Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I ... - Ordbøgerne: O - omstændelighed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
427
I Ibenholt
428
omstændelighed-omsætning
I.
I9 det niende bogstav i alfabetet, i den ældre
runerække det ellevte, i den yngre det niende tegn (I), er
en fortungeselvlyd. Opr. brugtes I baade for selvlyden
I og for medlyden J (s. d.). Som rom. forkortelse
betegner I imperator. Som rom. taltegn er I 1.
I kemien er I tegn for j o d. Paa tysk rigsmynt betegner
I Hamburg.
la., forkortelse for Iowa (en af de Forenede stater),
lacchos, oldgræsk guddom, dyrket ved mysterierne i
Eleusis. I senere tid identificeredes han oftest med
Dionysos (s. d.).
Iagttagelse kaldes den opmerksomme, vedholdende,
nøiagtige og planmæssige sansning, hvorved man danner
sig et klart billede af en gjenstand og dens enkeltheder.
lambe (græ.), en versefod, der bestaar af en kort og
en lang stavelse —), anvendt af grækerne opr. i
smædedigte, dernæst i dialoger i dramaet (seksfodede i.);
i de nyere sprog anvendtes tidligere ofte den seksfodede
i. som alexandriner (s. d.), i det høiere drama nu den
femfodede.
la’mblichos (d. omkr. 330 e. Kr.), græ. nyplatonisk
filosof fra Ghalkis i Syrien, discipel af Porfyrios; søgte
at sammensmelte Pythagoras’ lære med nyplatonismen ;
sterkt fremtrædende hos ham er en fantastisk teologisk
spekulation.
lambos, se lambe.
la’petos var efter gamle græske sagn en af titanerne,
broder til Kronos, søn af Uranos og Gaia (himmel og
jord). Efter «Teogonien» havde han de berømte sønner
Atlas, Epimetheus og Prometheus, hvis søn Deukalion
med sin hustru Pyrrha alene af alle mennesker frelste
livet under den store vandflom.
lapy’gia kaldtes i oldtiden: 1. undertiden hele
Syd-Italien, — 2. alm. den sydøstlige halvø, nu Apulien, da
beboet af iapygerne (se M e s s a p i s k).
läsion, oldgræsk skikkelse, omtalt i forskjellige sagn.
Der nævnes en kjærlighedforbindelse mellem ham og
Demeter, og efter Hesiod var Plutos, rigdomsguden,
deres søn. Et etrurisk sagn beretter, at I. sammen med
Dardanos grundlagde akerbruget i Etrurien. Ogsaa i de
navnlig til Demeter viede mysterier i Eleusis havde han
en vis betydning.
läson, berømt oldgræsk sagn helt, søn af kong Aison
i lolkos, der senere blev stødt fra tronen af sin broder
Pelias. Den unge I. blev da opdraget af den vise
kentaur Gheiron. Da han senere krævede sin faders
kongedømme, lokkede Pelias ham til at drage til det fjerne
Kolchis for at hente det gyldne skind (se Frixos). Med
guders bistand byggedes det hellige skib Argo, og talrige
helte samledes om ham til argonautertoget. I Kolchis
vandt I. den troldkyndige Medeias hjælp og derefter det
gyldne skind. Da de sammen var naaet tilbage til
lolkos, foryngede Medeia ved troldkunster den gamle
fader og tog hevn over Pelias. Siden fattede I. kjærlighed
til kongedatteren Glauke i Korinth og blev forladt af
Medeia (s. d.). Senere nævnes han som deltager i den
kalidoniske jagt (s. d.). Tilsidst omkom han ved, at
Argos stævn under hans søvn styrtede ned og dræbte
ham. I.s ungdommelige helteskikkelse og sagnene om
ham er gjentagne gange behandlet i græske skuespil,
sjeldnere i kunsten; i nyere tid er han fremstillet i
Thorvaldsens berømte «I. med det gyldne skind ».
làtrokemî, en retning inden lægevidenskaben i 17
aarh., der gjorde kemien til grundlag for fysiologien og
terapien; sunde og syge livsytringer forklaredes ved
kemiske processer.
latromatemati^k (d. e. i.-fysik, i.-mekanik), en retning
inden lægevidenskaben i 17 aarh., der gjorde fysik til
grundlag for fysiologien, men i terapien hyldede en
eklektiskempirisme; sj^gdomsfænomenerne skyldtes forandringer
af de faste deles tonus.
Ib., forkortelse for lat. ibidem, sammesteds.
Ibadan, brit. Vest-Afrika, stor by (ca. 80 000 indb.)
i Yoruba-landet i Syd-Nigeria, ca. 85 km. fra Slavekysten,
250 m. o. h. Før en af de smaa blomstrende
Haussa-stater, som stansede fulbe-folkets fremtrængen mod syd.
Ibague [-gê], Sydamerika, by i Golumbia, syd for
Tolimavulkanen; 4000 indb.
Ibarra, San Miguel de, Sydamerika, by i det
nordligste Ecuador (prov. Imbabura), 2225 m. o. h.; 10 000
indb. 1868 rammet af det fra vulkanen Imbabura
ud-gaaende jordskjælv.
Ibbestad (det gamle IvarsstaSir), herred i Tromsø amt.
straks 0. f. Harstad, 881.81 km.^ med 5374 indb., hvoraf
667 finner; 6.1 pr. km.’^ Herredet, der svarer til I.
prestegjeld og sogn, bestaar dels af øer (233 km.^) og
dels af fastland (648 km."). Det grænser mod syd til
Nordlands amt. Blandt øerne nævnes den største del
eller 94.43 km.^ af den 104.15 km.^ store Rolla og den
138.36 km.^ store Andorja. Fastlandet er opdelt ved de
to mod sydøst indtrængende fjorde: Gravljorden og
Gratangen. Fra bunden af disse fjorde fører eid over
til OfotQorden; særlig nævnes Gratangseidet, derfra bunden
af Gratangen fører over til Herjangen. Over dette eid
er projekteret hovedvei. Fjeldene er steile og alpeformige,
særlig har Andorja en række vakre, spidse alpetinder,
der i Langlitind naar en høide paa 1275 m. I herredets
indre paa grænsen mod Nordland naar Skiddendalstind
1306 m. Af arealet opgives for dette herred sammen
med Lavangen 16 km.^ at være aker og eng, 100 km.^
skog (væsentlig løvskog), resten udmark, snaufjeld,
ferskvand (ialt 25.3 km.’^), is og sne (ialt 11.1 km."2). De
vigtigste næringsveie er fædrift og fiskeri. Der er
ud-merkede beiter. De fleste gaardgrupper har sluttet sig
sammen i smørforeninger. Der opgives at være betydelige
arealer dyrkbar, udyrket jord. Gode torvmj^rer. Betydelige
jernforekomster findes, særlig paa Andorja. Drift er
dog endnu ikke kommet istand. Udbyttet af fiskerierne
var i 1907 15 770 kr. Ved I. kirke er amtsskole, et
pleiehjem for tuberkuløse og en sparebank, oprettet 1843.
Adskillige oldfund, hvoraf et fra stenalderen. Antagen
formue 1908 2199 200 kr., indtægt 687 300 kr.
Ibenholt er kjerneveden af forskjellige arter diospyros
(s. d.). Denne træsort er meget tæt og tung (den synker
i vand) og overordentlig haard, hvilket sidste i forbindelse
med en vis sprødhed foraarsager, at den er særdeles
løftig) prolixe, long; (adv) en
détail, tout au long.
omstændelighed — (t)
Umständlich-, Ausfuhrlich-,Weitläufig-,
-schweifigkeit f — (e)
circumstantiality, particularity — (g prolixité,
longueur f.
omstændighed — ® Umstand
m — (e) circumstance, fact;
(ledagende) incident; (enkelthed) par-
ticular, detail; (under alle o.er)
at all events; (i velsignede o.er)
in the family way ; (pl, ophævelser)
ceremonies, formalities — (Ç
circonstance f; fait; (enkelthed)
détail; (pl, forhold) situation,
position f; (særegen o.) parUcularité ;
(i velsignede o.er) enceinte; under
alle o.er) en tout cas; (ophævelser)
façons, cérémonies f pl.
omstøde — ® umstossen — (^
subvert; (ophæve) set aside,
abrogate, reverse; (modbevise) refute
— (I) renverser; (ophæve) annuler,
casser; abolir, abroger;
(testamente) invalider; (gjendrive) réfuter.
omsving — (î) Umschwung m
- @ sudden change, revolution
-® changement subit; revirement
m; (omveltning) révolution f.
omsvøb (fig.) — ® Umschweif
m ; (uden o.) ogs. unumwunden —
@ ambages pl, red-tape,
circumlocution — (t) détours, ambages
m pl.
omsætning — (t) Umsatz m
— @ sale, trade, turn over ; (money )
transaction - (f) transaction(s),
opération(s) f (pl); mouvement
commercial ; débit m, vente f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
