Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indien ... - Ordbøgerne: O - oprensning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
485
Indien
48(5
førsel for over 1000 mill, kr., deraf bomuldsvarer for
470 mill, kr.), Tvskland, de Forenede stater, Kina,
Frankrige etc. Der indføres bomuldsvarer, metaller og
metalvarer, maskiner o. s. v., medens der udføres bomuld,
jute og jutevarer, korn, oljefrø, huder og skind, te, opium,
lak, kaffe o. s v. Den udenrigske handel foregaar næsten
udelukkende paa fremmede skibe, mest britiske, dernæst
tyske, østerrigske, franske, norske. De største havne
er Kalkutta, Bombay, Rangoon (i Birma), Karachi og
Madras. — Samfærdsel. Gjennem det hele land er
der bygget et net af veie og jernbaner (i 1907 omtr.
48 000 km. jernbane); mange af de store elve er seilbare,
og de forbindes ved seilbare kanaler. Telegraflinjerne
har (1908) en længde af over 110 000 km. Over hele
landet er der posthuse og postkasser, og i 1908 var
antallet af postsendte breve 850 mill., d. e. næsten 3 pr.
indb. - Mynt og m a al. Myntenheden er rupien, en
sølvmynt; 15 rupi 1 £ = omtr. kr. 18.16; rupien deles
1 16 anna à 12 pie. Vegt enheden er en ser — 16 chittak
eller 80 tola; en ser er gjennemsnitlig 2.057 eng. pund
0.933 kg. — Administration. Riget falder i
administrativ henseende i to dele, det saak. Britiske I., omtr.
2 843 000 km."^ med 232 mill, indb., og de indiske stater,
omtr. 1 749 000 km.’- med 62^ 2 mill. indb. Britisk I.
styres af en generalguvernør med titel vicekonge,
udnævnt af den britiske krone paa i regelen 5 aar. Han
har ved sin side et raad (ministerium) paa 6 (eller 7)
medlemmer, ansat af kronen. Desuden er der ogsaa et
lovgivende raad paa 68 medlemmer, dels valgt af
regjeringen, dels af folket; dette raad diskuterer budgettet,
og det kan ogsaa i visse tilfælde give love. Den indiske
regjering er ansvarlig for den britiske minister for I.
(secretary of State for India), som kan give ordrer til
samtlige embedsmænd i I. For administrationens skyld
er I. delt i 8 provinser og 5 mindre afdelinger, og disse
igjen i divisioner og distrikter; provinserne styres af
embedsmænd med titel guvernør eller guvernørløitnant,
som ogsaa har lovgivende raad ved sin side. Alle
britiske undersaatter har adgang til den høiere
administration, og de fleste embedsmænd er, naar de høieste
administrative stillinger undtages, indfødte indere, som
især har vist sig dygtige som dommere; af engelskmænd
i civiladministrationen er der omtr. 1200. — Af indiske
stater er der 693, de fleste meget smaa. Deres omraade
er paa en vis maade fremmed, og de britisk-indiske love
gjælder ikke her, men alligevel nyder de alle lige til de
største bare en indskrænket uafhængighed. Hyderabad
(den største, over 11 mill, indb,), Mysore (5^•2 mill.),
Jammu og Kashmir (2 900 000) og Baroda (1 950 000) staar
i direkte politisk forbindelse med den indiske regjering.
Alle andre stater, hvoraf de største er Travancore (2 950 000),
Gwalior (2 930 000) og Jaipur (2 660 000), er under
kontrol af en provinsregjering eller af en britisk agent; de
er i saa tilfælde samlet i kredse (agency). Den kontrol,
som den indiske regjering udøver, er af forskjellig art,
men i alle tilfælde er al udenrigsk politik forbeholdt
den. Videre ansætter den indiske regjering hærens
størrelse, griber ind, naar finanserne vanskjøttes, har juris -’
diktion over jernbanerne, afsætter uduelige fyrster og
ordner tronfølgestridigheder etc. — Forsvar. Hæren
bestaar af omtr. 75 000 mand britiske tropper og 158 000
oprensning—oprigtighed
mand indfødte; de indfødte tropper har indfødte officerer
op til kompanichefrang, men de høiere officerer er alle
briter. Hovedmassen af de indfødte soldater (sipahi,
sepoy) falder paa kavaleri og infanteri, forholdsvis faa
paa artilleriet, som mest udgjøres af britiske tropper.
I. betaler selv sin hær, ogsaa den britiske del, saalænge
denne er i I. Et af hovedprinciperne for organisationen
af hæren er at undgaa udviklingen af en indfødt
ensartet hær, hvor faren for enhedsfølelse, grundet paa
modsætning til europæerne, vilde være stor. — Finanser.
Statsindtægterne var i 1907—08 omtr. 1300 mill, kr.,
udgifterne omtr. 1290 mill. kr. Statsgjælden var 4600 mill. kr.
— Historie. I.s historie er endnu langt fra at være
udforsket, da kilderne er noksaa daarlige. Af mest værdi
er de græske efterretninger om 1. og for de senere tiders
vedkommende muhammedanske historieskrivere.
Forøvrigt maa studiet af l.s historie bygges paa grundlag af
den arkæologiske forskning og paa de mange indskrifter,
som findes omkring i landet. Indskrifterne, som oftest er
ridset paa sten- eller kobbertavler, strækker over et
tidsrum fra kanske det 5 aarh. f. Kr. og til vore dage; de er
foruden af historisk ogsaa af privatretslig interesse. I de
ældste tider var I. beboet af et folk rimeligvis identisk
med den dravidiske race. Det blev beseiret af et
indvandrerfolk, et arisk folk besiegtet med iranierne. Tiden
for indvandringen er ikke sikker, men den sættes mest
til midten af det 2 aartusen f. Kr. Arierne trængte
øst- og sydover, og snart var deres kultur udbredt selv
længst i syd. Men noget stort, mægtigt rige, omfattende
hele I., opkom ikke, bare smaariger, som ofte laa under
for fremmede erobrere, f. eks. Alexander d. store; efter
ham satte græske smaafyrster sig fast ved n.v.-grænsen
i nogen tid; af disse var Menander (omtr. 150 f. Kr.)
den vigtigste. Efter Alexanders død dannede der sig i
Nord-I. et stort arisk rige, som under Asoka,
buddhismens beskytter, kom til at omfatte hele Nord I., men
kort efter hans død (omtr. 230 f. Kr.) faldt det sammen.
Lidt senere begyndte en ny fremmedinvasion i I.; det
var de saak. indo-skyter, ogsaa kaldt kushana. Den
•største af deres fyrster var Kanishka, som herskede
over mesteparten af det nuværende Afghanistan og det
nordlige I., og hvis indflydelse spores saa langt i
øst som Benares. Men længere i øst holdt indfødte
dynastier sig, og i det 4 aarh. e. Kr. opkom der her
et rige, som under Guptaernes dynasti fik en ret stor
magtstilling, og som stod et par hundrede aar. I det
7 aarh. stiftede Harsha et stort rige, men det opløstes
ved hans død 648, og siden har der aldrig eksisteret
noget stort nationalt rige i I. Omtrent paa denne tid
begynder ogsaa en muhammedansk invasion, først smaat,
men fra omkr. aar 1000 alvorlig. I Nord-I. reiste der
sig nu et stort muhammedansk rige med Delhi som
hovedstad, og muhammedanerne udbredte ogsaa sit vælde
til Syd-I. Men ogsaa dette rige opløstes i smaariger. I 1398
gjorde tyrkeren Timur (Tamerlan) et tog ind i I. og
plyndrede Delhi. En af hans ætlinger, Babar (1483—1530),
grundede i Nord-I. et stort rige (Moghulriget), som blev
udvidet under senere herskere af Moghuldynastiet, særlig
Akbar (1556—1605), til at blive det største rige, I. havde
seet. Sin største udstrækning naaede det under
Aurang-zeb (1658—1707), men efter hans død faldt det fra hver-
gerichtet, aufrecht, gerade — (e)
erect, upright — (?) droit, debout.
Oprensning se rensning,
opret — (t) aufrecht — (e)
upright — (D debout.
opretholde — ©erhalten,
aufrechthalten, unterhalten, bewahren,
behaupten — @ support, uphold;
maintain — (f) maintenir, soutenir,
opretholdelse — ® Aufrecht-
erhaltung f — @ maintenance —
(f) maintien m.
oprette - (t) errichten; (eine
Schule) stiften; (ein Bündnis)
schliessen; (einen Verlust) ersetzen
— institute, found, establish;
(skade) repair; (tab osv.) retrieve;
(forsømmelse) make up for; make
(a will, a contract) - ® fonder,
établir; créer; (kontrakt, testa-
mente) faire, dresser; (skade)
réparer, (tab) rétablir.
oprettelig — ® ersetzlich,
widerbringlich — (e) reparable ;
retrievable; restorable ®
réparable.
Oprettelse — ® Errichtung;
Erstattung f. Ersatz m — (ê)
founding, foundation; institution;
reparation; amends - ® fondation
f, établissement m, création ;
réparation f, rétablissement m.
Oprigtig - (t) aufrichtig,
offenherzig - @ sincere, candid; (o. talt)
to tell the truth - (|) sincère, loyal,
franc; (o. talt) Ù vrai dire ;
franchement.
Oprigtighed — ® Aufrichtig ,
Offenherzig-, Redlich-, Ehrlichkeit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
