Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ibenholtfamilien ... - Ordbøgerne: O - omsætte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
429
Ibenholtfamilien—Ibn Chaldûn
430
vanskelig at bearbeide. I.s værdi afhænger af farven
(ang. denne se D i o s p y r o s), teksturens finhed og
ensartethed. Ogsaa en del andre træsorter gaar i handelen
under navn af i., saaledes kjerneveden af acacia
melan-oxylon, «australsk i.», kjerneveden af copaifera bracteata,
«blaa i.» (se Amaranttræ), o. a.
Ibenholtfamilien (ehenaceæ), tofrøbladet, helkronet
plantefamilie, hvis 250 arter væsentlig er udbredt i
troperne. De ofte tvebo blomster har et læderagtigt
blomsterdække og udvikler bærfrugter, som kan være
spiselige som hos diospyros lotus, «daddelplomme». Flere
arter er bekjendt for sin haarde og farvede kjerneved
(se Ibenholt og Diospyros).
Iberer, se Iberia.
Iberia, i oldtiden, 1. det nuværende Georgien s. f.
Kaukasus, et frugtbart land, beboet af ibererne,
stamfædre til de nuværende georgiere, stod under Rom i en
stor del af keisertiden. — 2. Navn for Spanien, navnlig
landet omkring Hiberus (Iberus), nu Ebro, beboet af
ibererne, stamfolket til de nuværende basker.
Ibëris, enaarige eller fleraarige korsblomstrede planter,
hjemmehørende i sydligere egne af Europa; de
halv-skjermformede blomsterklaser er særlig udpræget
derved, at de ydre kronblade i de yderste blomster er
større end de indre. Alm. dyrket som prydplanter i
haver er den enaarige, hvidblomstrede i. amara og den
rødlige eller fiolette i. iimbellata. Af de fleraarige
pryd-vekster kan nævnes den vintergrønne, tidligblomstrende
i. semper viren s.
Iberiske bjerge, Spanien, nordøst- og østranden af
Pyrenæerhalvøens høilandskjerne, meseta en. Dette
rand-fjeld hæver sig paa sydsiden af Ebrodalen, hvor det
paa to steder samler sig til høifjeldsgrupper : Sierra de
la Demanda (2305 m.), ø. f. Burgos, og Sierra de Moncayo
(2350 m.), s. f. Tudela. Fortsættelsen gjennem Aragonien
og Valencia, indenfor østkysten, er noget lavere
(Java-lambre 2002 m.).
Iberiske halvø (græ. Iberia), navn paa den Pyrenæiske
halvø, sandsynligvis efter elvenavnet Ebro (græ. Iber,
lat. Iberus, baskisk Ibarra), opr. det elveland, hvor de
ældste hellenisk-iberiske kolonier laa, efterhaanden om
et videre og videre omraade.
Iberus, se Ebro.
Ibex er Plinius’ benævnelse paa stenbukken (capra i.),
se Gjeter. I engelsk er
fremdeles i. stenbukkens
benævnelse.
Ibicuhy, Brasilien,
bi-elv til Uruguay.
Ibidem (lat.),
sammesteds.
Ibisfuglene (tantalini)
danner en egen
underfamilie under
storkfamilien (ciconiidæ). Kjendes
bl. a. ved, at det lange,
smale neb mangler hak
ved spidsen. De fælder
fjær to gange om aaret,
hækker kolonivis mellem
siv etc. Der er ca. 20
Den sorte ibis (ibis falcineUiis).
omsætte—omtvistet
arter. Herhen hører siegten ibis med 4 arter,
kjende-tegnet ved at have tversstillede plader paa tarsernes
forside. Den sorte ibis (i. falcinellus) er fundet
nogle gange i Norge. Den er kastanjebrun med
sortagtig, metalglinsende bagryg og undergump; vinger og
hale er grønlige med sterk metalglans. Kjønnene lige.
Hannens længde ca. 690, hunnens 560 mm. Den lægger
3 blaagrønne eg. Overveiende tropisk. De gamle
ægypteres hellige ibis (i. religiosa) er hvid med nøgent
hoved og hals. Den er sjelden i Ægypten, men alm.
i Sudan og Nubien.
Ibiza, Spanien, største ø blandt Pityuserne, som sammen
med Balearerne dækker Valenciabugten; 592 km.^, 23 000
indb. Øen naar i Pico de Atalayasa 475 m. Der
udvindes bly og høstes sydfrugter. Hovedstaden I., ved
s.ø.-kysten, 6000 indb.
Iblîs (arab.) er i koranen og hos muhammedanerne
betegnelse for djævelen (græ. diabolos); i koranen
benævnes han oftest Shaitan, d. e. Satan. Ifølge denne
bog (sure 7) blev han udstødt af Paradiset, fordi han ikke
vilde lystre, da Allah befalede ham at kaste sig ned foran
den nyskabte Adam. Fra den stund af fører han lidelse
og ulykke over menneskene, bestyrker dem i deres vantro
og forfører dem til det onde, altsammen dog alene med
Allahs tilladelse og kun indtil den yderste dag, da han
sammen med alle de onde engle skal nedstødes til helvede.
Ibn (arab., «søn») forekommer i en hel del arabiske
egennavne («N. N. søn af N. N.»); flertal abnâ og
baimna (forkortet banû), sidstnævnte bruges ved
stamme-eller folkenavne, f. eks. banû Isrâîl, Israels børn, d. e.
israeliterne. Hunkjøn ibnat eller bint, datter. (Se Ben.)
Ibn al-Athîr, Izzaddîn, levede som privatlærd i Mosul
og døde der 1234. Han har indlagt sig fortjeneste ved
at sammenarbeide, supplere og videreføre (indtil aar
1231) Tabari’s store, med skabelsen begyndende historie,
som var af epokegjørende betydning, men som stiller
de enkelte kildeskrifter ubearbeidet ved siden af
hverandre. Han har ogsaa skrevet fyrsterne af Mosuls historie
samt forfattet et stort biografisk samlerverk over 7 500
af profetens samtidige.
Ibn Arabshâh, Achmed(1392—1450), arab. historiker,
født i Damaskus; da byen blev erobret af mongolerfyrsten
Timur, blev han bortført til Samarkand; senere opholdt
han sig i Adrianopel (hos sultan Muhammed I, søn af
Bajazîd), samt atter i Damaskus, og i Kairo, hvor han
døde. Hans hovedverk, en skildring af Timurs liv, er
holdt i den tids frasefyldte stil, men dog bygget paa
nøiagti^e og grundige studier.
Ibn Baddsha, se Avempace.
Ibn Batûta (1303—77), arab. opdagelsesreisende, født
i Tanger, besøgte Mekka, Syrien, Babylonien, Persien,
Mesopotamien, Lilleasien, Konstantinopel, Afghanistan,
Indien, Kina, Granada, Sudan. Tilsidst slog han sig ned
i Marokko, hvor han dikterede en reisebeskrivelse, som
senere blev udgivet i forkortet form.
Ibn Chaldûn, Abdarrachmân (1332–1406), berømt
arab. historieskriver, født i Tunis, begyndte sin politiske
løbebane som sekretær hos den hafsidiske sultan Ibrahim.
1354 kom han til Fez, men gjorde sig, intrigant som
han var, mistænkt og blev nogle aar holdt i fangenskab.
1362 gik han til sultanen af Granadas hof, og siden
omsætte — (t) umsetzen — (e)
lell, turn (over); (gjøre i penge)
ealize — (f) placer, vendre;
con-.^ertir (en); (i penge) réaliser.
omtaaget - (g benebelt — @
nuddled, fuddled, obfuscated -
D gris.
omtale sb — (g) Erwähnung f;
einen von) Hörensagen (kennen)
(?) mention(ing); (know one bv)
repute (hearsay) — (f) mention;
(connaître de) réputation f.
omtale vb — d) erwähnen ;
besprechen — © (make) mention (of),
notice, speak of; refer to; (omtalt)
in question, before mentioned —
® parler (faire mention) de,
mentionner.
omtanke — ® l^msicht f,
Nachdenken n — © deliberation, re-
flection ; meditation — (f) réflexion;
délibération f. Se ogs.
omtænk-somhed.
omtrent — ® ungefähr, etwa,
zirka — © about, nearly; much
(the same); (saa o.) thereabouts —
(fj à peu près, environ ;
approximativement.
omtrentlig (adj) - ® ungefähr
— (e) approximate - (f) approximatif.
omtumle — ® umherwerfen,
•schleudern, hin und her werfen
- (g toss (knock) about — ®
ballotter; (o.s af) être le jouet de.
omtvistelig — ® streitig,
bestreitbar — ©contestable;
debate-able, disputable — (f) contestable.
omtvistet — (t) streitig,
strittig, bestritten — © at issue, in
dispute, disputed – (g contesté.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
