Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Immunitet ... - Ordbøgerne: O - opilatif ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
467
opkastelse- opkomme
d. e. i. er i dette tilfælde Iwpotenusen i et retvinklet
triangel, hvis kateter er den ohmske modstand r og
størrelsen der kaldes strømkredsens reduktans.
Indeholder strømkredsen baade selvinduktion, modstand og
kapacitet, bliver induktionen z 7 - -i- — y ^ ^
d. e. i. er i dette tilfælde hypotenusen i et retvmRiet
triangel med kateterne r og 2ticL— Størrelsen
I JTTCl.
27icL — ^^ kaldes strømkredsens resulterende reaktans
(s. d.), idet ofte baade induktansen og reduktansen
benævnes reaktans. L maales ligesom en modstand i ohm
(12); den reciproke værdi ^ kaldes strømkredsens
ad-mittans (s. d.). Er spændingen E samt strømkredsens i,
bekjendt, findes strømstyrken I =- £, hvilket er Ohms
lov for en vekselstrømkreds. fLitt.: Arnold, «Die
Wechselstromtechnik» I, s. 37—45.j
ïmpedime-nt (lat.), hindring, forhindring.
Impe’nsæ (lat.), udgifter. Saadanne, som er anvendt
paa anden mands eiendom, kan under visse
omstændigheder kræves erstattet.
Impe-rativ. 1. (Filos.). Befaling. Hos Kant er det
kategoriske i. (den ubetingede befaling) betegnelse for
det ubetingede, moralske pliglbud i modsætning til alle
af interesse eller kløgt udsprungne handlingsregler, der alle
er mere eller mindre betinget. — 2. (Gram.).
Byde-maade, den udsagnsmaade, som bruges i befalinger.
Imperator (lat.), selvstændig hærfører, indehaver
af imperium; en seierrig rom. feltherre udraabtes ofte
til i. af sine soldater og kunde saa vente triumf; Julius
Cæsar fik titel af i. paa livstid, og det bevaredes af de
rom. keisere, betegnede egentlig kun deres militære magt,
men blev snart almindelig betegnelse for hele stillingen
(deraf de romanske og det engelske ord for keiser:
empereur, emperor o. s. v.).
Imperatôrisk (lat.), bydende, befalende.
Imperfe’kt (lat.), ufuldendt, ufuldstændig.
Imperfe’ktum (gram.), verbets fortidsform (i ældre
indogermanske sprog: en af fortidsformerne).
Imperial, eg. keiserlig, storslaaet. I bogtrykkerkunsten
betegner det en af de største skriftsorter og et stort
papirformat (i.-oktav). Navn paa russisk guldmynt 1755
—62, oprindelig værdi daværende 10 rubler — omtrent
kr. 37.70, men senere flere gange forandret i finhed og
vegt. Siden 1885 gaar i. for 15 rubler og er — omtr.
kr. 28.84.
Imperial federation league [impï’ridl federe’sdn Vig],
den engelske rigsforbundsforening, stiftedes 1884 af W. E.
Forster (s. d.) med det formaal at vække samfølelsen og
skabe en fastere sammenslutning indenfor det Britiske
rige. I. f. 1. opløstes 1893 og efterfulgtes af den 1896 af
hertugen af Devonshire stiftede Imperial league med
lignende formaal.
Imperiali’sme (lat. imperium, rige, herredømme)
kaldes den i England siden 1885—86 opstaaede bevægelse,
som tilstræber en snævrere sammenslutning mellem
rigets enkelte bestanddele (moderland og kolonier;. Den
ene side af i. er forherligelsen af det engelske nationale
Impedime’nt—Impote’ns
468
verdensrige og ønsket om at bevare overmagten paa
iiavene. En anden side af i. er rent økonomisk og stiller
krav om et storbritisk handels- og toldforbund paa
protektionistisk basis. — I. indenfor de Forenede stater er
bestræbelsen for at erhverve kolonier udenfor det amer.
fastland og derigjennem skabe unionen en stilling som
verdensmagt. — Foruden i disse konkrete tilfælde bruges
i. ogsaa i alm. betydning som stræben efter verdensmagt.
Imperium (lat.), befaling, magt, herredømme, men
særlig om de høiere rom. republikanske embedsmænds
magtfuldkommenhed, og navnlig om en side af denne:
overkommandoen i krig; ogsaa <’rige» (i. Ro ma num,
d. e. Romerriget).
Impersonale (gram.), upersonligt verbum (f. eks. at sne).
Impertine^ns (fr.), uforskammethed, frækhed ;
impertinent, paatrængende, uforskammet, fræk.
Impetigo, en smitsom, vistnok af streptokokker
fremkaldt hudsygdom, der viser sig ved dannelsen af smaa
overfladiske blærer, som hurtig brister. Under flade,
gullige skorper breder betændelsen sig i overhuden i
nogle dage for derefter uden ar at ende med helbredelse.
1. er en af de hyppigst forek. hudsygdomme. Den findes
navnlig i ansigtet omkring mund, næse og øine.
Impetuöso, heftig, stormende (mus.).
Implicere (lat.), indvikle i, drage ind i.
Implicite (lat.), indbefattet, modsat explicite.
Implüvium (lat.), «stedet, hvor det regner ned»,
betyder i de rom. huse fra oldtiden en firesidet fordybning
i atrium, bestemt til at opsamle regnvandet fra taget,
der over atriet sænkede sig lidt mod midten, hvor en
aabning gav adgang for lys og luft til husets hovedrum.
Imponderabîlier, stoffe uden vegt, efter ældre
opfatninger betegnelse for varme, lys, elektricitet o. s. v.
Imponere (lat ), indgyde agtelse og respekt.
ImpO^rt (lat.), indførsel; importere, indføre.
Importants [œpovtâ’] (d. e. de vigtige, de indbildske)
kaldtes de franske stormænd, der efter Richelieus’ død
mente, at tiden nu var inde til reaktion mod Richelieus’
monarkiske politik. De ventede støtte fra enkedronningen,
som imidlertid valgte gjennem Mazarin at fortsætte
Richelieus’ politik og lod de fornemste førere fængsle
sep. 1643, hvorefter partiet, la cabale des i., opløstes.
Imposa’nt (fr.), imponerende.
Impote’ns, i lægevidenskaben mandens manglende
evne til at udføre et befrugtende samleie. Man adskiller
en impotentia coeundi (mangel paa parringsevne)
og en impotentia generandi (mangel paa
befrugtningsevne). Aarsagerne til impotentia coeundi kan være
lidelse i centralnervesystemet eller psykiske processer,
der hemmer den normale refleksakt, anatomiske mangler
eller forandringer af kjønsdelene, misdannelser,
medfødte (hypospadi) eller erhvervede ved sygdom. —
Impotentia generandi er foraarsaget ved mangelfuld
afsondring af virksom sæd, saaledes som det sees i den
unge og høie alder og ved sygdom i de
sædfrembringende organer, eller ved lidelser i de sædledende
veie (urinrørsforsnævring o. a.). — (Jur.). Efter norsk
lov af 20 aug. 1909 § 3a kan den ene egtefælle begjære
skilsmisse, naar den anden ved egteskabets indgaaelse
uden den førstes vidende led af en legemlig mangel,
der gjorde ham eller hende uskikket til egteskab.
pi’opose, propound, start, raise (a
question); (o. sig til) assume the
authority of (a judge) - (|)
(spørs-maal) poser, soulever ; (tvil) élever;
(o. sig tii) s’ériger en, se constituer,
s’établir (juge); usurper le titre de.
Opkastelse — (t) Erbrechen n
— (e) vomiting, vomition — (f)
vomissement m.
opkjøb - ® Aufkauf m — @
buying up, engrossing,
engro^-ment; forestalling — (f) achat;
(paa spekulation) accaparement
""opkjøbe - (t) aufkaufen - ©
buy up ; (en gros) engross ; (forud)
forestall, regrate - (|) acheter;
accaparer.
Opkjøber — ® Aufkäufer m —
@ buyer up of goods; engrosser;
forestaller — ® acheteur;
accapareur m.
Opkjørsel (til en gaard) — ®
Auffahrt f - (e) carriage-way,
drive up (to the door); avenue —
(f) montée, rampe ; (allé) avenue f.
Opklare - (î) erhellen,
aufklären — (e) clear up, elucidate:
illumine ; unravel, find out ; throw
light upon — ® éclaircir,
débrouiller, tirer au clair; éclairer.
opkog — (î) Aufkochen n — (e)
slight boiling; boil(up); (gjentaget
kogn.) second boiling, cooking up ;
(fig.) rehash, rehearsal — (g seconde
cuisson f; (flg.) réchauffé m.
opkomling - (t)
Emporkömmling m ~ (e) upstart - (t) parvenu,
opkomme vb — (t) aufkom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
