Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høregruber ... - Ordbøgerne: O - omnivore ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
omseiling—omslag
423
Höttingerbreccien—Høvlmaskine
424
Høvender.
maaned, medens oldn. haiistmânaâr ansees for at betegne
September (ordet forekommer kun i Snorres «Edda»). I
virkeligheden omfattede den en del af begge maaneder,
idet der regnedes fra nymaane til nymaane.
Höttingerbreccien er en af kalk sammenkittet
gruskegle nær Innsbruck. Den ligger mellem to moræner, og
dette i forbindelse med den flora, den indeholder (palmer,
laurbær o. s. v.), viser, at den er af interglacial alder.
Høvaag, herred i Nedenes amt, ved kysten i <Blindeleden»
mellem Lillesand og Kristiansand, 79.22 km.^ med 2028
indb. ; 25.96 pr. km.^ Herredet, der svarer til H. prestegjeld
og sogn, er et kystdistrikt paa grænsen mod Lister og
Mandals amt. Kysten er sterkt indskaaret af trange og
krogede fjorde og med en indviklet skjærgaard. Herredets
indre er ved vande og smaa dalfører opdelt i flere mindre
partier. De kollede aaser, der for det meste er
skog-klædt, naar i Kvillingheia i n.ø. optil henimod 200 m.
Af arealet er 6.6 km.^ øer, resten fastland. 4.2 km.^ er
aker og eng., 50 km.^ skog, resten er udmark, snaufjeld,
myr og vand; ferskvand ialt 1.1 km.^ Den vigtigste
næringsvei er jordbrug og fiskeri. Der er tilstrækkelige
havnegange. Hønseholdet spiller en ikke uvæsentlig rolle.
Udbyttet af fiskerierne opgives for 1907 til 77 656 kr.,
deraf falder 37 368 kr. paa makrelfisket og 16 575 kr.
paa hummerfangsten. Inden herredet er en del sag- og
møllebrug og to garverier. Der er gjort endel oldfund,
hvoriblandt et fra stenalderen. H. sparebank, oprettet
1863. Antagen formue 1908 2 200 600 kr., indtægt 381 849 kr.
Høvedsmand kaldes fra ældgammel tid den
øverstbefalende paa a a b e n fiskerbaad i det nordlige Norge,
helst linebaad eller garnbaad, som driver vinterfisket
efter torsk. H. bliver enten stiltiende eller efter aftale,
uanseet alder, udseet til stillingen som baadens dygtigste
mand; undertiden optræder dog baadens eier eller
udruster paa forhaand som h. og udtager saa sit mandskab.
Paa dæksbaade og lignende farkoster samt under
sildefisket og ellers faar den øverstbefalende et andet
titel-navn, f. eks. fører eller skipper, notbas.
Høvender el.
hø-s p r e d e r, et redskab
til atgjennemarbeide
og vende græsset, der
ligger for at tørres til
hø. Bestaar gjerne
af gafler eller river,
som ved hjælp af
krumtapper med
udveksling fra
maskinens kjørehjul gives
frem- og
tilbagebevægelse, efterlignende
rakerivens eller
hø-gaffelens bevægelse
ved haandkraft.
Høvik, jernbanestation med omliggende villabebyggelse
ved Drammensbanen, 10 km. v. f. Kra., Bærum herred.
Ved Holtekilen, en arm af den indre Kristianiafjord,
straks s. f. H., ligger H. glasverk med omliggende |
tætbebygget arbeiderstrøg. Ved glasverket, der tilhører
Kra. glasmagasin, bor der ialt 811 mennesker i 21 huse
og omkring jernbanestationen 430 mennesker i 46 huse.
Høvl er et haandverktøi, hvormed træstykker
tildannes, profileres eller blot glattes. En alm. h. bestaar
af et med haandtag forsynet, massivt træstykke med et
gjennemgaaende hul, hvori er anbragt et h.-staal (h.-tand)
med retlinjet eg under en vinkel af ca. 45° mod klodsens
underflade. Staalet holdes fast ved en trækile og rager
saa meget frem, at det, naar h. forskyves paa træstykket,
fraskiller en passende tyk spaan, som faar afløb op
gjennem hullet i h. Skrub-h.. som benyttes til
foreløbig bearbeidelse, har i alm. kun et enkelt staal, medens
staalet ved pud s-h. eller sle t-h. er forsynet med en
paaskruet plade (klaf eller spaanbrækker), som brækker
den fraskilte spaan og hindrer opflisning paa
arbeids-fladen. En lang-h. til planhøvling kaldes ogsaa rubank.
Ved profil-h. har træklodsen og staaleggen et bestemt
(kurvet) profil, svarende til det, hvortil arbeidsstykket skal
tildannes. Undersiden af h. kan ogsaa være krum i
længderetningen, f. eks. ved h. for bødkerarbeide. Ved saakaldte
amerikanske h. er h.-legemet af støbejern og
fastholdelsen af staalet sker ved skruer, ligesom der ogsaa
er skruer, hvormed staalet indstilles, saa dette kan
fore-gaa let og nøiagtig. (Se pi. Høvl o g h ø v 1 m a s k i n e r,)
Høvlbænk er et af snedkere meget benyttet
arbeidsbord, hvortil træstykker fastspændes under høvling og
anden bearbeidelse. Fastspændingen kan ske i opret
stilling i en skrustikke med skrue af træ (h. har to
saadanne, fortang og bagtang) eller i liggende stilling
paa bænken ved hjælp af hakeformede jern (bænkhaker),
som sættes ned i huller i h. Den ene hake anbringes
i en bevægelig del, som forskyves ved en skrue, saa at
hakerne derved kan presses mod træstykket og holde
det fast uden at rage op over det og komme iveien for
høvlen. H. har en række huller, forat afstanden mellem
bænkhakerne kan afpasses efter træstykkets længde.
Høvlkutter, en fortykkelse (hoved) paa en roterbar
aksel med dertil fæstede staal for høvling af træ i en
høvlmaskine.
Høvlmaskine. 1. Ved en h. for m et al bear b
eide 1 s e fastspændes arbeidsstykket til et bord, som
bevæges frem og tilbage langs føringer paa et stativ af to
længdebjelker (vanger) med passende understøttelse.
Høvlstaalet er fæstet til en stillestaaende support og
vil under bordets tilbagegang (snitgang) fraskille en spaan
fra arbeidsstykket, medens det er uvirksomt under
fremgangen (tomgang). Efter hver frem- og tilbagegang flyttes
supporten eller dennes staalholder, saa at staalet
fraskiller en ny spaan ved siden af den foregaaende. Paa
denne maade vil der paa arbeidsstykket dannes en jevn
flade. Supporten kan forskyves horisontalt paa en
tver-bjelke (traversen), som kan indstilles i passende høide
i forhold til arbeidsstykket ved at forskyves langs føringer
paa to stativbukke, en paa hver side af bordet. Staalet
kan paa supporten ogsaa stilles i skraastilling. Først
benyttes et skrubbestaal, som fjerner spaan med stort
tversnit (grovhøvling) og derefter jevnes fladen yderligere
ved et slettestaal. H. drives ved remdrift, store h. ofte
ved egen elektrisk motor. Omskiftningen af bordets
bevægelse samt staalets sideforstilling udføres automatisk
af h. selv ved klodser paa bordet, som paavirker et
stangsystem. Bordets slaglængde kan forandres efter længden
af arbeidsstykket, og dettes maksimaltversnit er bestemt
omseiling – ® Umsegelung f
— @ circumnavigation — (f) tour m.
omsider — ® endlich — @ at
last, at length - (f) enfin; à la
fin.
omsiggribende ~ ®
umsich-greifend — @ spreading,
increasing, growing, rampant — (g qui
se répand (se propage),
omskifte se skifte.
omskiftelig se foranderlig,
ustadig.
omskjære — ® beschneiden
— (e) circumcise ~ (f) circoncire,
omskjærelse - ®
Beschneidung f — @ circumcision - (f)
circoncision f.
omskrift - ® Umschreiben n
- @ re-writing - ®
transcription f.
omskrive — (t) umschreiben
— (e) express by a circumlocution;
describe in a roundabout way,
paraphrase — (f) exprimer par
une périphrase, périphraser.
omskrivning —
©Umschreibung f ~ Te) circumlocution ;
paraphrase - (f) périphrase;
circonlocution f.
omslag - (t) Umschlag, (kon-
volut) ogs. Kouvert m ; (varme o.)
ogs. Bähungen pi — (g (om brev)
envelope, w^rapper, (medicinsk)
poultice, fomentation, cataplasm ;
(i veiret o. 1.) change; revulsion
(of feeling), re-action, turn ; (i ens
livsforhold, til det værre) reverse
— ® (paa bog) couverture; (paa
brev) enveloppe ; (om avis) bande ;
(medicinsk^ compresse f; igrød-)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
