900), «Det norske skriftsprog» (foredrag,
1903), «Et afsnit af middelalderens historie» (1907). 1908
besørgede han en ny udgave af Jacob Løkkes «Engelsk
grammatik».
Høstmaaned, i d. og n. almanakker navn paa august
omnivore (f), omnivorous ©
altædende.
omoplate (f) f, skulderblad; ryg.
omordne — ® umordnen —
@ re-arrange - (f) reorganiser;
(ar)ranger autrement.
omordning — (t) Umordnung f
- (e) re-arrangement - ® nouvel
arrangement m ; réorganisation f.
omphalic @ navle .
omphalocele © navlebrok.
omplante — ® umpflanzen,
verpflanzen — © transplant, (paa
samme sted) replant; (potteplante)
repot - ® transplanter ; replanter;
rempoter.
ompostere — (D umstellen ~
@ transpose — (|) reverser.
omraade — © Bezirk m,
Gebiet n — © territorv, domain,
pale — (?) territoire; (kreds)
district m, circonscription f; (jur.)
ressort; (fig) domaine, terrain;
champ m (d’activité); sphère i’.
omrids — ® Um-, Abriss m
- © outline, contour - ®
contour; linéaments m pi (du visage);
(fig.) abrégé, précis m.
omringe — ® umringen,
zin-geln, -stellen - © surround, en-
compass, encircle, hem in, beset
— (f) entourer, envelopper, cerner.
omringelse — ® Umzingelung
f - © surrounding osv. - (f)
enveloppement, cernement m.
omseile - ® umsegeln,
-schiffen - © sail round,
circumnavi-gate, (en odde) round, double —
(t) faire le tour de (la terre); doubler
(un cap).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
