Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indien ... - Ordbøgerne: O - oprøre ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
489
Indien
48(5
det mangelfulde sceiieudstyr suppleres. Dramaerne er
mest skrevet paa sanskrit og enkelte prakritdialekter. Af
den poetiske sanskritlitteraturs mest fremtrædende
repræsentanter kan nævnes Kalidasa (muligens 6 aarh. e. Kr.),
Sudraka (samme tid, angivelig forfatter af dramaet
«Lervogn en», afpasset for europ. scener under navnet
«Vasanta-sena»), Harsha (konge, se historie), Visakhadatta og mange
andre. Den poetiske sanskritlitteratur har fortsat sig fra
de ældste tider og lige til vore dage. En eiendommelighed
ved sanskritlittei;’aturen er, at den største del, lige til
matematik og medicin, er skrevet paa vers; prosaen ansees
af inderne for en vanskeligere kunst. Den indiske
dialektlitteratur er af fremherskende religiøs karakter og bestaar,
foruden af bearbeidelser af sanskritlitteratur, væsentlig af
skrifter, som forherliger de to guder Siva og Vishnu. Ogsaa
paa dravidiske sprog er der en rig litteratur, dels
bearbeidelser fra sanskrit og dels religiøse skrifter. Deres
kronologi er usikker. — Kunst. Træskjæring og
guldsmedkunst synes at have eksisteret i 1. fra de ældste tider
og har sat sig spor i det indiske kunsthaandverk. Den
ældste skulpturkunst viser ogsaa klart sin
sammenhæng dermed. Den findes paa relieffer paa gamle
byg-verker og viser sig som tydelig efterligning af
træskjæ-ringer. Gudebilleder hentj^des til af Panini (4 aarh.
f. Kr.), men det var først ved de græske eller halvgræske
hoffer paa n.v.-grænsen, at billedhuggerkunsten skjød fart.
Det var buddhismens stifter og helgener, som der blev
gjort til gjenstand for billedlige fremstillinger. De talrige
udgravninger har frembragt et rigt materiale, som gjør
det muligt at paavise, hvordan de fremstillede typer paa
n.v.-grænsen fra først af var helt græske. Rimeligvis var
de frembragt af græske kunstnere. Denne kunst
begynder antagelig i 2 aarh. f. Kr., kanske ved Menanders hof.
I Kanishkas dage hører vi endnu om græske arkitekter,
men kunsten var alt i væsentlig nedgang. Buddhabilleder
og statuer af buddhistiske helgener vedblev at blive
hugget under Guptaerne og senere, til buddhismen svandt
fra I. Hovederne bliver stadig mere stereotype, og i
Buddhas omgivelser ser vi stadig sterkere spor af
paa-virkning fra hinduernes religiøse forestillinger. De
hinduiske guder blev sikkert afbildet fra tidlig tid. Og her
ser vi tidlig, hvordan fantasien løber lybsk. Skikkelser
med mange hoveder, arme og ben og med grotesk udviklede
lemmer møder os overalt. Navnlig i Siva-fremstillingen
er dette alm. De ældste statuer var vistnok bemalte. En
selvstændig malerkunst maa tidlig have udviklet sig. Til
den hentydes der stadig i litteraturen. Og i
huletemplerne ved Ajanta [adsjanta] har vi endnu bevaret en
række vægmalerier, af hvilke de ældste vel gaar tilbage
til det 5 eller 6 aarh., som med rette har vakt senere
tiders beundring. Af den allerældste bygningskunst er
intet bevaret eller ialfald hidtil fundet.
Bygningsmaterialerne var træ og mursten. De ældste bygverker,
som hidtil er fundet, er buddhistiske. De betydeligste
af dem er stüpaer (toper), runde, gravhauglignende
bygverker, som byggedes over hellige relikvier eller til minde
om vigtige begivenheder. Den første art kaldtes ogsaa
dhatugarbha, som har relikvier indi sig, et ord som
singhaleserne har omformet til dagoba (birmansk pagode).
Den ældste af dem, en murstensruin nær Piprahva i
Nepal, skriver sig kanske fra det 5 aarh. En anden fra
oprøre -opseiling
det 3 aarh. f. Kr. blev fundet ved Bharhut i Gentral-I.
Den var fuld af relieffer, som nu opbevares i Kalkutta.
Fra omtrent samme tid er de ældste af de stüpaer, som
findes nær Bhilsa i Central-1. Navnlig den store
Sanchi-stûpa [saiitsji-] er rig paa skulpturer. Disse og det store
stengjærde rundt den viser tydelig hen paa træskjæring
som forbillede. Senere blev disse stüpaer høiere og
forsynet med nischer for buddhabilleder. Saaledes
Sär-näth-stüpaen nær Benares. Deraf udviklede sig igjen
de høie templer med nischer og billeder udvendig og
kapeller indvendig, som f. eks. det store tempel ved
Bodil Gayä. Og derfra igjen fører udviklingen mod de
store pagodaer i Birma og Bag-1 Nær stüpaerne og
ellers opstilledes ogsaa store søiler. De ældste udmerker
sig ved det klokkeformede persepolitanske kapitæl og
ofte ved stiliserede løver og andre dyr paa toppen.
Saaledes den berømte Asoka-søile fra Sârnâth af poleret
rød sandsten. Paa n.v.-grænsen udviklede der sig ogsaa
en bygningskunst i sten, store og smaa skifere om
hverandre. Der var klostre og stüpaer, og denne
bygningskunst forplantede sig ogsaa til Kashmir. Karakteristisk
er dørposterne, som helder mod hverandre, og buerne,
som byggedes ved at lægge stenene udover hverandre og
afrunde undersiden. At bygge buehvælv lær le inderne
først af muhammedanerne. Fra tidlig tid begyndte
buddhisterne at udhule templer og klostre af klipperne.
Her er det tydeligt at se, at mønstret har været
træbygninger. Ribberne og vindusskjermene er tildels af
træ, og senere efterlignes træbjelker o. s. v. i sten. De
ældste huler gaar tilbage til førkristelig tid. 1
tempelhulerne var der gjerne en stüpa i baggrunden. Saaledes
i den pragtfulde Karle-hule mellem Bombay og Poona.
I stüpaen blev der saa siden udhugget nischer for
buddhabilleder. Og vi kan se, hvordan billeddyrkelsen stadig
tiltager. Og snart ser vi ogsaa hinduiske guder rykke
ind i Buddhas sted. Men da flytter ogsaa templerne
bort fra hulerne og nærmere byerne. At fritstaaende
templer blev bygget i gammel tid, vises af det store
Kailasatempel, som er udhugget af klippen ved Ellora i
Hyderabad i 8 aarh. Det er et helt fritstaaende tempel
med mange bygninger og talrige skulpturer, som viser,
at tempelarkitekturen da var rigt udviklet. I den senere
tempelarkitektur kan vi adskille flere stilarter. I
Kashmir finder vi oftest et lidet centraltempel omgivet af en
firkantet gaard. Denne begrænses af murvægge, hvori
smaa celler er indbygget for pilgrimmene. Karakteristisk
for stilen er den dobbelte bue, bygget i den gamle maner
med blokke lagt over hverandre. De bevarede templer
skriver sig fra tiden mellem det 8 aarh. og den
muhammedanske erobring. Over størsteparten af Nord-I. finder
vi en stilart, som er blevet kaldt den indoariske. Selve
templerne er gjerne kvadratiske. Det mest
karakteristiske er taarnet, som hæver sig over det firkantede
tempel, og hvori de fire sider danner kurver, som løber
sammen i toppen. Bygverker i denne stil har været
opført helt ned til de seneste tider. Gode eksempler
findes ved Khajuraho i Bundelkhand og ved
Bhubanes-war og Kanarak i Orissa. Længere syd, omkring
Goda-varis bassin, finder vi en stilform, som har været kaldt
Chaulukyastilen. Ofte finder vi her tre templer rundt
en centralhal. Grundplanen er gjerne stjerneformet med
bellion, sedition, insurrection ;
(tumult) riot; (mytteri) mutiny,
revolt; (i sindet) agitation,
excitement, tumult; (gjøre o.) revolt,
rebel — ® trouble m, agitation f;
tumulte; bouillonnement (du sang^;
soulèvement (des flots);
déchaînement m (des vents, des passions);
(raseri) fureur; (politisk) sédition,
insurrection, rébellion, révolte;
émeute f; (gjøre o.) se révolter,
s’insurger, se soulever.
Oprøre — (g aufregen,
empören, trüben; aufwiegeln - @
excite, rouse, slir up, agitate;
(forarge) offend, revolt, shock ; (oprørt)
(fish in) troubled (waters); rough
(sea) - ©agiter, remuer; soulever
(les flots); (fig.) troubler (l’esprit);
déchaîner (les passions); (hidse)
irriter, exciter ; (folket) ogs. revolter;
(gjøre harm) ogs. indigner.
Oprører — ® Aufrührer,
Empörer m — (e) rebe), insurgent - (f)
rebelle, insurgé, séditieux m.
Oprørsk — ® aufrührerisch,
meuterisch, aufsätzig, widerspenstig
— © rebellious, seditious, riotous,
turbulent, mutinous - ® rebelle,
insurgé, séditieux; insurrectionnel.
Opsat — (t) versessen — @
bent, intent (on) — (?) ardent (à),
passionné (pour), entêté (de).
Opsats (paa bord) — ® Aufsatz
m — (e) stand, cruet stand — ®
dessus de table, casier m. Se opSæt.
Opseiling: være under o.
— ® angesegelt kommen — (g be
under way, coming — (Î)
approcher.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
