Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indien ... - Ordbøgerne: O - oprensning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
487
oprindelig—oprør
andre i smaariger, som bekjæmpede hverandre, og
fremmede erobrere optraadte ogsaa, saaledes perserkongen
Nadir Shah, som i 1738 gjorde et tog ind i I. og
erobrede Delhi. f:Qropæerne havde ogsaa nn begyndt at
optræde i I. Vasco da Gama kom ad sjøveien til Kalikut
1498, og portugiserne begyndte nu at sætte sig fast i
landet. Men de maatte vige pladsen for hollænderne og
har nu bare nogle smaabyer tilbage. Hollænderne i sin
tur maatte vige for franskmændene og engelskmændene.
Franskmændene fik et indisk handelskompani i 1642
og et nyt i 1664. Ogsaa i Danmark blev der stiftet et
indisk kompani, som anlagde kolonien Tranquebar i
1620; resterne af de danske kolonier i I. blev solgt til
den britiske regjering i 1845. Det første engelske
handelskompani i I. blev stadfæstet af dronning Elisabeth i
1600, og det anlagde sit første handelsfaktori i Surat i
1612. Selskabet satte sig efterhaanden fast i forskjellige
dele af landet og begyndte fra 1687 af planmæssig at
arbeide paa dannelsen af et indisk rige. I 1698 blev et
nyt selskab stiftet, men begge kompanier blev forenet i
1708. Henimod midten af det 18 aarh. begyndte de
lange stridigheder med franskmændene, som endte med
de sidstes nederlag i 1760; franskmændene har nu bare
nogle smaabyer igjen. I disse kampe spillede Lord Clive
en fremtrædende rolle, og han ledede ogsaa kampen
mod de indiske fyrster i Bengalen, som endte med
disses nederlag ved Plassey, 23 juni 1757. Hermed
begynder det britiske herredømme il, — Som
guvernør reorganiserede Clive ogsaa selskabets
administration af I. Men ordningen deraf skyldtes navnlig en
senere guvernør, Warren Hastings (1772—85). I 1784
etableredes et kontrollerende raad i England, og i 1833
afskaffedes selskabets handelsprivilegium, og kompaniet
blev et politisk og administrativt kollegium, som
bestyrede landet paa den britiske krones vegne. Gjennem
stadige krige mod den muhammedanske sultan i Mysore
(1769, 1780—84, 1790—92, 1799), mod mahratterne (1775
— 76. 1778—82, 1802 04, 1817—18), i Nepal (1814 — 15), i
Birma (1824 —26, 1852) og mod sikherne (1845, 1848—49),
og gjennem traktater og anneksioner øgedes
magtomraa-det, saa det i 1857 omfattede næsten hele I., men med
store indiske stater paa alle kanter. Det Britiske rige
var kommet til at blive den vigtigste magt i I., som
endog havde interesser udenfor landets grænser, saa at
britiske tropper endog (1839—41) besatte Afghanistan.
Men udover landet havde mistillid og misnøie bredt sig,
og den 10 mai 1857 begyndte det store oprør, som for
et øieblik saa ud til at true hele den britiske
magtstilling i 1. Bahadur Shah, en ætling af Moghulernes d3’nasti,
blev udraabt til keiser. Men efter stormen paa Delhi i
sep. 1857 var oprøret faktisk kvalt. Dermed var det
imidlertid ogsaa forbi med det engelske kompanis styre,
og den 1 nov. 1858 overtog dronning Victoria styret
over I. Den 1 jan. 1877 blev saa I. ophøiet til et
keiserrige. Siden den tid er I.s historie væsentlig en
administrationens udvikling og konsolidering, med faa
begivenheder af en mere international karakter. Did hører en
krig med Afghanistan (1878—80), hvori Lord Roberts
indtog Kabul og førte Yakub khan, emir af Afghanistan,
som statsfange til I. I hans sted anerkjendtes
Abd-ar-rahman som emir. I 1885 kom det til krig med Birma,
Indien
48(5
som annekteredes den 1 jan. 1886. I 1885 førte et
sammenstød mellem russer og afghaner ved Pandsjdeh til
forviklinger, som holdt paa at fremkalde en europæisk
krig. I 1891—92 var der igjen et spændt forhold til
Rusland i anledning af forholdene i Pamir, hvor
grænserne blev fastslaaet i 1895. Paa nordvestgrænsen har
der desuden været stadige uroligheder og kampe med
de uafhængige grænsestammer, og endelig i 1904
foretoges en ekspedition til Tibet. I det indre st3^re er
indernes krav paa voksende andel i administrationen
blevet stadig mere høilydte og har givet sig udslag i
en sterk antiengelsk agitation. Denne er kommet
tilorde i pressen og paa de aarlige nationalkongresser
(siden 1885). I de senere aar har bevægelsen flere
steder givet sig udslag i forsøg paa boycotting af
engelske varer, og ekstremisterne har tildels benyttet sig
af anarkistiske metoder. For at møde indernes ønsker
blev i 1909 et større antal pladse i vicekongens og i de
provinsiale raad aabnet for inderne, ligesom antallet af
indfødte embedsmænd stadig har været i stigende. —
Litteratur og videnskab. Den ældste indiske
litteratur er af religiøs art. Den indeholdes i en række
gamle bøger, de saak. Vedaer, som er skrevet i et
gammelt sprog, det vediske sanskrit; den bestaar af en
række gudehymner og sange, og den vigtigste samling
kaldes Rigveda. Den gamle litteratur omfattede ogsaa
talrige filosofiske skrifter, de saak. upanishader, og de
filosofiske spekulationer fortsatte ned igjennem tiderne:
de havde altid en sterk religiøs karakter, og læren om
sjælevandringen spillede altid en fremtrædende rolle.
En udløber af den vediske litteratur er endvidere
lovlitteraturen, som i traditionen føres tilbage til gamle
vediske seere; men de bevarede lovbøger er dog i sin
foreliggende form ikke saa gamle. Matematiken har
ogsaa sin rod i vedisk tid, i trangen til at udmaale
offeralteret og offerpladsen. De vigtigste matematikere
tilhører tiden fra det 5 aarh. e. Kr. og fremover; de kjendte
godt tallenes væsen, saaledes opfandt de brugen af O og
af vore nuværende taltegn. Mange af matematikerne
var ogsaa astronomer; forøvrigt staar den indiske
astronomi i dyb gjæld til Grækenland. Eftersom sprogene
i 1. udviklede sig, blev de gamle skrifter vanskelige at
forstaa, og til deres forklaring opkom der da en
grammatisk og leksikografisk litteratur. Særlig inden
gramma-tiken har inderne drevet det vidt, og det er kjendskabet
til deres grammatiske metoder og sproganalyser, som
har fremkaldt den sammenlignende sprogvidenskab. Den
mest kjendte lærebog er Paninis sanskritgrammatik
(4 aarh. f. Kr.), som i I. er blevet grundlaget for al
grammatisk forskning. 1 sanskrit er der ogsaa en rig
episk litteratur; hvori en stor del af de folkelige sagn
og eventyr er samlet; der er særlig to store epos, et
hvori Ramas vandring paa jorden skildres, og et andet,
hvori bl. a. er optaget sangen om Sakuntala. Forøvrigt
findes der pgsaa episk litteratur skrevet paa prakrit, og det
samme er tildels tilfældet med den lyriske litteratur, som
omfatter kjærlighedsdigte, skildringer af naturen og
niitur-og sjælestemninger, ofte af vidunderlig skjønhed. Dramaet
omfatter en mængde underafdelinger. Det sceniske
apparat og udstyr er altid af simpleste art; der er en række
staaende personer og en sterkt udviklet teknik, hvorved
f — @ sincerity, candour - (f)
sincérité, franchise, loyauté f.
Oprindelig — ® ursprünglich;
Ur–@ original, pristine,
primitive, primeval, primary — ®
original; (første) primitif, premier;
(adv) dans l’origine,
originairement
oprindelighed — ® l
rsprüng-lichkeit f - (S primariness, primi-
Uveness ~ ® originalité f;
caractère (m) primitif.
Oprindelse — (t) Ursprung m
- (e) origin - ® origine,
naissance, source f.
Oprive — (t) aufreissen, -reiben
— (§ (hær) break up; (oprevet, flg.)
harrowed; shattered — ® arracher;
(hær) défaire, détruire, anéantir;
(oprevet, flg.) déchiré, navré;
(oprivende) écœurant, navrant.
oprulle - (t) aufrollen - @
unrol — dérouler.
Oprydning — ® Ausreutung,
-rodung f - (e) clearing ~ (f)
es-sartage, sarclage m, extirpation f;
déboisement, défrichement m.
Oprykning - (t) Ausreissung f ;
Aufrücken n, Beförderung f — @
plucking out; eradication;
promotion — (f) arrachement;
avancement m, promotion f, passage’m.
oprømt — ® aufgeräumt,
munter, heiter – (e) cheerful, gay,
in good humour (spirits) — (g
enjoué.
oprør — (t) Aufrohr m,
Empörung f. Aufstand m; Aufregung f
— @ (uro) uproar; (opstand) re-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
