Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Impraktikabel ... - Ordbøgerne: O - opkomst ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
469
Impraktikabel—Inama-Sternegg
470
opkomst—ople
Impraktikabel (lat.), ugjørlig, ufremkommelig.
Impregnering. Hermed betegnes særlig indsætning
eller gjennemtrængning af enkelte stoffe med andre stoffe
for derved at meddele dem særlige egenskaber. Saaledes
impregneres tøi med lerjordsæbe for at gjøre det
vandtæt. Tøier og træmaterialer impregneres med
lerjordsulfater, vandglas, fosfater, wolframater eller borater for
at gjøre dem ildsikre, idet de efter saadan i. kun gløder
uden at brænde med flamme. — Om i. mod forraadnelse
og angreb af mark, se Trækonservering.
Impresario (ital., eg. iverksætter), først i Italien og
senere alm. navn paa en leder af et koncert- el.
teater-foretagende, særlig anlagt paa reisende kunstnere, som
de engagerer eller deler risikoen med. I nyere tid er
mangesteds saadan kunstformidlende virksomhed knyttet
til egne bureauer eller til en musikhandel.
Impressioni’sme (maleri). Retningen, hvis program,
som navnet (impression) angiver, opr. blev formet som
en bestræbelse efter at gjengive det raske, umiddelbare
indtryk, begynder at gjøre sig bemerket i den franske
kunst omkr. 1870. Sit navn har den faaet af Jules
Claretie efter en udstilling i 1871 paa grund af de mange
billeder, som bar titelen «impression». I.s hovedmand
var Manet. Paa grundlag af, hvad han fandt af
tilsvarende værdier i ældre kunst, f. eks. hos Velazques, og
hvad Gourbets naturalisme og Barbizon skolens
frilufts-maleri allerede havde skabt i samtiden, frembragte han
sine glimrende, men engang yderst omstridte billeder.
Zola har store fortjenester af at have kjæmpet retningen
frem, og en række af Frankriges mest begavede unge
malere, Pisarro, Cl. Monet, Renoir, Sisley, Gaugin,
sluttede sig til den. (Jfr. Frankrige, kunst, bd. III,
sp. 548.) I vore dage er i., som fremdeles kan have
sine feider at bestaa med det akademiske maleri, blevet
den toneangivende kunst. Istedetfor at svinge tilbage
har udviklingen med stadig større styrke understreget
de impressionistiske idealer, ikke mindst i den moderne
norske kunst. Navnet er ikke længere helt betegnende,
hvis det først og fremst indebærer et realistisk moment;
snarere er i. efterhvert blevet en udpræget malerisk
retning, hvor koloristiske synspunkter spiller hovedrollen.
[Litt.: Verker af Duret, Mauclaire og Meier-Græfe etc.j.
— (Litt.). Hos Alphonse Daudet finder vi i. paa den
realistiske romans gebet. Stoffet gjengives ikke altid,
som det virkelig er, men som det i øieblikket efter
forfatterens «indtryk» synes ham at være. Ogsaa i form
og stil følger da en saadan forfatter heller sin egen lyst
end grammatikens bud og regler. I den litterære kritik
spiller i. en betydelig rolle. Dens forkjæmpere mod
Brunetieres saakaldte objektive, men i virkeligheden
dogmatiske, efter en stiv æstetisk lovbog udførte metode
var A. France og J. Lemaître, disciple af Renan. —
Impressionister i Norge: Gunnar Heiberg, Jonas Lie,
Herman Bang o. a. [Litt.: «Impressionisten», redigeret
af Chr. Krohg, Hans Jæger o. fl., nr. 1—8 (1886—89).]
Imprimatur (lat., «kan trykkes»), censors alm.
paa-tegning paa bøger, som fik en gunstig censur (s. d.).
Improbäbel (lat.), usandsynlig.
Impro’mptu (eg. «i beredskab») er nærmest et
piano-stykke, formet som en efter øieblikkets indskydelse
henkastet improvisation. Schubert, Chopin o. a.
Improvisation er betegnelsen for et kunstverk
(musikstykke, digt, tale o. s.v.), der af kunstneren efter en ydre
tilskyndelse frembringes uden forberedelse, «paa staaende
fod». Høiest udviklet er i. hos de sydligere folkeslag
med deres livligere indbildningskraft og mere bevægelige
sind. Allerede oldtiden kjendte i., men sin største
blomstring naaede denne kunst ved de italienske
renaissance-hoffer, og endnu den dag idag dyrkes den i Italien, ofte
som erhverv. I Tyskland var i. kjendt i middelalderen
og under renaissancen, minnesangeren og mestersangeren
var ofte improvisatorer, og i det 19 aarh. optraadte
her bl. a. Hoffmann von Fallersleben (s. d.) under stort
bifald som improvisator. I Norden har i. gjennem
tiderne under forskjellige former været et yndet
selskabeligt underholdningsmiddel: det 17 aarh.s leverrim (s.
d.), det 18 aarh.s smaavers (det Norske selskab havde
saaledes sin «versprotokol») o. s.v. Under de bekjendte
Fladeby-udflugter improviseredes ogsaa hele skuespil,
idet de spillende kun fik sig handlingens hovedmomenter
opgivet. Stevene (s. d.) er ogsaa ofte improviseret.
Impu’ls (lat.), tilskyndelse, drivkraft; (mek.) virkning
af en kraft, som kun varer en meget kort tid, f. eks. en
stød kraft; impulsiv, tilsk3^ndende, vækkende, afhængig
af pludselige indskydelser.
Imputäbel (lat.), tilregnelig, ansvarlig; imp utab i
lite t, tilregnelighed, ansvarlighed.
Imrulkais, søn af den arabiske fyrste Hudjr, som
blev myrdet af stammen Banû Asad. Sønnen søgte at
hevne mordet og gjenvinde sine fædres magt, og disse
bestræbelser fyldte hans liv med en uafbrudt række
farefulde eventyr. 530 blev han kaldt til Byzants af
keiser Justinian, som udnævnte ham til fylark af
Palæstina; men inden han kunde overtage dette embede,
døde han i Angora. Han har vundet et navn som
forfatter af digte, der utvilsomt hører med blandt de
skjønneste frembringelser inden den før-islamitiske poesi.
Karakteristisk for dem er deres dristige sprog, der giver
udtryk for I.s glødende sanselighed.
Imslandsfossen, vandfald (68 m.) i Imslandselven
(Imsa\ Vikedal herred, Stavanger amt. I. opgives (1910)
at repræsentere 70 eff. hk.
Imvros, se I m bros.
In . . forstavelse i ord af latinsk (romansk)
oprindelse ; betydning: 1. ind-, til-, paa-; 2. u-, mis-; foran
m, b og p har det formen im-, foran I og r: il- og ir-.
In abse^ntia (lat.), under ens fravær.
In abstra^cto (lat.), i al almindelighed, bortseet fra
al tilfældig forskjel mellem de enkelte tilfælde.
Fnachos, græ. flodgud, personifikation af det
peloponnesiske laudskab Argolis. I sagnene gjøres han til
dommer i Poseidons og Heras strid om herredømmet
over Argolis. lo og uhyret Argos nævnes som børn af I.
Inagua, de to sydligste øer af Bahamagruppen (s. d.)
i Vestindien, Lille-I. og S tor-I.; den sidste er omtrent
1700 km.^ stor og har 1450 indb. Begge to er flade
kalk- og sandøer.
Inama-Sternegg, Karl The o dor von (1843—1908),
østerr. økonomisk historiker og statistiker; 1868 professor
i Innsbruck, 1880 i Prag, 1881 i Wien, hvor han i 1884
blev præsident for den statistiske centralkommission;
fra 1891 desuden medlem af herrehuset. Hans hoved-
men, entstehen; entspringen, seinen
Anfang nehmen - © originate,
rise; spring up, spring into
existence (life) — (D naître,
commencer; s’établir, s’introduire.
opkomst — ® Aufkommen n,
Entstehung f; Gedeihen, Aufblühen,
Emporkommen n — @ origin, rise ;
(fremgang) advancement;
(udvikling) development; (in a) flourishing
state — (f) naissance f,
commencement m, origine f; (udvikling)
développement; (fremgang) progrès
m ; (være i o.) croître, grandir,
prospérer.
opkræve (skat) se indkræve.
Opkræver,-krævning se skat.
opkvikke se oplive.
Oplade (sin røst) se hæve.
oplag - ® (af bog) Auflage;
(vare ) Niederlage f, Vorrat m —
(e) (af bog) impression, issue, edi
lion, (nyt o.) reissue ; (vare ) stock,
store — (f) (af bog) édiUon f; (af
varer) assortiment m, provision f.
Oplagssted — (t) Niederlage f,
Stapelplatz m — (e) store-house,
magazine; staple, emporium – (F)
magasin, dépôt m; étape f.
Oplagt - ©aufgelegt; (godt o.)
guter Laune — @ disposed (to), in
humour (foi’i; in the vein — (D
disposé (à), en humeur (veine) (de).
Opland - (D umliegendes Land ;
Umland n, Verkehrbezirk m (einer
Stadt) — @ surrounding Uributary)
country — ® banlieue f, environs
m pl.
Opleve - ® erleben — @ live
to see ; have (manv experiences^ ~
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
